Den første døve der tog imod sandheden

SOM barn mistede jeg hørelsen og lærte tegnsprog i en skole for døve. Den første gang jeg kom i kontakt med sandheden, var som 11-årig da en familie fra mit nabolag inviterede mig med til et af Jehovas Vidners møder. Jeg forstod ikke nogen af foredragene men blev så godt modtaget at jeg besluttede mig for at blive ved med at komme. Jeg var tit hjemme at spise hos nogle fra menigheden og blev også inviteret med til forskellige aktiviteter.

I 1982 blev jeg forkynder, og senere samme år blev jeg døbt. I 1984 blev jeg gift med Eva, som også er døv. Selvom der var nogle bibelske sandheder vi ikke helt forstod dybden af, kunne vi kende Jehovas organisation på medlemmernes kærlighed til hinanden, og vi elskede at være i menigheden. – Joh. 13:35.

I 1992 blev nogle brødre og søstre undervist i amerikansk tegnsprog (ASL). Disse forkyndere begyndte straks at søge efter dem der er døve, for at forkynde den gode nyhed for dem. I 1994 skete der for alvor noget inden for tegnsprogsarbejdet da et par fra Puerto Rico kom for at undervise 25 brødre og søstre i tegnsprog på Afdelingskontoret.

Senere samme år begyndte Eva og jeg at overvære møderne i den nyoprettede tegnsprogsgruppe. Det var først da vi begyndte at overvære møderne på tegnsprog, at vi fik en dybere forståelse af bibelske lærepunkter som Satans angreb på Jehovas ret til at herske og det messianske riges plads i Guds hensigt.

Den 1. december 1995 blev der oprettet ASL-menigheder i Santo Domingo og i Santiago. I august 2014 var der 26 tegnsprogsmenigheder og 18 grupper.

Eva og jeg lærte vores tre børn tegnsprog som deres hovedsprog. Vores ældste søn, Éber, arbejder med oversættelse til tegnsprog på Afdelingskontoret i USA. Jeg virker som menighedstjener, og Eva er pioner.