Fodnote

a De „halvfjerdsindstyve år“ med faste kan ikke være begyndt umiddelbart efter babyloniernes første deportation af jøder, som skete i 617 f.v.t., for det var omkring ni år før kong Nebukadnezar indledte den sidste belejring af Jerusalem, og omkring elleve år før byens mur blev gennembrudt (den 9. tammuz) og byen blev ødelagt (den 10. ab), og ligeledes omkring elleve år før statholderen Gedalja blev myrdet i den syvende måned (tisjri) — og det var disse sørgelige begivenheder man mindedes på fastedagene. Følgelig begyndte de „halvfjerdsindstyve år“ med faste efter at de sidste af disse sørgelige ulykker havde fundet sted, nemlig i år 607 f.v.t. Det beviser at landets øde tilstand varede i halvfjerds år, og at disse halvfjerds år begyndte i 607 f.v.t. og sluttede i 537 f.v.t. — Se Jødernes Oldtidshistorie af Flavius Josefus, 10. bog, kapitel 9, 7. afsnit.