-
HebræerneRegister til Vagttårnets publikationer 1930-1985
-
-
5:7 w81 1/2 16; w80 1/9 16; w79 15/1 20; w78 1/1 7; w76 514; w73 309; w71 349; w65 8; g63 8/4 22; w58 563; w49 1/10 405; w34 52; w31 147
-
-
Hebræerne – Studienoter, kapitel 5Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
-
-
opsendte han anmodninger og indtrængende bønner: Paulus har måske specifikt tænkt på de bønner Jesus dybt fortvivlet bad i Getsemane Have. Han stod over for den ultimative prøve på sin loyalitet og bad gentagne gange inderligt til sin Far. – Lu 22:41-45; se studienoter til ApG 4:31; Flp 4:6.
med intense råb og tårer: Paulus viser at Jesus, den perfekte ypperstepræst, var en mand med en stærk tro og dybe følelser som tillidsfuldt udøste sit hjerte for sin Gud og Far. Evangelierne nævner ikke specifikt at Jesus græd da han bad inderligt i Getsemane Have. Men det ser ud til at Paulus henviser til den episode, og under inspiration tilføjer han den her rørende detalje. (Lu 22:42-44; se også studienoter til Mt 26:39; sammenlign med 1Sa 1:10, 12-18; 2Kg 20:1-5; Ne 1:2-4; Sl 39:12). Udtrykket “intense råb” kan også henvise til de ord Jesus råbte da han var ved at dø på torturpælen. (Mt 27:46; se også Sl 22:1, 24). Bibelen nævner to andre situationer hvor Jesus græd. Han græd ved sin ven Lazarus’ grav. (Se studienote til Joh 11:35). Og da Jesus red ind i Jerusalem på et æselføl, græd han højlydt over den frygtelige fremtid der ventede byen. – Se studienote til Lu 19:41.
han blev bønhørt: Som forudsagt lyttede Jehova til Jesus’ inderlige bønner og besvarede dem. (Esa 49:8; se studienote til 2Kt 6:2). Det viste Jehova på flere måder at han gjorde. Han sendte en engel for at styrke Jesus. (Lu 22:43) Senere reddede han ham fra døden ved at give ham en opstandelse. Desuden lyttede han til sin Søns ydmyge anmodning: “Lad ikke min men din vilje ske.” (Lu 22:42) Guds vilje skete. Hans vilje omfattede blandt andet at give Jesus en gave der var meget større end han nogensinde havde bedt om – udødelighed. – Joh 17:5; 1Ti 6:16.
sin gudsfrygt: Udtrykket beskriver Jesus’ dybe ærefrygt for hans Far og for det der er helligt. Det græske udtryk der bruges her, hænger sammen med “respekt og ærefrygt i Guds nærhed”. Jesus var kendetegnet af respekt og ærefrygt for sin Far. Det var blevet forudsagt om Messias: “Jehovas ånd vil hvile over ham … en ånd der giver … ærefrygt for Jehova.” Og: “Hans ærefrygt for Jehova fylder ham med glæde.” (Esa 11:2, 3) Det græske udtryk der er gengivet med “gudsfrygt”, bliver også brugt i He 12:28. – Se studienote til He 11:7; se også studienote til Kol 3:22.
-