Fodnote

b I 1995 bemærkede nogle astronomer at den fjerneste stjerne man nogen sinde har observeret (SN 1995K), opførte sig temmelig besynderligt da den eksploderede i sin galakse. Ligesom supernovaer i nærliggende galakser blev denne stjerne meget klar og blegnede derefter langsomt, men over en længere periode end man tidligere havde iagttaget. Tidsskriftet New Scientist indtegnede forskningsresultaterne på et diagram og forklarede: „Formen af lyskurven . . . er strakt i tid med nøjagtig den længde man kunne forvente hvis galaksen var på vej bort fra os med næsten halvdelen af lysets hastighed.“ Hvad var konklusionen? Man betragtede det som „det bedste vidnesbyrd til dato om at universet virkelig udvider sig“.