3:16

den hellige hemmelighed om denne gudhengivenhed: Det her er det eneste sted i Bibelen hvor udtrykket “hellig hemmelighed” og ordet “gudhengivenhed” forekommer sammen. (Se studienoter til Mt 13:11; 1Ti 4:7). Paulus fokuserer her på denne hellige hemmelighed: Kan et menneske til fuldkommenhed vise gudhengivenhed? Da Adam gjorde oprør mod Jehova i Edens Have, svigtede han i denne forbindelse. Så spørgsmålet var helt åbent for hans efterkommere. I omkring 4.000 år var svaret uvist, eller en hemmelighed. Ingen af Adam og Evas ufuldkomne efterkommere kunne være fuldstændigt trofaste. (Sl 51:5; Præ 7:20; Ro 3:23) Men Jesus, der var fuldkommen ligesom Adam, viste gudhengivenhed i alle sine tanker, ord og handlinger, selv under de sværeste prøver. (He 4:15; se studienote til 1Kt 15:45). Hans nære forhold til Jehova byggede på uselvisk, inderlig kærlighed. Hans fuldkomne eksempel i gudhengivenhed gav et endegyldigt svar på denne hellige hemmelighed.

gudhengivenhed: Se studienote til 1Ti 4:7 for en gennemgang af udtrykket “gudhengivenhed”; se også studienote til 1Ti 2:2.

‘Han … i herlighed’: Citatet i enkelt anført er måske fra et velkendt ordsprog eller måske fra en sang som de første kristne sang. (Se også studienote til Ef 5:19). Forskere er nået frem til den konklusion på grund af den græske teksts opbygning, rytme og parallelisme.

blev gjort kendt som menneske: Dette udtryk handler om Jesus, åbenbart fra da han blev døbt i Jordanfloden. (Se studienote til Mt 3:17). På det tidspunkt blev Jesus fra Nazaret Jehovas Salvede, eller Messias. Selvom Jesus kom fra himlen, var han et fuldkomment menneske af kød og blod, og han omtalte ofte sig selv som “Menneskesønnen”. – Mt 8:20; se Ordforklaring: “Menneskesøn”.

blev erklæret retfærdig som ånd: Udtrykket henviser til det tidspunkt da Jehova oprejste sin Søn fra de døde og gav ham liv som en åndeskabning. (1Pe 3:18) Da han gjorde det, gav han Jesus udødeligt liv. (Ro 6:9; 1Ti 6:16) På den måde bekræftede han at Jesus havde vist sig retfærdig på enhver måde. – Se studienote til Ro 1:4.

viste sig for engle: Efter sin opstandelse viste Jesus sig for de ulydige engle, eller dæmonerne, og udtalte Guds dom over dem. (1Pe 3:18-20) Disse engle, der gjorde oprør på Noas tid, er nu i symbolske lænker. De befinder sig i dybt åndeligt mørke og har åbenbart fået frataget evnen til at materialisere sig som mennesker. – 2Pe 2:4; Jud 6.

blev forkyndt blandt nationer: Efter pinsedagen i år 33 begyndte de kristne at forkynde for de omskårne jøder og proselytter, deriblandt også dem der boede i andre lande. (ApG 2:5-11) Senere blev budskabet forkyndt for samaritanerne. (ApG 8:5-17, 25) Og i år 36 forkyndte Peter for Cornelius og andre uomskårne ikkejøder der var forsamlet i Cornelius’ hjem. (ApG 10:24, 34-43) Paulus, Timotheus og andre missionærer forkyndte senere den gode nyhed i Lilleasien og Europa. (ApG 16:10-12) Omkring år 60-61 kunne Paulus skrive at det kristne budskab var “blevet forkyndt blandt alle mennesker under himlen”. – Kol 1:23 og studienote; se også ApG 17:6; Ro 1:8; 15:24, 28; Kol 1:6; Tillæg B13; og Mediegalleri: “Pinsedagen i år 33 og udbredelsen af den gode nyhed”.

blev troet i verden: De kristne i det første århundrede forkyndte den gode nyhed om Jesus “til de fjerneste dele af jorden”. (ApG 1:8 og studienote) Det førte til at mennesker i mange dele af verden fik tro. I Apostlenes Gerninger omtales for eksempel nogle der fik tro i Antiokia i Pisidien, Lystra og Ikonion (ApG 13:48; 14:21, 23), Filippi (ApG 16:12, 33, 34), Thessalonika (ApG 17:1, 4), Berøa (ApG 17:10-12), Athen (ApG 17:16, 34) og Efesos (ApG 19:17-20).

blev taget op i herlighed: Paulus henviser her til da Jesus blev taget op til himlen. (ApG 1:9, 10) Jehova satte ham ved sin højre hånd og gav ham mere herlighed end nogen anden skabning i universet. – Mt 28:18; Joh 17:5; Flp 2:9; He 1:3, 4.