Fodnote

d Josefus’ Antiquities of the Jews, bog 6, kapitel 4, paragraf 2, lyder: „Følgelig sendte Saul sin tjener, der fulgte ham, bort. Derpå tog profeten en skål med olie, udgød den på den unge mands hoved, kyssede ham og sagde: ’Vær du konge ved Guds udnævnelse [basileus hypò toû Theoû kheirotonetheis] imod filisterne, idet du skaffer hebræerne hævn for hvad de har lidt ved dem.’“ Antiquities, bog 6, kapitel 13, paragraf 9, lyder: „Derpå gik David ind i kongens telt, men skønt han vidste hvor han lå, dræbte han ikke Saul med det spyd der var stukket i jorden ved hans side, ej heller tillod han Abisjaj, som havde stor lyst dertil, at dræbe ham. Thi han sagde at det var en frygtelig forbrydelse at dræbe én der var udnævnt [kheirotoneîn] til konge af Gud, selv om han var en ond mand: thi han som havde givet ham magt, ville når tiden var inde lade straffen komme over ham; derfor lagde han bånd på sin iver.“ Se oversættelse af 1849 ved William Whiston, M. A., Boston, Mass., siderne 188, 189 og 217. Sammenlign også 1 Samuel 10:1, 20-24; 26:5-12.