Fodnote

„din Gud“. Hebr.: ’ælohǣʹkha, majestætsflertal, fordi det påpegende stedord zæh, „dette“, og verbet hæ‛ælkhaʹ, „førte dig op“, er sing., hvilket viser at „Gud“ skal opfattes som sing.; gr.: hoi theoiʹ, „de guder“; lat.: Deʹus tuʹus, „din Gud“. Jf. 2Mo 32:4, fdn. til „Gud“.