2:8

mændene alle steder bliver ved med loyalt at løfte hænderne i bøn: Paulus taler her om det at lede menigheden i en offentlig bøn, en forret som kun mænd får. (1Kt 14:34; 1Ti 2:11, 12) Udtrykket “løfte hænderne” henviser til en stilling der var almindelig at indtage når man bad på Bibelens tid. En mand der bad en offentlig bøn, løftede måske hænderne mod himlen når han bad om Guds godkendelse. (Se også 1Kg 8:22, 23). Men man kunne også indtage andre stillinger når man bad, og Bibelen siger ikke noget om at én stilling er bedre end en anden. (1Kr 17:16; Mr 11:25; ApG 21:5) Det der betød noget, var ens indstilling. I verset understreger Paulus at den der beder, skal være ‘loyal’. Det græske ord for “loyal” som bliver brugt her, kan også gengives “hellig”, “ren” eller “helliget”. Det der betyder noget for Jehova, er altså personens moralske renhed, loyalitet og tillid til ham. – Se også studienote til Tit 1:8.

uden vrede og diskussioner: Denne inspirerede vejledning er i harmoni med et af de kvalifikationskrav der er til kristne tilsynsmænd, som Paulus omtaler senere i sit brev, nemlig at en tilsynsmand ikke må være diskussionslysten. (1Ti 3:1, 3) Paulus understreger at man ikke kan bede offentlige bønner hvis man er diskussionslysten, eller som en oversættelse siger, hvis man har “vrede og diskussionslystne tanker”. Sådan nogle negative tanker kunne let komme til udtryk i ens bøn. Denne vejledning stemmer med Paulus’ ord til de kristne om at fjerne harme, vrede og splittelser fra sig. – Ef 4:31; Flp 2:14; Kol 3:8 og studienote.