Fodnote
c I Johannes 12:39 citerer apostelen Esajas’ profeti i forbindelse med Jesus og tilføjer: „Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham.“ Gejstligheden siger, at dette beviser treenigheden, og at den Jehova, som Esajas så i herlighed i templet, var den førmenneskelige Jesus, Guds ord. Men det er en forhastet slutning, som det fremgår af Johannes’ hele beretning, som vi her skal citere: „Jesus sagde disse ting og gik så bort og skjulte sig for dem. Men skønt han havde gjort så mange tegn for deres øjne, troede de dog ikke på ham, så det ord gik i opfyldelse, som profeten Esajas (53:1) sagde: Jehova, hvem troede det, vi berettede, og for hvem åbenbaredes Jehovas arm?“ Grunden til, at de ikke var i stand til at tro, er igen, som Esajas sagde (6:10): „Han har blindet deres øjne og forhærdet deres hjerte, for at de ikke skal se med øjnene og fatte med hjertet og omvende sig, så jeg kan læge dem. Det sagde Esajas, fordi han så hans herlighed og talte om ham.“ — Joh. 12:36-41, NW.
Hvad var det, Esajas sagde, „fordi han så hans herlighed“? Johannes citerer her Esajas to gange, først Esajas 53:1 vedrørende „Jehovas arm“ og dernæst Esajas 6:10 vedrørende tempelsynet. I Esajas 53:1 er „Jehovas arm“ Kristus Jesus. I Esajas 6:10 er den, som taler i templet, Jehova, men han indbefatter sin søn, når han siger: „Hvem vil gå bud for os?“, det vil sige for mig og min søn. Vi ser derfor, at den førmenneskelige Jesus var sammen med Jehova i hans herlighed i templet, og derfor kunne Johannes med rette sige, at Esajas her så hans herlighed og talte om ham, „Jehovas arm“. Jesus, den større Esajas, havde ikke udsendt sig selv, men Jehova i templet gjorde det, thi her anvender Johannes Esajas 6:10 på Jesus som den udsendte, på hvem denne profeti først opfyldtes, efter at Jesus var redet ind i Jerusalem og havde fremstillet sig som konge og renset templet. På det tidspunkt var Jesus ikke i „sin herlighed“, men de jødiske ledere havde bagtalt ham og havde sammensvoret sig om at få ham dræbt.
Det samme er tilfældet i Mattæus 13:14, 15, hvor Esajas’ profeti anvendes på Jesus, for der havde de religiøse ledere også dannet en sammensværgelse for at dræbe ham. (Matt. 12:14; Joh. 11:57) Jesu herlighed hos sin Fader i templet kommer i den endelige og fuldstændige opfyldelse af Malakias 3:1-4 i 1918, da Jehova sender ham som pagtens engel eller sendebud for at dømme og rense sit indviede folk. Især siden sin opstandelse genskinner Jesus Jehovas herlighed. — Hebr. 1:2, 3; 2 Kor. 4:6; se også paragraf 4.