Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • ijwbv artikel 49
  • 2. Korinther 12:9 – “Min nåde er dig nok”

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • 2. Korinther 12:9 – “Min nåde er dig nok”
  • Forklaring af bibelvers
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Hvad betyder 2. Korinther 12:9?
  • Hvad er baggrunden for 2. Korinther 12:9?
  • Taknemmelige for Guds ufortjente godhed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Spørgsmål fra læserne
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Vi kan klare enhver prøve!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2005
  • Menneskelig svaghed fremhæver Jehovas kraft
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1997
Se mere
Forklaring af bibelvers
ijwbv artikel 49

FORKLARING AF BIBELVERS

2. Korinther 12:9 – “Min nåde er dig nok”

“Min ufortjente godhed er nok for dig, for min kraft bliver gjort fuldkommen i svaghed.” – 2. Korinther 12:9, Ny Verden-Oversættelsen.

“Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.” – 2. Korinther 12:9, den danske autoriserede oversættelse.

Hvad betyder 2. Korinther 12:9?

Gud lover at give apostlen Paulus den nødvendige styrke til at klare de prøver han kommer ud for, og holde ud trods sine begrænsninger.

“Min ufortjente godhed er nok for dig.” Det svar Gud giver på Paulus’ gentagne bønner, kan også gengives “min godhed er alt hvad du behøver”. Med andre ord ville Guds ufortjente godhed være nok til at hjælpe Paulus gennem hans prøver. Hvordan det? Ordet der oversættes med “ufortjent godhed” eller “nåde”, beskriver en fri gave som Gud giver gavmildt og uden at forvente at få noget igen. Paulus’ breve viser at han havde stor gavn af Guds ufortjente godhed. Paulus havde tidligere forfulgt de kristne, men Gud gav ham alligevel den hjælp og styrke der skulle til så han kunne ændre sin personlighed og hjælpe andre til at blive sande kristne. (1. Korinther 15:9, 10; 1. Timotheus 1:12-14) Paulus kunne være sikker på at uanset hvilke prøver eller problemer han kom ud for, ville Gud hjælpe ham til at klare dem.

“For min kraft bliver gjort fuldkommen i svaghed.” Jehovaa minder Paulus om at hans kraft tydeligst kommer til udtryk når han bruger den til at hjælpe svage, ufuldkomne mennesker. (2. Korinther 4:7; 12:8) Når kristne anerkender deres begrænsninger og beder Jehova om hjælp, giver de ham mulighed for at hjælpe dem gennem sin kraft. (Efeserne 3:16; Filipperne 4:13) Guds kraft bliver gjort endnu mere tydelig på grund af menneskers svaghed.

Hvad er baggrunden for 2. Korinther 12:9?

Omkring år 55 skrev Paulus et inspireret brev til de kristne i Korinth, det brev vi i dag kender som 2. Korintherbrev. I den sidste del af brevet forsvarer han sin myndighed som apostel. Det følte han sig tvunget til at gøre fordi nogle selvudnævnte lærere havde kritiseret ham, måske på grund af hans udseende eller hans evne som taler. – 2. Korinther 10:7-10; 11:5, 6, 13; 12:11.

Til sit forsvar forklarer Paulus at han umuligt kunne have udført sin tjeneste eller udholdt alle de prøver han kom ud for, i egen kraft. (2. Korinther 6:4; 11:23-27; 12:12) I kapitel 12 taler han om en billedlig “torn i kødet”, et vedvarende problem der plagede ham fysisk eller følelsesmæssigt. (2. Korinther 12:7) Paulus kommer ikke nærmere ind på hvad det er, men han er fast besluttet på at udholde det med Guds hjælp.

I dag oplever kristne også prøver og forfølgelse. De finder trøst i at vide at Guds kraft kan hjælpe dem til at udholde enhver prøve de kommer ud for. Ligesom Paulus kan de med tillid til Jehova sige: “Når jeg er svag, er jeg nemlig stærk.” – 2. Korinther 12:10.

Læs 2. Korinther, kapitel 12, i studieudgaven af Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen. Det er en bibeludgave som er let at læse, og man kan desuden høre teksten som lydfil og se de tilhørende fodnoter, krydshenvisninger, billeder, videoer og kort.

Se denne korte video for at få et overblik over indholdet i 2. Korinther.

a Jehova er Guds personlige navn. (Salme 83:18) Se artiklen “Hvem er Jehova?”

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del