Fodnote
a Undertiden forårsager en behandling for en sygdom, for eksempel kræft i livmoderhalsen, fosterets død, men dette kan være en uundgåelig følge af behandlingen. Aborten er hverken formålet med behandlingen eller behandlingen selv. I nogle tilfælde kan et befrugtet æg sætte sig fast og begynde at vokse i æggelederen i stedet for i livmoderen. Et sådant svangerskab uden for livmoderen kan ikke udvikle sig normalt i denne smalle kanal, og det vil ende med at æggelederen brister og fosteret dør. Hvis denne tilstand opdages i tide, vil man som regel fjerne æggelederen med fosteret ved en operation før æggelederen brister. En kristen kvinde med et svangerskab uden for livmoderen må selv afgøre om hun vil underkaste sig denne operation. Normalt vil hun sikkert være villig til at løbe en hvilken som helst risiko i forbindelse med et svangerskab, så barnet kan forblive i live, men i tilfælde af et svangerskab uden for livmoderen løber hun en alvorlig risiko, samtidig med at der ikke er nogen mulighed for at fosteret fortsat vil leve og barnet kan blive født.