Fodnote
„oprør“, M. Gr.: apostasiʹai, „frafald“, af verbet afiʹstēmi, „stille sig borte fra“; substantivet indeholder betydningen „det at svigte, forlade, falde fra, gøre oprør“. Se fdnr. til 2Kr 29:19; Apg 21:21; 2Ts 2:3.
„oprør“, M. Gr.: apostasiʹai, „frafald“, af verbet afiʹstēmi, „stille sig borte fra“; substantivet indeholder betydningen „det at svigte, forlade, falde fra, gøre oprør“. Se fdnr. til 2Kr 29:19; Apg 21:21; 2Ts 2:3.