1:1

Bogen med den historiske beretning: Matthæus’ første ord på græsk, Biblos geneseos (en form af genesis), kan også gengives den “historiske optegnelse” eller “slægtsregistret”. Det græske ord genesis betyder bogstaveligt “oprindelse; fødsel; slægtslinje”. Det bruges i Septuaginta til at gengive det hebraiske ord toledhoth, som har en lignende betydning, og som ofte gengives “historiske beretning” i 1. Mosebog. – 1Mo 2:4; 5:1; 6:9; 10:1; 11:10, 27; 25:12, 19; 36:1, 9; 37:2.

den historiske beretning om Jesus Kristus: Matthæus følger slægtslinjen gennem Davids søn Salomon. Lukas følger slægtslinjen gennem Davids søn Natan. (Mt 1:6, 7; Lu 3:31) Matthæus fremhæver Jesus’ juridiske ret til Davids trone fra Salomon og frem til Josef, som i juridisk forstand var far til Jesus. Lukas følger åbenbart Marias slægtslinje, der viser Jesus’ naturlige afstamning fra David.

Kristus: Denne titel stammer fra det græske ord Christos og svarer til titlen “Messias” (fra hebraisk mashiach). Begge titler betyder “den salvede”. På Bibelens tid salvede man ceremonielt herskere med olie.

søn: I dette slægtsregister kan “søn” betyde en direkte søn, en søns søn eller en efterkommer.

Davids søn: Angiver at Jesus er arvingen til pagten om Riget der blev indgået med David, en pagt der skal opfyldes af en i Davids slægtslinje. – 2Sa 7:11-16; Sl 89:3, 4.

Abrahams søn: Med jødiske læsere i tanke begynder Matthæus at fremhæve at Jesus juridisk set er det afkom, eller arvingen til Guds løfte til Abraham, gennem hvem alle jordens nationer kan blive velsignet.