17:12

den ene der skulle gå tabt: Bogst.: “undergangens (fortabelsens) søn”. I denne sammenhæng sigter udtrykket til Judas Iskariot, der med fuldt overlæg forrådte Guds Søn og derfor blev dømt til evig udslettelse, dvs. en der ikke fortjener at blive oprejst fra de døde. Det samme udtryk bruges i 2Ts 2:3, hvor det henviser til “det lovløse menneske”. På de sprog Bibelen oprindeligt blev nedskrevet på, bruges ordet “søn(ner)” sommetider i overført betydning om nogle der følger en bestemt handlemåde eller har et bestemt kendetegn. Eksempler på sådanne udtryk er “Den Højestes sønner”, “lysets sønner og dagens sønner”, “Rigets sønner”, “den ondes sønner” og “Djævelens søn”. (Lu 6:35; 1Ts 5:5; Mt 13:38; ApG 13:10) På lignende måde kan ordet “søn” bruges om den dom eller det udfald som en bestemt kurs eller et bestemt karaktertræk resulterer i. I 2Sa 12:5 betyder udtrykket som er oversat med “fortjener at dø”, bogstaveligt “er en dødens søn”. I Mt 23:15 bruges det bogstavelige udtryk “en søn af Gehenna” om en der fortjener evig tilintetgørelse, og det var åbenbart det Jesus mente da han brugte udtrykket “den ene der skulle gå tabt” om Judas Iskariot. – Se studienote til Mt 23:15 og Ordforklaring: “Gehenna”.