Grønne tiltag til gavn for både planeten og vores brødre og søstre

Vi Jehovas Vidner er overbevist om at Jehova Gud snart vil gribe ind og redde vores planet fra alle de ødelæggelser mennesker har været skyld i. (Åbenbaringen 11:18) Men vi gør stadig vores del for at passe godt på vores jord. For eksempel har vi implementeret mange grønne tiltag på vores faciliteter fordi vi gerne vil minimere den negative miljøpåvirkning.

Hvilke tiltag er der blevet gjort? Og hvordan har de hjulpet os til at bruge de donerede midler på den bedste måde?

Et frisk pust til en stævnehal

Da stævnehallen i Matola i Mozambique blev bygget, var den designet som en stor overdækning uden vægge og med bliktag. Taget absorberede og afgav varmen fra solen så man næsten ikke kunne holde ud at være der. En lokal bror sagde: “Det var så varmt at sveden bare løb af os. Når programmet var slut, skyndte alle sig ud for at få noget frisk luft og køle af.” Hvad kunne der gøres for at forbedre forholdene for vores brødre og søstre?

Vi besluttede at gå med en grøn løsning: at isolere taget og montere ventilation der kører på vindkraft. Ved at isolere taget varmer solen ikke bygningen lige så meget op, og ventilationen sørger for udskiftning af luften. Ventilationssystemet bruger ingen strøm, men suger i stedet den varme luft ud ved hjælp af vindenergi og naturlig konvektion. De små ventilationsanlæg koster omkring 340 danske kroner hver.

Løsningen har i høj grad forbedret luftcirkulationen i stævnehallen. Fordi luften ikke længere står stille, opbygger der sig slet ikke lige så meget fugt og skimmel som tidligere, og luften er heller ikke så tung og iltfattig som før. Resultatet er øget komfort til de tilstedeværende og at alle får meget mere ud af programmet. Broren der blev citeret tidligere, fortæller: “Nu har vi ikke længere så travlt med at komme udenfor så snart programmet er slut. Vi bliver i stedet hængende i hallen i frokostpausen og hyggesnakker med hinanden. Med det nye tag føles det som at sidde i skyggen af et kæmpestort træ.”

Fokus på vedvarende energi

På mange af vores bygninger rundt omkring i verden har vi installeret solcellepaneler. Ved hjælp af dem kan man opfange energi fra solen og omdanne den til elektricitet. Det gør at vi er mindre afhængige af elektricitet der kommer fra fossile brændstoffer. Solcellepanelerne forurener mindre og gør også at vi kan spare på udgifterne.

I 2023 blev der installeret et solcelleanlæg på Afdelingskontoret i Slovenien. Det producerer 30 % af bygningens strømforbrug. Hvis anlægget genererer mere strøm end der er brug for, bliver overskuddet ledt videre til elnettet i lokalområdet. Anlægget har kostet knap 2,5 millioner kroner. Men fordi afdelingskontoret nu har lavere udgifter til strøm, vil anlægget have tjent sig selv ind på fire år.

I 2024 installerede vi solcellepaneler og et stort batteri på Afdelingskontoret i Sri Lanka. Projektet kostede omkring 20 millioner kroner, og solcellerne dækker 70 % af afdelingskontorets strømforbrug. Det vi sparer på udgifter til el, gør at det vil have tjent sig ind på tre år. Samme år installerede vi også solceller på Afdelingskontoret i Holland. Anlægget kostede cirka 7,5 millioner kroner og forsyner afdelingskontoret med 35 % af strømforbruget. Anlægget vil have tjent sig selv ind på ni år.

Der er også blevet installeret solceller på flere oversættelseskontorer i Mexico, for eksempel i delstaten Chihuahua hvor der bliver oversat til tarahumara (central). Om vinteren kan temperaturen falde til under frysepunktet, og om sommeren kan den stige til over 40 grader. Men på grund af de høje elpriser har oversætterne holdt sig tilbage fra at bruge klimaanlægget. Jonathan, der arbejder på oversættelseskontoret, siger: “Vi klædte os varmt på og havde tæpper omkring os om vinteren, og om sommeren holdt vi vinduerne åbne.”

I 2024 blev der installeret solceller på oversættelseskontoret. Udgifterne til det var på godt 146.000 kroner, men det vil have tjent sig ind på fem år. Brødrene og søstrene kan nu regulere indeklimaet med god samvittighed. Jonathan fortæller: “Vi er blevet endnu mere glade for vores opgave, og vi er blevet mere produktive. Samtidig er det godt at vide at organisationens ressourcer ikke bliver spildt, og at de bliver brugt på en klimavenlig måde.”

Opsamling af regnvand

I Afrika er det ikke alle rigssale der har en ordentlig vandforsyning. Derfor må de nogle steder hente vand flere kilometer væk fra rigssalen. Og andre steder må de købe vand som bliver leveret med lastbil, men det er en både dyr og ikke så miljøvenlig løsning.

For at give vores brødre og søstre adgang til vand har mange rigssale fået tagrender og store vandbeholdere. Inden udstyret blev monteret, var der nogle brødre der satte sig ind i de lokale klimaforhold for at sikre sig at hver rigssal fik den mest effektive løsning. Udgifterne til materialerne løber op i mellem 4.000 og 20.000 kroner pr. rigssal. Men det reducerer ofte rigssalens driftsomkostninger, eftersom der ikke længere er udgifter til vand.

Regnvandssystemet er en stor opgradering. Noemia, en søster fra Mozambique, siger: “Førhen skulle vi gå meget langt for at hente vand, så når vi kom til rigssalen, var vi meget trætte og havde brugt al vores energi. Og fordi der altid var mangel på vand, var det svært at holde en høj standard for hygiejne. Nu kan alle vaske hænder, og vi kan være friske og veloplagte når vi skal til møde i rigssalen. Det er vi meget taknemmelige for!”

Hvordan bliver udgifterne til de grønne tiltag dækket? Ved hjælp af frivillige bidrag til det globale arbejde, som mange giver via en af de metoder der er beskrevet på donate.jw.org. Tak for alle jeres gavmilde bidrag!