Fodnote

a Jehova Gud behøver ikke at indgå en ny pagt med Jesus personligt om at han skal sidde på Davids trone, for Jesus kom naturligt ind i den gamle rigspagt som Gud havde sluttet med David, nemlig ved sin jordiske fødsel. Han bliver således den evige arving til Davids rige. Men Guds ed om at han skulle være præst for evigt på Melkisedeks vis er noget andet. Det er en pagt om et himmelsk rige. Det er en personlig rigspagt, kun indgået med Jesus Kristus. Disse to rigspagter gjaldt altså hverken Israels folk eller Kristi disciple men udelukkende Jesus Kristus. Den nye pagt derimod indgås med Kristi 144.000 disciple, med Jesus Kristus som mellemmand. Det er denne nye pagt med det „hellige folk“, de åndelige israelitter, der frembringer „et kongerige af præster“ som skal tjene under Jesus Kristus, der er kongepræst på Melkisedeks vis. Som følge heraf kunne Jesus tildele sine disciple kongedømme, som der siges i Lukas 22:28-30. Vi må derfor skelne mellem de rigspagter der gælder den ene, Jesus Kristus, og den nye pagt, der gælder det åndelige Israels nation. Jesus Kristus blev kongepræst i himmelen i kraft af Jehova Guds ed, ikke i kraft af den nye pagt.