Højdepunkter fra det forløbne år

Planer om at flytte hovedkontoret

I juli 2009 købte Jehovas Vidner et stykke land i staten New York i den hensigt at flytte deres hovedkontor. Den 102 hektar store grund ligger cirka 80 kilometer nordvest for de eksisterende bygninger i Brooklyn, New York, hvor de har været siden 1909.

Der vil komme til at bo og arbejde omkring 800 betelitter i de nye bygninger, som vil indbefatte en kontorblok, en servicebygning, værkstedsbygninger og fire beboelsesblokke. Der er også planlagt et beskedent museum på stedet som vil skildre Jehovas Vidners historie i nyere tid.

Bygningerne vil fylde 18 hektar af grunden, og de omkringliggende skove og vådområder vil forblive ubebyggede. Der bliver ikke anlagt store græsplæner omkring bygningerne. De kommer i stedet til at passe ind i områdets skovlandskab. For at spare på ressourcerne har arkitekter designet bygningerne så de er energibesparende. Det betyder at miljøet skades mindst muligt, og at driftsudgifterne mindskes. For eksempel vil bygningernes tage blive dækket med hårdføre planter der kræver minimal pleje, men som både kan optage store mængder regnvand og stabilisere temperaturen inde i bygningerne. Kontorerne vil blive designet så man udnytter dagslyset til belysning. Vandbesparelse har også fået høj prioritet.

Hvad har givet anledning til flytteplanerne? Jehovas Vidners afdelingskontorer i andre dele af verden hjælper nu med at trykke bibler og bibelsk læsestof, noget der engang kun blev gjort i Brooklyn. I 2004 blev trykkeriet og forsendelsen i USA flyttet til Wallkill, New York, cirka 145 kilometer nordvest for Brooklyn. Omkostningerne er også en faktor. Det er dyrt at drive og vedligeholde de gamle og spredtliggende bygninger i Brooklyn. Ved at flytte til et område hvor bygningerne er samlet på ét sted, kan vi bedre udnytte de midler der gives som bidrag.

Afdelingskontorer bliver lagt sammen

I september 2012 var tilsynet med omkring 30 af Jehovas Vidners afdelingskontorer overgået til større afdelingskontorer. Der er primært to grunde til disse forandringer:

1. Teknologien har forenklet arbejdet. I de senere år har fremskridt inden for kommunikationsteknologi og trykketeknik reduceret behovet for personale på store afdelingskontorer. Her er der så blevet plads til nogle af dem der før arbejdede på mindre afdelingskontorer i andre lande.

Nu fører en gruppe erfarne Jehovas Vidner på centrale steder tilsyn med bibelundervisningsarbejdet. For eksempel er det nu afdelingskontoret i Mexico der fører tilsyn med forkyndelsesarbejdet i Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama. Derfor er afdelingskontorerne i disse seks lande blevet lukket. Fyrre medlemmer af betelfamilierne på disse afdelingskontorer er blevet flyttet til afdelingskontoret i Mexico. Omkring 95 andre er blevet i deres hjemland for at forkynde på fuld tid.

Andre i disse centralamerikanske lande er fortsat med at arbejde på oversættelseskontorer, nu under tilsyn af afdelingskontoret i Mexico. I Panama er der for eksempel omkring 20 brødre og søstre som oversætter bibelske publikationer til indianske sprog. I Guatemala oversætter 16 Jehovas Vidner publikationer til fire lokalsprog. I Centralamerika har disse forenklinger reduceret antallet af betelitter fra 300 til cirka 75.

2. Flere kan bruge mere tid på at forkynde. På grund af sammenlægningerne kan brødre der før tjente på mindre afdelingskontorer, nu koncentrere sig om at forkynde den gode nyhed. En broder i Afrika som fik til opgave at bruge mere tid i forkyndelsen, skriver: „De første par måneder var det en udfordring for mig at tilpasse mig de nye forhold. Men de glæder og velsignelser jeg har fået ved at være ude i forkyndelsen hver dag, tåler ingen sammenligning. I øjeblikket studerer jeg Bibelen med 20 interesserede, og nogle af dem overværer menighedens møder.“

Et historisk vartegn i Brooklyn

Dag og nat gennem mere end 40 år har de 4,6 meter høje, røde bogstaver på Jehovas Vidners hovedkontor været et velkendt syn for New Yorks indbyggere. Mange af dem bruger skiltets nyttige oplysninger om tidspunkt og temperatur.

For over 70 år siden opsatte den tidligere ejer af bygningen et skilt. Jehovas Vidner ændrede skiltet til dets nuværende udseende efter købet af bygningen i 1969.

For at gøre uret mere brugbart og nøjagtigt er skiltet blevet ændret flere gange. Midt i 1980’erne blev en oplysning om temperaturen i celsius føjet til den skiftende visning af tiden og temperaturen i fahrenheit.

Eboni, der kan se skiltet fra sin lejlighed i Brooklyn, siger: „Det er rart at jeg lige kan kigge ud ad vinduet og se temperaturen og hvad klokken er, før jeg går på arbejde. Det hjælper mig til at komme til tiden og til at klæde mig på efter vejret.“

Vil skiltet forblive der de næste 40 år? I betragtning af at Jehovas Vidners hovedkontor skal flyttes, er det bygningens fremtidige ejere der skal afgøre det.

Guds ord udbredes

Nyt på Manhattan

I november 2011 begyndte en gruppe Jehovas Vidner at benytte indbydende stande og vogne med litteratur for at gøre folk på Manhattan bedre kendt med Bibelens budskab. Denne nye metode benyttes på den sydlige del af Manhattan, New Yorks travleste og ældste bydel. Forkynderne opdelte området i fire zoner. I hver zone er der flere steder hvor forbipasserende kan stoppe op ved velordnede borde eller vogne med bibelsk litteratur, som alle bliver passet af lokale pionerer. De fleste stande findes ved eller i nærheden af trafikknudepunkter, hvor titusinder af mennesker passerer forbi hver dag.

Her kan folk få Bibelens svar på mange spørgsmål. De der ikke ønsker en længere samtale, kan tage en publikation med som de kan læse senere. Litteraturen kan fås på mange forskellige sprog. Hvis en publikation ikke er tilgængelig på det sprog man ønsker, kan man bestille den og hente den nogle dage senere.

Både offentligheden og myndighederne har taget godt imod initiativet. En politibetjent sagde: „Hvorfor var I så længe om det? I har lige det folk har brug for.“ En mand standsede brat da han så bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer? Han sagde at han havde set nogle læse i bogen i undergrundsbanen og spekuleret på hvor de havde den fra. Nu ved han det.

En ung mand gik forbi en af standene hver dag i seks uger på vej til arbejde. Til sidst stoppede han op og sagde: „Jeg har brug for hjælp.“ De der passede standen, var glade for at kunne hjælpe. De gav ham en bibel og viste ham hvordan han kunne få gavn af den. Begejstrede forbipasserende er standset op for at drøfte åndelige emner, og i løbet af otte måneder har 1748 udtrykt ønske om et bibelkursus. I juni 2012 var der ved hjælp af dette initiativ blevet uddelt 27.934 blade og 61.019 bøger.

Vores blade — færre sider, flere sprog

Fra januar 2013 er antallet af sider i Vågn op! og i den offentlige udgave af Vagttårnet blevet reduceret fra 32 til 16 sider. Eftersom bladene indeholder færre artikler, er det muligt at oversætte dem til flere sprog. I øjeblikket oversættes Vågn op! til 98 sprog og Vagttårnet til 204 sprog. Studieudgaven af Vagttårnet vil fortsat være på 32 sider.

Nogle af de artikler der før kunne læses i vores blade, findes nu kun på hjemmesiden www.pr2711.com. For eksempel vil „Til unge læsere“, „Mine bibelsider“ og rapporten fra gileadafslutningen som blev bragt i den offentlige udgave af Vagttårnet, samt „Til brug i familien“ og „Unge spørger“ fra Vågn op! kun blive udgivet online.

Desuden giver en række artikler der kun kan læses på hjemmesiden, klare, præcise svar på spørgsmål om Bibelen og om Jehovas Vidner. Det trykte materiale kan også downloades. Ved hjælp af en computer eller en mobil enhed kan brugerne hurtigt få adgang til vores publikationer på over 440 sprog på www.pr2711.com.

Vores hjemmeside får en ansigtsløftning

I løbet af de sidste par måneder har en stor gruppe Jehovas Vidner på hovedkontoret i New York arbejdet på at gøre hjemmesiden www.pr2711.com mere indbydende og lettere at navigere rundt på via en computer eller en mobiltelefon. Desuden har de forbedret hjemmesiden med to mål for øje:

1. At samle vores hjemmesider. Jehovas Vidners tre hjemmesider er blevet slået sammen til én officiel hjemmeside — www.pr2711.com. De to andre, www.watchtower.org og www.jw-media.org, er lukket. At vores hjemmesider er blevet sammenlagt betyder at de der søger information om eller fra Jehovas Vidner, kun behøver at lede ét sted. Man kan for eksempel læse, lytte til eller udskrive passager fra Bibelen og bibelske publikationer på mange sprog.

2. At give flere informationer. Den opdaterede hjemmeside giver svar på bibelske spørgsmål og informerer om Jehovas Vidners forkyndelse, afdelingskontorer, rigssale og stævner. En sektion kaldet „Nyheder“ bringer reportager om begivenheder der berører brødrene i hele verden. Der er også sider med aktiviteter for familier, teenagere og børn.

Hver dag læses vores publikationer online af gennemsnitlig flere hundrede tusind mennesker. De downloader næsten en halv million audio-, ePub- og pdf-filer samt videofiler på tegnsprog. Og hver dag anmoder cirka hundrede om et bibelkursus.

Hjælp til alle slags mennesker

En bibel på to meter

Den komplette udgave af Ny Verden-Oversættelsen — som er tilgængelig i engelsk, spansk og italiensk punktskrift — fylder mellem 20 og 28 bind og kræver mindst to meter hyldeplads! Andre punktskriftformater optager mindre plads end en bibel på punktskriftpapir. For eksempel gør punktnotationsapparater det muligt for blinde at tage notater og få adgang til elektronisk oplagret information ved hjælp af en punktlæselinje der har små punkter som hæver eller sænker sig for at frembringe punktskrift. Blinde kan også finde publikationer og lytte til dem ved hjælp af skærmlæsere der omdanner tekst til tale.

I mere end 100 år har Jehovas Vidner produceret bibelske publikationer til blinde, og de er nu tilgængelige på 19 sprog. Blinde der er interesserede, kan modtage publikationerne vederlagsfrit, men mange yder et frivilligt bidrag.

Jehovas Vidner har udviklet et computerprogram der kan omdanne tekst til punktskrift på mange sprog. Efter at man har lavet en tabel med både målsprogets trykte karakterer og punktskrift, kan programmet omdanne teksten til punktskrift. Det formaterer også publikationen så den er lettere at læse for blinde. Dette program gør det muligt at producere publikationer i punktskrift, for eksempel Bibelen, på så godt som alle sprog der har et punktskriftsystem, også sprog der ikke bruger latinske bogstaver.

Når en ny publikation før i tiden blev frigivet ved et stævne, fik tilhørerne at vide at udgaven i punktskrift kunne bestilles senere. Sidste år foretog afdelingskontoret i USA en forespørgsel i menighederne for at finde ud af hvilket stævne hver enkelt blind ville overvære, og hvilket format (punktskriftpapir, elektronisk notatapparat eller elektronisk skærmlæser) vedkommende foretrak.

Udgaver på punktskriftpapir blev sendt til de stævner der blev overværet af blinde, så de kunne få nyudgivelserne samtidig med alle andre. Elektroniske versioner blev sendt til hver enkelt af dem der ønskede det, via e-mail en uge efter stævnet.

En blind søster sagde: „Det var en fantastisk forret at modtage litteraturen samtidig med alle andre. Salme 37:4 siger at Jehova vil give os hvad vores hjerte beder om. Det gjorde han denne weekend!“ En anden blind forkynder begyndte at græde og sagde: „Jeg takker Jehova fordi han sørger så godt for os!“

Tusinder lærer at læse og skrive

I 2011 hjalp Jehovas Vidner over 5700 mennesker til at lære at læse og skrive. Dette er hvad der er sket i nogle lande:

Ghana: I løbet af de sidste 25 år har vi hjulpet over 9000 til at lære at læse og skrive.

Mocambique: Over 19.000 har lært at læse i løbet af de sidste 15 år. En elev ved navn Felizarda siger: „Jeg er så glad for at jeg nu kan læse skriftsteder fra Bibelen højt for andre. Det var meget svært for mig før.“

Salomonøerne: Afdelingskontoret skriver: „Før i tiden havde mange af dem der boede i isolerede områder, ikke adgang til skoler. Det var også kun meget få piger der fik en skoleuddannelse. Derfor har især kvinder haft gavn af den undervisning der bliver givet i læseklasserne. Mange har fået større selvtillid efter at de har gennemført kurset.“

Zambia: Siden 2002 er næsten 12.000 blevet bedre til at læse. Agnes på 82 år siger: „Da der blev bragt en meddelelse om at man kunne tilmelde sig en læseklasse i menigheden, meldte jeg mig med glæde. Ved den første lektion lærte jeg at skrive mit eget navn!“

Lovsange på mange sprog

Jehovas Vidner oversætter på nuværende tidspunkt bibelske publikationer til over 600 sprog. At oversætte en sangbog med 135 sange er en særlig stor udfordring. Alligevel blev hele den nye sangbog, Syng for Jehova, oversat til 116 sprog i løbet af bare tre år. På 55 andre sprog er der udgivet en kortere version af sangbogen med 55 sange, og udgaver på mange andre sprog er på vej.

De der oversætter sange, har som mål at skabe tekster der er meningsfyldte, smukke og lette at huske. Desuden skal teksten til en lovsang være så enkel at sangeren kan få fat i meningen og hensigten med hver strofe. På ethvert sprog skal ordene harmonere naturligt med musikken, som var de sangerens egne ord.

Hvordan kan oversætterne nå dette mål? I stedet for at lave en oversættelse der er en ordret gengivelse af sangteksterne i den engelske udgave af Syng for Jehova, har oversætterne skrevet nye sangtekster der formidler hovedbudskabet i de oprindelige sange. Oversætterne bestræber sig for at holde sig nær til den bibelske tanke bag hver sang, og samtidig bruger de vendinger der er almindelige på deres sprog, og som er lette at forstå og huske.

Det første skridt er at oversætte den engelske sangtekst ord for ord. Derefter går en broder eller søster der er god til at skrive sangtekster, i gang med at forvandle den oversatte tekst til en farverig, men samtidig meningsfyldt tekst på det nye sprog. Oversætterteamet og korrekturlæserne, der hele tiden er opmærksomme på at teksten skal være bibelsk nøjagtig, gennemgår derefter den oversatte tekst. Det er et kolossalt arbejde at oversætte vores sangbog, men Jehovas Vidner i hele verden har været lykkelige for at synge lovsange til Jehova på deres eget sprog.

Oversættelseskontorer uden for Betel

I Åbenbaringens Bog forudsiges det at de salvede i vor tid ville indbyde folk til at komme og „frit tage af livets vand“. (Åb. 22:17) Denne indbydelse skulle gå ud til „alle . . . folk og tungemål“. (Åb. 7:9) Indtil for nylig har de fleste oversættere siddet på det lokale afdelingskontor og arbejdet, selvom deres sprog måske tales i andre dele af det område som afdelingskontoret fører tilsyn med. Det var svært for dem at holde sig ajour med deres sprog og nå ind til hjertet hos dem der læste de oversatte publikationer. Nu bliver mange oversætterhold imidlertid flyttet til kontorer der er placeret i de områder hvor deres sprog tales. Det har været en velsignelse på mange måder, som det fremgår af følgende kommentarer fra oversættere.

En der oversætter til maya i Mexico, siger: „Jeg følte mig som en lille plante der blev sat tilbage i sin egen jord, i sit naturlige miljø.“ En oversætter i det sydlige Rusland siger: „Det er helt ideelt for oversætterne at kontoret ligger i et område hvor folk taler sproget. Den måde sproget bruges på i fjernsynet, i bøger og på internettet adskiller sig meget fra hvordan folk taler sammen til daglig. Vi kan kun oversætte på en måde der lyder naturligt, hvis vi hører folk tale sammen.“

En broder der oversætter til tshiluba i Congo, fortæller: „Vi taler vores sprog hver eneste dag i forbindelse med de daglige aktiviteter, eksempelvis når vi køber ind, snakker med naboerne og når vi forkynder og overværer de kristne møder. Vi studerer det vi selv har oversat, og vi bruger publikationerne på tshiluba i forkyndelsen så vi med egne øjne kan se om folk forstår de udtryk oversætterne bruger.“

En der oversætter til lhukonzo i Uganda, siger: „I kan ikke forestille jer hvor glade vi er når vi overværer møder der holdes på det sprog vi taler og oversætter til. Vi er også mere begejstrede for forkyndelsen fordi vi nu taler med folk på vores modersmål.“

De menigheder som oversætterne er blevet tilknyttet, har også nydt gavn af forandringen. En søster siger om dem der oversætter til maya: „Oversætterne opmuntrer os gennem deres gode ord og eksempel. Det er ligesom vi har en del af Betel hos os, og det er noget ganske særligt.“

Begge parter nyder godt af denne ordning. En oversætter i Kenya siger: „Der er ikke udgivet ret meget materiale på luo, og folk her havde aldrig forestillet sig at de ville få publikationer af så høj kvalitet på deres eget sprog. Derfor bliver mange begejstrede for at få dem. Når jeg ser deres reaktion, bliver jeg virkelig opmuntret, og jeg kan se en endnu større grund til at fortsætte med min opgave og at gøre mit bedste.“

Mange af disse oversættere har arbejdet på et afdelingskontor i årevis, måske årtier. De fortjener ros for deres gode indstilling og deres ønske om at sætte Jehovas fårs interesser over deres egne, og de mærker Jehovas velsignelse. En broder i Sydafrika der oversætter til xhosa, udtrykker hvad mange føler. Han siger: „Beslutningen om at oprette disse oversættelseskontorer er taget af Det Styrende Råd, og den er virkelig god. Vi var glade for at være på Betel, men vi er endnu gladere for at være på oversættelseskontoret.“

Nyhedsstof fra hele verden

„Brødrene tog sig godt af os“

Søndag den 3. juni 2012 skete der en tragisk flyulykke i Nigeria. Et fly med 153 passagerer styrtede ned i en tætbefolket forstad til Lagos, Nigerias største by. Alle om bord blev dræbt, og et ukendt antal på jorden omkom.

Collins Eweh og hans familie boede på øverste etage af en treetages boligblok der blev ramt af flyet. Da ulykken indtraf, var familien til møde i rigssalen.

Omkring klokken 15.35, under vagttårnsstudiet, lagde Collins og hans kone, Chinyere, mærke til at de fik flere opkald på deres mobiltelefoner, men de ignorerede dem. Så snart mødet var slut, besvarede Chinyere opkaldene. Det viste sig at være naboerne der fortalte at deres boligblok stod i flammer. Da Collins og Chinyere kom hjem, så de at et fly var braget gennem deres blok og var landet på en bygning i nærheden, hvor det var brudt i brand.

„Hvis vi havde været hjemme, var vi helt sikkert omkommet,“ siger Chinyere. „Efter katastrofen havde vi ikke andet end vores mødetøj, men vi var i det mindste i live. Kredstilsynsmanden organiserede straks en nødhjælpskomité, og brødrene tog sig godt af os. Vi er meget taknemmelige.“

Collins fortæller: „Mine slægtninge brød sig ikke om at jeg er et af Jehovas Vidner, men nu har de ændret indstilling. En af dem sagde til mig: ’Jeres Jehova besvarer bønner. Hold fast ved jeres Gud, for han hjælper jer.’ En anden sagde: ’Hvad I end har gjort for at tjene Gud, så bliv ved med at gøre det af hele jeres hjerte.’ Vi har virkelig mærket Jehovas hjælp. Jeg er meget glad.“

Parlamentet godkender indregistrering

Den 27. februar 2012 vedtog Ungarns regering et tillæg til kirkeloven der anerkendte Jehovas Vidner som et indregistreret trossamfund. Denne juridiske status vil være en hjælp i forbindelse med forkyndelsen af den gode nyhed i Ungarn. Den giver også vores trossamfund skattefrihed og gør det muligt for os at modtage bidrag og give bibelsk vejledning i forbindelse med besøg i fængsler og på hospitaler.

Mindehøjtiden i særlige omgivelser

En specialpioner fra Rundu i Namibia fortæller hvordan det var at overvære mindehøjtiden i en nærliggende landsby. Der var nogen der havde vist interesse dér, så brødrene besluttede at holde mindehøjtiden på det lokale sprog, rumanyo, for første gang. Han skriver: „Omgivelserne var smukke; vi sad udenfor under fuldmånen med petroleumslamper og to batterilygter.“ Det fik gruppen til at føle sig nær Jehova. Områdets eneste forkynder begyndte at forkynde i marts, men alligevel blev mindehøjtiden overværet af 275!

Indvielse af afdelingskontorer til ære for Jehova

Datoen den 19. november 2011 har en særlig betydning i Jehovas organisations historie i Den Centralafrikanske Republik og Tchad. Den dag samledes 269 brødre og søstre foran det nybyggede afdelingskontor. Det var en stor glæde at Samuel Herd, der er medlem af Det Styrende Råd, var til stede for at indvi det nye betelhjem til Jehova til brug i tjenesten for Ham. Under programmet blev der peget på historiske højdepunkter i forbindelse med forkyndelsesarbejdet i de to lande. Arbejdet begyndte i 1947 i Den Centralafrikanske Republik og i 1959 i Tchad. Derefter blev der fortalt detaljer om byggeriet og alt hvad færdiggørelsen af bygningerne har omfattet. Efter at der var blevet bragt hilsener fra talrige lande, kunne tilhørerne glæde sig over at høre broder Herd holde indvielsestalen. De 42 medlemmer af betelfamilien sætter pris på at de nu har otte oversætterkontorer, et køkken, en spisesal og et vaskeri der dækker deres behov. Der er også 22 værelser samt andre faciliteter, som for eksempel reception, kontorer og forsendelsesafdeling, så betelfamilien kan fungere optimalt.

Lørdag den 26. maj 2012 fandt en mindeværdig begivenhed sted for Jehovas Vidner i Congo (Kinshasa). Efter otte års byggeri og renovering blev afdelingskontoret indviet. Det var noget ganske særligt, for selvom der har været et afdelingskontor i Congo i næsten 50 år, var det første gang at et afdelingskontor blev indviet i landet. Geoffrey Jackson fra Det Styrende Råd holdt indvielsestalen på afdelingskontorets grund for en tilhørerskare på 2422, hvoraf størstedelen havde været døbt i mere end 40 år. Der var 117 gæster fra 23 lande. Nogle missionærer der havde tjent i Congo mange år tidligere, fortalte opmuntrende oplevelser. Alle var begejstrede og fast besluttede på kun at bruge disse bygninger i tilbedelsen af Jehova.

Den juridiske situation

Den 30. juni 2011 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) en dom om at regeringen i Frankrig havde krænket Jehovas Vidners rettigheder da den lagde 60 procent skat på alle bidrag ydet til Jehovas Vidner i Frankrig mellem 1993 og 1996. Retten opfordrede parterne til at indgå forlig i mindelighed, men regeringen insisterede på at kravet om den høje skat ikke var i strid med loven, så det var ikke muligt at indgå et fredeligt forlig. I en kendelse afsagt den 5. juli 2012 pålagde ECHR derfor den franske regering at fjerne „alle konsekvenser“ af beskatningen. Foruden at returnere de 4.590.295 euro (34.243.600 kroner) som blev konfiskeret dengang skatten blev indført (plus de renter der er løbet på siden beløbet blev konfiskeret), skal regeringen yderligere betale Jehovas Vidner 55.000 euro (410.300 kroner) i sagsomkostninger.

Jehovas loyale tjenere i Eritrea har fået frataget deres statsborgerskab på grund af deres konsekvente neutrale standpunkt. (Es. 2:4) I løbet af de sidste 17 år er mange blevet arresteret, og i øjeblikket er omkring 50 brødre og søstre fængslet, deriblandt ældre kvinder foruden børn ned til to år. I juli 2011 blev broder Misghina Gebretinsae sørgeligt nok det første Jehovas vidne der omkom i et af Eritreas fængsler. Før sin død sad han en uge i isolation i en blikcontainer, og han døde efter sigende under „mystiske“ omstændigheder. Brødrene forsøger fortsat at få foretræde for embedsmænd for at hjælpe dem til at forstå at vores fredelige holdning og ønske om at forblive neutrale ikke er i konflikt med vores respekt for Eritreas regering.

Jehovas Vidner i Indien udsættes stadig for pøbelvold når de deltager i forkyndelsen. Mænd, kvinder, børn og endda en 60-årig bedstemor og et 18 måneder gammelt barn er blevet udsat for verbale og fysiske overgreb. Nogle har fået tøjet revet af og er endda blevet truet med døden. Politiets passivitet og fordomsfulde holdning har forværret Jehovas Vidners situation. I stedet for at retsforfølge forbryderne har politiet anholdt forkynderne på grundløse anklager om lovovertrædelser. De anholdte pålægges ofte urimelige vilkår for kaution og må desuden finde sig i verbale og fysiske overgreb fra politiets side. De er også blevet nægtet lægehjælp, mad og vand. Derefter må de udholde flere års retssager som tiltalte forbrydere før de frikendes. Flere klager er blevet indgivet til Indiens Nationale Menneskerettighedskommission i håb om at den vil komme vores brødre til hjælp.

I november 2011 afsagde ECHR en enstemmig kendelse om at Tyrkiet havde krænket Yunus Erçeps ret til samvittighedsfrihed. Han er et af Jehovas Vidner og er blevet dømt og fængslet fordi han af samvittighedsgrunde har nægtet at udføre militærtjeneste. Siden marts 1998 er broder Erçep blevet indkaldt til militærtjeneste 39 gange og stillet for retten over 30 gange. Broder Erçep er blevet idømt bøder, fængslet og spærret inde på et psykiatrisk hospital med diagnosen „religiøs paranoia“.

I oktober 2004 indsendte broder Erçep en begæring til ECHR. I sin afgørelse udtalte domstolen at „klageren, som medlem af Jehovas Vidner, søgte at blive fritaget for militærtjeneste, ikke for egen vindings skyld eller af bekvemmelighed, men på grund af sin oprigtige religiøse overbevisning“.

Feti Demirtaş er et andet Jehovas vidne i Tyrkiet som nægtede at udføre militærtjeneste da han blev indkaldt i 2005. Han blev anholdt, slået, retsforfulgt og derefter fængslet i 554 dage. I juni 2007 blev han løsladt. Eftersom broder Demirtaş ikke ville gå imod sin bibelske overbevisning, blev han i en rapport stemplet som psykisk syg. I ECHR’s afgørelse, som går Tyrkiet imod, nævnes det at broder Demirtaş blev umenneskeligt behandlet af de tyrkiske myndigheder, og at hans ret til samvittighedsfrihed er blevet krænket.

De to førnævnte kendelser afsagt af ECHR fulgte hurtigt efter den skelsættende dom i juli 2011 (Bajatjan mod Armenien) hvori ECHR’s Storkammer bekræftede at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter dem der af samvittighedsgrunde nægter at udføre militærtjeneste. Disse kendelser gælder for alle Europarådets medlemslande, også Tyrkiet.

ECHR afsagde også domme der gik Armenien imod i sagerne Bukharatjan mod Armenien og Tsaturjan mod Armenien i januar 2012 og bekræftede dermed at to Jehovas Vidner der af samvittighedsgrunde havde nægtet at udføre militærtjeneste, havde fået deres trosfrihed krænket. Under afsigelsen af disse domme henviste retten til sin skelsættende kendelse i sagen Bajatjan mod Armenien.

Trods disse historiske domme der går Armenien imod, fortsætter myndighederne alligevel med at retsforfølge, dømme og fængsle militærnægtere. I marts 2012 godkendte Armeniens regering nogle tillæg til Loven om Alternativ Tjeneste, men de er endnu ikke blevet behandlet af parlamentet. Vi håber at den armenske regering vil rette sig efter ECHR’s domme og løslade de brødre der stadig sidder fængslet som militærnægtere.

Jehovas Vidner i Aserbajdsjan udsættes stadig for pres fra regeringens side: der foretages razziaer, brødre anholdes fordi de overværer religiøse møder, de religiøse publikationer censureres, udenlandske brødre og søstre sendes ud af landet, politiet udsætter brødrene for fysiske og verbale overgreb, og myndighederne truer med at ophæve deres registrering som et religiøst samfund. Eftersom Statskomiteen for Arbejdet med Trossamfund afslog Vidnernes ansøgning om en fornyelse af deres registrering, har politiet gang på gang afbrudt deres fredelige møder, hindret dem i deres forkyndelse og begrænset importen og spredningen af deres bibelske publikationer. Retsinstanser har idømt Jehovas Vidner store bøder for at uddele religiøst læsestof og overvære religiøse møder. En søster blev for eksempel idømt en bøde på godt 11.000 kroner for at have overværet et møde i byen Gyandzha. Da disse straffe er en overtrædelse af retten til trosfrihed, der garanteres af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er der nu blevet sendt talrige begæringer til ECHR i håb om at der kan sættes en stopper for chikanen og forfølgelsen af Jehovas Vidner i Aserbajdsjan.

Politifolk i forskellige dele af Rusland bliver ved med at genere og forfølge Jehovas Vidner og presse retsinstanserne til at dømme Vidnerne fordi de bruger deres frihed til at tilbede Gud. På grundlag af en lov om ekstremisme, som er blevet kritiseret af mange, har de russiske domstole erklæret mindst 64 af Jehovas Vidners publikationer for at være ekstremistiske. For nylig anbefalede en anklager at Lyt til den store Lærer, en bog der lærer børn om Jesus Kristus, blev stemplet som ekstremistisk. I mange dele af Rusland har domstolene også blokeret adgangen til Jehovas Vidners officielle hjemmeside. De har givet politiet tilladelse til i hemmelighed at overvåge forkyndere, for eksempel ved skjult videoovervågning og læsning af e-mails. Resultatet er blevet at politiet regelmæssigt udspørger fjendtligsindede naboer, ransager forkyndernes hjem og konfiskerer religiøse publikationer og andre personlige ejendele. Forkyndere er blevet anholdt når de gik på gaden, kørte i deres bil eller steg af et tog. Kristne møder er blevet afbrudt af politiet, og ældste er blevet sagsøgt fordi de tog sig af deres opgaver som åndelige hyrder i menigheden. I nogle regioner forsøger anklagere at få domstolene til at beordre at Jehovas Vidners Lokale Religiøse Organisationer (LRO) bliver opløst.

I byen Taganrog blev 17 forkyndere i maj 2012 anklaget for at organisere og deltage i kriminelle aktiviteter, blot fordi de udøvede deres tro. I samme område blev Jehovas Vidners Lokale Religiøse Organisation i 2009 opløst ved en retskendelse, og rigssalen blev beslaglagt på grund af påstået ekstremisme. Da forkynderne ikke måtte bruge deres rigssal, mødtes de i private hjem eller lejede sale, men nu forsøger myndighederne at standse alle former for organiseret gudsdyrkelse. I juli 2012 blev et pionerpar i den sibiriske by Chita kendt skyldig i at tilskynde til had fordi de uddelte den påståede ekstremistiske studiebog Hvad er det Bibelen virkelig lærer? mens de talte med andre om deres tro. De blev begge idømt 200 timers tvangsarbejde, men de har appelleret dommen.

Selvom ECHR to gange har givet Jehovas Vidner utvetydigt medhold over for Rusland — i sagen Kuznetsov og andre mod Rusland i 2007 og i sagen Jehovas Vidner i Moskva mod Rusland i 2010 — fortsætter de russiske myndigheder med at ignorere disse kendelser fra den ansete domstol. Jehovas Vidner har derfor 19 andre sager der verserer ved ECHR i håb om at kommende kendelser fra domstolen vil få de russiske myndigheder til at holde op med at forfølge Jehovas tjenere og give dem mulighed for ’fortsat at føre et roligt og stille liv med al gudhengivenhed og alvor’. — 1 Tim. 2:2.

I Sydkorea bliver unge brødre stadig fængslet på grund af deres kristne neutralitet. Hver måned bliver cirka 45 unge brødre idømt halvandet års fængsel. Lige nu sidder omkring 750 brødre i fængsel i Korea, og dermed er Sydkorea det land hvor det største antal Jehovas Vidner sidder fængslet på grund af deres tro. Siden 1950 er rundt regnet 17.000 Jehovas Vidner tilsammen blevet idømt over 32.000 års fængsel.

I 2012 intensiverede myndighederne deres undertrykkelse af Jehovas Vidner der af samvittighedsgrunde nægter at udføre militærtjeneste. For første gang blev brødre der nægtede at møde op når de blev indkaldt til at være soldater i reserven, idømt fængselsstraf. Før i tiden blev disse brødre kun idømt bødestraf. Eftersom brødrene bliver indkaldt mange gange gennem årene, vil de der nægter at lade sig indrullere i reserven, komme for retten gang på gang. I november 2011 blev Ho-jeong Son for eksempel idømt otte måneders fængsel. I juni 2012 blev han igen stillet for retten, og denne gang blev han idømt et halvt års fængsel. Han blev tilbageholdt umiddelbart efter den anden retssag og løsladt mod kaution efter 29 dage. Og han venter nu på en afgørelse i sin appelsag. Han har en fængselsdom på 14 måneder hængende over hovedet.

FN’s Menneskerettighedskomité har ved flere lejligheder kritiseret Sydkorea for at have krænket borgernes samvittighedsfrihed. I et forsøg på at få problemet løst er der blevet indsendt nye begæringer som venter på at blive behandlet af denne komité og Sydkoreas forfatningsdomstol.