3:16

blev løfterne givet til Abraham og til hans afkom: Under inspiration forklarer Paulus at Jesus Kristus er den primære del af Abrahams afkom. (Det græske ord sperma, bogstaveligt: “sæd”, bliver ofte oversat med “afkom” i forbindelse med Jehovas løfte om Messias. Se Tillæg A2). Efter oprøret i Eden lovede Jehova at en kvinde ville få et “afkom” der ville knuse hovedet på slangen, Satan. (1Mo 3:15) Jehovas pagt med Abraham viste at det var gennem hans afkom at mennesker skulle velsignes. (1Mo 12:1-3, 7; 13:14, 15; 17:7; 22:15-18; 24:7; Ga 3:8) Gud afslørede også at afkommet ville være en efterkommer af kong David af Judas stamme, hvilket passede på Jesus. (1Mo 49:10; Sl 89:3, 4; Lu 1:30-33; se studienote til dine efterkommere ... dit afkom i dette vers). I Ga 3:26-29 viser Paulus at i den åndelige opfyldelse af løftet til Abraham ville der også være en sekundær del af Abrahams afkom. – Se studienote til Ga 3:29.

Der blev ikke sagt: Eller muligvis: “Han sagde ikke.” På græsk kan udtrykket “der blev ikke sagt” henvise til det skriftsted Paulus citerer fra, men det kan også forstås sådan at Paulus henviser til noget Gud har sagt.

dine efterkommere ... dit afkom: Bogst.: “din sæd ... din sæd”. Paulus henviser til Guds løfter til Abraham og hans “afkom”. (1Mo 12:7; 13:14, 15; 17:7; 22:17, 18; 24:7) I løfterne angående Abrahams “afkom” (bogst.: “sæd”) står de hebraiske og græske udtryk i ental. Men de henviser ofte til afkommet som gruppe betragtet. Her stiller Paulus en kontrast op mellem det græske ord sperma i flertal og ental, der er oversat med henholdsvis “efterkommere” og “afkom”. Han trækker den forskel frem for at vise at når Gud talte om de velsignelser der ville komme gennem Abrahams afkom, henviste han primært til én person, nemlig Kristus. Løftet om at hele jorden ville blive velsignet gennem Abrahams “afkom” kan ikke have inkluderet alle hans efterkommere, for afkommet gennem hans søn Ismael og de sønner han fik med Ketura, blev ikke brugt til at velsigne menneskeheden. Det lovede afkom skulle komme gennem Isak. (1Mo 21:12; He 11:18) Derefter blev det indsnævret til Isaks søn Jakob. (1Mo 28:13, 14) Så blev det afsløret at afkommet skulle fremstå i Judas stamme (1Mo 49:10), og derefter at det skulle være en af Davids efterkommere (2Sa 7:12-16). Det var netop igennem denne slægtslinje at Jesus var efterkommer af Abraham. (Mt 1:1-16; Lu 3:23-34) Derfor var jøderne i det første århundrede e.v.t. faktisk på udkig efter én person som skulle komme som Messias, eller Kristus, som frelseren. (Lu 3:15; Joh 1:25; 7:41, 42) De mente også at de som Abrahams bogstavelige afkom var Guds udvalgte folk og derfor hans børn. – Joh 8:39-41.