Fodnote

a En jødisk historiker fra det første århundrede, Josef ben Mattias (Flavius Josefus), har skrevet at Israels ypperstepræster på denne tid blev valgt og afsat af romerske udsendinge så ofte som en gang om året. I dette klima udartede ypperstepræsteembedet sig til en lejet stilling der tiltrak samfundets værste elementer. Den babyloniske Talmud bevidner de moralske udskejelser hos nogle af disse øverste præster. (Pesahim 57a) Talmud fremhæver ligeledes farisæernes tendens til hykleri. (Sotah 22b)