Fodnote

b En detaljeret beretning om gejstlighedens støtte til krigshandlingerne under den første verdenskrig findes i bogen Preachers Present Arms af Ray H. Abrams (New York, 1933). Der siges her: „Det var de gejstlige der tillagde krigen en stærk åndelig betydning og udgjorde drivkraften. . . . Krigen selv var en hellig krig som skulle fremme Guds rige på jorden. At give sit liv for fædrelandet var at give det for Gud og hans rige. Gud og fædrelandet blev synonymer. . . . Tyskerne og de allierede var lige gode om dette. Hver part mente at den havde monopol på Gud . . . De fleste teologer havde ikke spor svært ved at anbringe Jesus helt fremme i forreste linje hvor kampen var hedest, førende sine tropper til sejr. . . . Kirken blev således uløseligt knyttet til krigsapparatet. . . . De ledende [inden for kirkerne] organiserede sig omgående med henblik på krigen. Inden fireogtyve timer efter at krigen var erklæret, lagde Kristi Kirkers Fællesråd i Amerika planer om fuld medvirken. . . . Mange af kirkerne gik langt videre end de blev bedt om. De blev hvervningskontorer for rekruttering af soldater.“ — Siderne 53, 57, 59, 63, 74, 80, 82.