15:10

takket være Guds ufortjente godhed er jeg det jeg er: Her anerkender Paulus ydmygt at han ikke kan tage æren for det han har udrettet i tjenesten for Jehova. Han understreger pointen ved at nævne Guds “ufortjente godhed” tre gange i dette vers. (Se Ordforklaring: “Ufortjent godhed”). Det er i den sammenhæng man skal se Paulus’ udtalelse om at han havde slidt mere end alle de andre, altså de andre apostle. Paulus var taknemmelig for at Gud i sin store barmhjertighed havde udvalgt ham, en tidligere forfølger af de kristne, til at blive en apostel. (1Ti 1:12-16) For at vise sin værdsættelse gjorde Paulus en meget ihærdig indsats for at udføre sin tjeneste. Han rejste tusindvis af kilometer over land og hav for at udbrede den gode nyhed og oprettede mange menigheder. I forbindelse med sin tjeneste, blev Paulus også inspireret til at skrive 14 breve der blev en del af De Kristne Græske Skrifter. Jehova velsignede ham også med den gave mirakuløst at kunne tale fremmede sprog, med syner og med evnen til at kunne udføre mirakler, deriblandt at oprejse en fra de døde. (ApG 20:7-10; 1Kt 14:18; 2Kt 12:1-5) Paulus betragtede hele sin tjeneste og disse velsignelser som et udtryk for Jehovas ufortjente godhed.