19:31

forberedelsesdag: Dagen før den ugentlige sabbat. I løbet af denne dag gjorde jøderne ekstra måltider klar og færdiggjorde det arbejde der ikke kunne vente til efter sabbatten. I dette tilfælde faldt forberedelsesdagen på den 14. nisan. (Mr 15:42; se Ordforklaring: “Forberedelsesdag”). Ifølge Moseloven måtte ligene “ikke hænge natten over på pælen”, men i stedet skulle de begraves “samme dag”. – 5Mo 21:22, 23; se også Jos 8:29; 10:26, 27.

det var nemlig en stor sabbatsdag: Den 15. nisan, dagen efter den jødiske påske, var altid en sabbatsdag uanset hvilken ugedag den faldt på. (3Mo 23:5-7) Når denne særlige sabbat faldt sammen med den sædvanlige ugentlige sabbat (der ifølge jødernes kalender var den syvende dag i ugen, der regnes fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag), kaldte man den for en “stor” sabbat. Sådan en sabbat fulgte efter den dag Jesus døde, som var på en fredag. Fra år 31 til 33 e.v.t. er det eneste år hvor den 14. nisan faldt på en fredag, år 33 e.v.t. Så dette faktum fører frem til den konklusion at Jesus døde den 14. nisan år 33 e.v.t.

ben blev brækket: På latin blev denne praksis kaldt crurifragium. Det var en brutal straffemetode, og i dette tilfælde brugte man den sandsynligvis for at fremskynde de pælfæstedes død. En person der hang på en pæl, havde svært ved at trække vejret. Når hans ben var brækkede, kunne han ikke hæve sin krop og mindske trykket på sine lunger, så han ville blive kvalt.