Fodnote

„Kors blev brugt som symbol på den babyloniske solgud [i form af en cirkel med et ligearmet kors indskrevet], og ses første gang på en mønt fra Julius Cæsars tid, år 100-44 f. Kr., og derefter på en mønt der er lavet under Cæsars efterfølger (Augustus), år 20 f. Kr. På mønterne fra Konstantins tid er [symbolet der består af et X og et P skrevet oven i hinanden] det mest almindelige symbol; men førnævnte symbol bruges også, uden cirkel omkring og med fire lige lange arme lodret og vandret; det var dette symbol der især blev æret som ’solhjulet’. Det bør nævnes at Konstantin var soltilbeder og ikke ville tilslutte sig ’Kirken’ før et kvart århundrede efter at han havde set et sådant kors på himmelen. . . . Herren blev henrettet på en opretstående stolpe og ikke på to stykker træ der krydsede hinanden i en eller anden vinkel.“