Fodnote

a I det 3. århundrede hævdede Tertullian at kvinder som „indgnider deres hud med medikamenter, lægger rouge på deres kinder og fremhæver deres øjne med [sort] antimon, synder mod Ham“. Han kritiserede også dem der farvede deres hår. Med en forkert anvendelse af Mattæus 5:36 erklærede Tertullian: „De modsiger Herren! ’Se!’ siger de, ’vi har gjort [vort hår], ikke hvidt eller sort, men gult.’“ Og han tilføjede: „Man finder endda mennesker der skammer sig over deres alder og prøver at gøre deres hvide hår sort.“ Dette var imidlertid Tertullians personlige mening. Hans syn på spørgsmålet var fordrejet, for hele hans fremstilling byggede på hans antagelse af at det er kvinden der er skyld i menneskehedens fordømmelse, og at kvinder derfor bør ’vandre omkring som Eva, i sorg og anger’ over ’syndefaldets skændsel’. Noget sådant siger Bibelen intet om; det var Adam der af Gud blev holdt ansvarlig for menneskehedens syndige tilstand. — Romerne 5:12-14; 1 Timoteus 2:13, 14.