6:64

Jesus vidste ... hvem den ene var der ville forråde ham: Jesus sigtede her til Judas Iskariot. Jesus tilbragte en hel nat i bøn til sin Far før han udvalgte de 12 apostle (Lu 6:12-16), så til at begynde med var Judas trofast mod Gud. Men Jesus vidste også ud fra profetier i De Hebraiske Skrifter at han ville blive forrådt af en nær ven. (Sl 41:9; 109:8; Joh 13:18, 19) Da Judas begyndte at udvikle en ond tankegang, lagde Jesus, som kunne læse hjerter og tanker, mærke til forandringen. (Mt 9:4) Gud havde ved hjælp af sin forudviden set at en af dem der stod Jesus meget nær, ville blive forræder. Men det ville ikke være i harmoni med Guds egenskaber og tidligere handlinger at mene at Judas var forudbestemt til at skulle være den der ville svigte, som om hans skæbne var fastlagt på forhånd.

fra begyndelsen: Dette udtryk refererer ikke til Judas’ fødsel eller det tidspunkt han blev udvalgt som apostel, noget der skete efter at Jesus havde tilbragt en hel nat i bøn. (Lu 6:12-16) Det refererer snarere til det tidspunkt hvor Judas begyndte at handle forræderisk, noget Jesus med det samme lagde mærke til. (Joh 2:24, 25; Åb 1:1; 2:23; se studienoter til Joh 6:70; 13:11). Det viser også at det Judas gjorde, var planlagt og med fuldt overlæg, ikke bare resultatet af en pludselig holdningsændring. Betydningen af ordet “begyndelse” (græsk: arche) i De Kristne Græske Skrifter er relativ, afhængig af sammenhængen. For eksempel henviser “begyndelse” i 2Pe 3:4 til skabelsens begyndelse. Men i de fleste tilfælde er det brugt i en mere snæver betydning. For eksempel siger Peter at den hellige ånd kom over ikkejøder “ligesom den også kom over os i begyndelsen”. (ApG 11:15) Peter henviste ikke til det tidspunkt hvor han blev født, eller da han blev kaldet til at være apostel. Han henviste snarere til pinsedagen år 33, dvs. da den hellige ånd begyndte at blive udgydt med et særligt formål. (ApG 2:1-4) Andre eksempler på hvordan sammenhængen påvirker betydningen af ordet “begyndelse”, findes i Lu 1:2; Joh 15:27 og 1Jo 2:7.