Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
Danske publikationer (1950-2026)
Log af
Log på
Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • I dag

Lørdag den 1. november

“Med ord fra børns og spædes mund har du sørget for lovprisning.” – Matt. 21:16.

Hvis du har børn, kan du hjælpe dem til at forberede kommentarer der passer til deres alder. Nogle gange kan det være ret alvorlige emner der bliver taget op under en drøftelse, for eksempel ægteskabsproblemer eller seksuel umoral. Men måske vil der være en enkelt paragraf eller to som et barn kan kommentere på. Hjælp også dine børn til at forstå hvorfor de sikkert ikke får lov til at svare hver eneste gang de har hånden oppe. Det kan hjælpe dem til ikke at blive skuffede når andre bliver taget i stedet for dem. (1. Tim. 6:18) Vi kan alle sammen forberede gode kommentarer der ærer Jehova og opmuntrer vores brødre og søstre. (Ordsp. 25:11) Det kan være at vi fra tid til anden vælger at fortælle en kort personlig oplevelse, men vi skal undgå at tale for meget om os selv. (Ordsp. 27:2; 2. Kor. 10:18) Det er vigtigt at vi fokuserer på Jehova, hans ord og hans folk som et hele. – Åb. 4:11. w23.04 24-25 § 17-18

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Søndag den 2. november

Lad os ikke sove videre som de andre, men lad os holde os vågne og bevare fornuftens fulde brug. – 1. Thess. 5:6.

Kærlighed vil beskytte vores symbolske hjerte og hjælpe os til at holde os åndeligt vågne. (Matt. 22:37-39) Vores kærlighed til Jehova får os til at holde ud i forkyndelsen, selv når det er svært. (2. Tim. 1:7, 8) Og kærligheden til vores medmennesker får os til at blive ved med at forkynde og tage mange forskellige metoder i brug, deriblandt telefon- og brevforkyndelse. Vi bliver ved med at håbe at mennesker vil ændre sig og begynde at gøre det der er rigtigt. (Ezek. 18:27, 28) Kærligheden til vores medmennesker omfatter også vores trosfæller. Vi kan vise den kærlighed ved at “opmuntre og styrke hinanden”. (1. Thess. 5:11) Vores brødre og søstre kan komme til at såre os, men vi ved at det ikke er noget de gør med vilje. Og vi kunne selvfølgelig aldrig finde på at gøre gengæld. (1. Thess. 5:13, 15) Vores kærlighed kommer også til udtryk når vi viser respekt for de brødre der fører an i menigheden. – 1. Thess. 5:12. w23.06 9 § 6; 10-11 § 10-11

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025

Mandag den 3. november

Gør Jehova ikke det han har sagt? – 4. Mos. 23:19.

Én måde vi kan styrke vores tro på, er ved at meditere over løsesummen. Den er en garanti for at Jehova vil opfylde sine løfter. Når vi tænker over hvorfor Jehova sørgede for løsesummen, og hvad det kostede ham, styrker det vores tro på at hans løfte om evigt liv i en bedre verden vil blive opfyldt. Hvordan det? Tænk over hvad det indebar at sørge for løsesummen. Jehova sendte sin elskede førstefødte Søn, sin nærmeste ven, herned til jorden for at han kunne blive født som et fuldkomment menneske. Da Jesus var på jorden, udholdt han mange forskellige prøver, og til sidst blev han tortureret og henrettet. Hvor er det en høj pris Jehova har betalt! Vores kærlige Gud ville aldrig have ladet sin Søn lide og dø hvis det bare var for at give os et bedre liv nu, der hurtigt ville være forbi. (Joh. 3:16; 1. Pet. 1:18, 19) Fordi Jehova har betalt så høj en pris, kan vi være sikre på at han vil sørge for at vi kan få evigt liv i den nye verden. w23.04 27 § 8-9

Undersøg Skrifterne hver dag – 2025
Velkommen.
Dette er et studieværktøj til at søge i Jehovas Vidners publikationer på forskellige sprog.
Hvis du vil downloade publikationer, skal du gå til jw.org.
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del