-
Titus – Studienoter, kapitel 2Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
vores lykkelige håb: I Bibelen henviser håb til “en sikker forventning om noget der uden tvivl vil ske”, som et opslagsværk formulerer det. Paulus taler her om det håb de salvede har om at blive oprejst til udødeligt liv som åndeskabninger og blive Kristus’ medregenter i det “himmelske rige”. (2Ti 4:18; Åb 5:10) Riget vil sørge for store velsignelser for dets undersåtter her på jorden, deriblandt evigt liv. Mennesker der ser frem til opfyldelsen af de smukke løfter, kan være lykkelige. Og de stoler på at de vil blive til virkelighed, fordi “den lykkelige Gud” har garanteret at det vil ske. (1Ti 1:11) Det græske ord der her er oversat med “lykkelige”, bliver i andre bibeloversættelser gengivet “velsignede”. Begge gengivelser fremhæver hvor god Jehova er mod dem der håber på ham. – Se også studienote til Mt 5:3.
den store Gud og vores Frelser, Jesus Kristus: Paulus taler her om at både Gud og Jesus “træder frem og viser deres magt”. Almindeligvis bruges det udtryk der er oversat med “træder frem og viser … magt”, kun om Jesus. (2Ts 2:8; 1Ti 6:14; 2Ti 1:10; 4:1, 8) Nogle bibelforskere mener derfor at der her kun er tale om én person, og de gengiver udtrykket “vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus”. De ser det her vers som et bevis på at de inspirerede Skrifter omtaler Jesus som “den store Gud”. Men mange forskere og bibeloversættere er enige om at det er helt korrekt at gengive verset som Ny Verden-Oversættelsen gør, nemlig på en måde der viser at der er tale om to forskellige personer. – Se Kingdom Interlinear, Tillæg 2E, “Of the Great God and of [the] Savior of Us, Christ Jesus” for at få argumenter for at denne gengivelse er korrekt.
træder frem og viser deres magt: Det græske udtryk (epifaneia) der her gengives med “træder frem og viser deres magt”, bliver i Bibelen brugt om et tydeligt vidnesbyrd om noget eller om en manifestation af myndighed eller magt. (Se studienote til 1Ti 6:14). Her kæder Paulus det at Jehova og Jesus træder frem og viser deres magt, sammen med opfyldelsen af det “lykkelige håb”. For de salvede betyder det håb en opstandelse til liv i himlen som Kristus’ medregenter. Bibelen viser at den himmelske opstandelse ville finde sted under “Herrens [Jesus’] nærværelse”. (1Ts 4:15-17) Denne opstandelse er en af de måder Jehova og Jesus manifesterer deres magt på. Støttet af Jehova oprejser Jesus under sin nærværelse de salvede kristne der er døde.
-