22 ‘Frygter I mig ikke?’ erklærer Jehova.
‘Burde I ikke skælve foran mig?
Det er mig der har sat sandet som grænse for havet,
en varig bestemmelse det ikke kan overskride.
Selvom bølgerne bruser, kan de ikke få overtaget;
selvom de buldrer, kan de ikke overskride den.+