Fodnote

a Hvis en mand kom med en sådan udtalelse ville han i realiteten sige til sine forældre: ’For jeres vedkommende er min ejendom „korban“, en gave viet til Gud, og I kan ikke på nogen måde få lov at bruge den eller få gavn af den.’ Med ordet „korban“ viede man ikke nødvendigvis sin ejendom til Gud. Ordet betød som regel bare at man fra nu af betragtede den som en gave der var viet til Gud, sådan at den eller de personer man talte til ikke måtte bruge den. I The Life and Times of Jesus the Messiah skriver Alfred Edersheim: „Det kan ikke nægtes at sådanne eder ville være bindende i forhold til ens forældre, og at de faktisk blev aflagt.“