Fodnote

Efter at have anført nogle citater fra ovennævnte bog af James Bruce siger Calmets Dictionary of The Holy Bible:

„Mr. Bruce giver flere eksempler på hvordan kongen gjorde brug af denne officer: især kan nævnes én lejlighed ved hvilken kongen under afhøringen af en oprører, gennem sin Kal Hatzé stillede et spørgsmål, hvorved oprørerens skyld blev påvist eftertrykkeligt. Vi ser således at Abessiniens konge stiller sine spørgsmål, fremsætter sin mening og giver sin vilje til kende gennem en stedfortræder, en repræsentant eller mellemmand kaldet ’hans ORD’. Hvis vi nu antager at dette var en jødisk skik kan vi se hvad de gamle jødiske parafraster hentydede til med udtrykket ’JEHOVAS Ord’ i stedet for JEHOVA selv; og forestillingen var dem bekendt, og også deres læsere bekendt, hvilket ikke var mindre vigtigt. . . . Skal vi ikke herefter give slip på den teori at evangelisterne har antaget Platons mytologiske forestillinger? Er det ikke tværtimod Platon der havde antaget østens sprog? og hersker denne skik ikke stadig i østen? Se beretningerne om en ambassadørs besøg hos regenten, der aldrig selv svarer, men giver sin vesir instruktion om hvad han skal sige. På samme måde i Europa. Den franske konge giver sin seglbevarer besked om at tale i hans navn, og den engelske lordkansler hjemsender parlamentet, idet han giver udtryk for majestætens ønske og taler i majestætens navn skønt denne er nærværende.“ — Citeret fra Calmets Dictionary of The Holy Bible, side 935, udgivet af afdøde mr. Charles Taylor, den amerikanske udgave. Revideret, med omfattende tilføjelser, af Edward Robinson. Boston: udgivet af Crocker og Brewster. . . . New York: Jonathan Leavitt, 1832.

En kongelig embedsmand i lighed med den ovenfor beskrevne abessinske Kal Hatzè blev brugt som eksempel i bogen Forsoningen mellem Gud og Mennesket, siderne 91 og 92, skrevet i 1897 af Charles T. Russell, samt i tekstbogen til „Skabelsens Fotodrama“ (1914), side 54, tredje afsnit. Eksemplet blev brugt i forbindelse med Johannes 1:1.