Fodnote

a Vi er ufuldkomne, og derfor kan vi komme til at gøre eller sige noget der sårer vores brødre og søstre. Hvordan reagerer vi når det sker? Er vi ivrige efter at få et godt forhold igen? Er vi hurtige til at sige undskyld? Eller tænker vi at hvis en anden tager anstød, så er det hans problem? Omvendt kan det være at vi selv er hurtige til at føle os såret over noget andre siger eller gør. Forsvarer vi os så med at det bare er sådan vores personlighed er? Eller forstår vi at vores måde at reagere på kunne være en svaghed som vi skulle prøve at komme af med?