1:11

den herlige gode nyhed: Den gode nyhed kan virkelig beskrives som ‘herlig’ fordi det den handler om, er så storslået. Den fortæller om Jehova, der står bag den, og om hans smukke personlighed og egenskaber. Ved hjælp af den gode nyhed har “den lykkelige Gud” givet mennesker et storslået håb om frelse gennem Jesus Kristus. Det er derfor ikke underligt at Paulus følte at det var et privilegie at få betroet dette budskab. – Se studienoter til 2Kt 4:4, 6.

den lykkelige Gud: Paulus viser her at lykke er et karakteristisk træk ved Jehovas personlighed. Gud har altid eksisteret, og han har altid været lykkelig, også da han var alene. (Mal 3:6) Hans nære forhold til sin førstefødte Søn gjorde ham endnu mere lykkelig. (Ord 8:30) Selvom Satans oprør og løgne har medført stor sorg og smerte, er Jehova stadig lykkelig, og han glæder sig over sine loyale tjeneres udholdenhed. (Ord 27:11) Da Paulus mødtes med de ældste fra Efesos, citerede han Jesus: “Der er større glæde ved at give end ved at få.” (ApG 20:35 og studienote) De ord giver én grund til at Jehova er “den lykkelige Gud” – han er den mest gavmilde i hele universet. (Sl 145:16; Esa 42:5) Jehovas tjenere efterligner ham og kan derfor også være lykkelige. (Ef 5:1) I Sl 1:1, 2 bliver den der læser i Jehovas lov hver dag, omtalt som “lykkelig”, og Septuaginta bruger samme græske ord som Paulus bruger her i verset. I Bjergprædikenen sagde Jesus gentagne gange at hans disciple kunne være lykkelige selv når de kom ud for forfølgelse og svære tider. – Mt 5:3-11; se studienoter til Mt 5:3; Ro 4:7.