Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ijwwd artikel 30
  • Mælkebøttefrøets flyvetur

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Mælkebøttefrøets flyvetur
  • Står der en designer bag?
  • Lignende materiale
  • Afkom, sæd
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • Vi betragter verden
    Vågn op! – 2001
  • Agt på det „profetiske ord“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1970
  • Bibelens indre harmoni
    Bibelen — Guds ord eller menneskers?
Se mere
Står der en designer bag?
ijwwd artikel 30
Frø der flyver af et afblomstret mælkebøttehoved.

E+/IvanJekic via Getty Images

STÅR DER EN DESIGNER BAG?

Mælkebøttefrøets flyvetur

Mælkebøttens frø er blandt naturens bedste flyvere. Når vinden rammer et afblomstret mælkebøttehoved, tager den små frø med sig, der så begynder at svæve ligesom bittesmå faldskærme. Frøets rejse begynder altså nede ved jorden, men vinden kan tage det ud på en flyvetur på en kilometer eller mere. Hvordan kan frøet være i luften i så lang tid? Forskere har for nylig opdaget at det er fordi det gør brug af en særlig måde at flyve på som er fire gange mere effektiv end en almindelig faldskærm og også mere stabil.

Tænk over følgende: Hvert frø sidder på en stilk der har en fnok, altså en lille dusk af tynde hår. Fnokken fungerer som en form for faldskærm der skaber luftmodstand så frøet kan blive i luften.

En tegning der viser hvordan en hvirvlende luftstrøm omkring mælkebøttefrøet forhindrer at det falder til jorden.

Nogle forskere mener at et vortex, eller en hvirvelstrøm, hindrer frøet i at falde til jorden

Men fnokkens små hår gør mere end at skabe luftmodstand. Når luften bevæger sig omkring og igennem skærmen af hår, opstår der et ringformet vortex, eller en hvirvelstrøm, i luften hen over den. Den hvirvlende luftstrøm danner et lavtryk der trækker fnokken opad og på den måde forhindrer at den falder til jorden.

Fnokkens små velordnede hår får den altså til at fungere som en faldskærm – den er bare meget mere effektiv og stabil. Derudover er den utroligt materialebesparende, for den består af 90 procent tomrum.

Forskere undersøger mulighederne for at efterligne mælkebøttefrøets flyveevne. På den baggrund vil man gerne kunne fremstille minidroner der bruger meget lidt eller slet ingen strøm, i håb om at nedsætte energiforbruget. Den slags droner ville kunne bruges til mange forskellige formål, blandt andet til måling af luftforurening.

Se mælkebøttefrøet flyve

Hvad mener du? Er mælkebøttefrøets ekstremt effektive flyveevne et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del