Fodnote

a Herom oplyser M’Clintock og Strongs Cyclopædia (bind IV, side 641, spalte 2) følgende under emnet „Irland“: „Efter [normannernes] invasioner fulgte en periode med anarki, hvorunder moralen blandt de irske gejstlige dalede mærkbart. Roms beklagelser på dette tidspunkt angik hovedsagelig irernes ejendommelige kirkelige praksis — at præsterne giftede sig, at dåben blev givet uden chrisma, og at de brugte deres egen liturgi. Omkring midten af det tolvte århundrede lykkedes det endelig de pavelige legater at sikre romerkirken fuld myndighed over den irske kirke, som indtil da menes at have manglet såvel personligt skriftemål som messeoffer og syndsforladelse, og at have fejret Herrens nadver i begge skikkelser. I 1155 gav pave Hadrian IV’s bulle kong Henrik II af England lov til at underlægge sig Irland, mens kongen til gengæld lovede paven at beskytte de pavelige privilegier.“