6F Jesus — var til før Abraham

Joh 8:58 — „Før Abraham blev til, har jeg været“

Gr.: πρὶν ’Αβραὰμ γενέσθαι ἐγὼ εἰμί

(prin Abraamʹ genesʹthai egōʹ eimiʹ)

4./5. årh.	„før Abraham var til, har jeg været“	Syrus Sinaiticus — udgave: A Translation of the Four Gospels from Syriac of the Sinaitic Palimpsest, Agnes Smith Lewis, London 1894.
5. årh.	„før Abraham nogen sinde blev til, var jeg“	Syrus Curetonianus — udgave: The Curetonian Version of the Four Gospels, F. Crawford Burkitt, bd. 1, Cambridge (England) 1904.
5. årh.	„før Abraham eksisterede, var jeg“	Syriske Pesjitta — udgave: The Syriac New Testament Translated into English from the Peshitto Version, James Murdock, 7. udg., Boston og London 1896.
5. årh.	„før Abraham blev til, var jeg“	Georgisk oversættelse — udgave: The Old Georgian Version of the Gospel of John, Robert P. Blake og Maurice Brière, offentliggjort i „Patrologia Orientalis“, årg. XXVI, hæfte 4, Paris 1950.
6. årh.	„før Abraham blev født, var jeg“	Ætiopisk oversættelse — udgave: Novum Testamentum . . . Æthiopice, Thomas Pell Platt, revideret af F. Praetorius, Leipzig 1899.

Den handling der udtrykkes i Joh 8:58 begyndte „før Abraham blev til“ og varer stadig ved. I et sådant tilfælde kan εἰμί (eimiʹ), som er første person ental, præsens (nutid) indikativ, med rette oversættes med perfektum (førnutid) indikativ. Eksempler på samme syntaks findes i Lu 2:48; 13:7; 15:29; Joh 5:6; 14:9; 15:27; Apg 15:21; 2Kor 12:19; 1Jo 3:8.

Om denne konstruktion siger G. B. Winer i Grammatik des neutestamentlichen Sprachidioms, 7. udg., Leipzig 1867, s. 251: „Undertiden har præsensformen også præteritumsbetydning (Mdv. 108.), nemlig når man ved verbet vil betegne en tilstand der er begyndt tidligere og endnu varer ved, en tilstand der er i sin væren: som i Joh 15:27 ἀπ’ ἀρχῆς μετ’ ἐμοῦ ἐστέ [ap’ archēsʹ met’ emouʹ esteʹ], 8:58 πρὶν ’Αβραὰμ γενέσθαι ἐγὼ εἰμί [prin Abraamʹ genesʹthai egōʹ eimiʹ].“

På samme måde siger A Grammar of New Testament Greek, af J. H. Moulton, bd. III, udgivet af Nigel Turner, Edinburgh 1963, s. 62: „Præsens til betegnelse af en handlings vedvaren i fortiden indtil indeværende øjeblik er praktisk talt det samme som perfektum med den forskel at handlingen betragtes som stadig værende i gang . . . Formen bruges hyppigt i NT: Lk 2⁴⁸ 13⁷ . . . 15²⁹ . . . Jn 5⁶ 8⁵⁸ . . .“

I et forsøg på at gøre Jesus lig med Jehova siger nogle at ἐγὼ εἰμί (egōʹ eimiʹ) svarer til det hebraiske udtryk ’aniʹ hu’, „jeg [er] ham“ (dvs. „det er mig“), som benyttes af Gud. Det hebraiske udtryk benyttes imidlertid også af mennesker. — Se 1Kr 21:17, fdn.

Endnu et forsøg på at gøre Jesus lig med Jehova går ud på at forbinde Joh 8:58 med 2Mo 3:14 (LXX), hvor der står: ’Εγώ εἰμι ὁ ὤν (Egōʹ eimi ho ōn), som betyder „jeg er Den Værende“ eller „jeg er Den Eksisterende“, men argumentet holder ikke, for det er ikke det samme udtryk der bruges de to steder. (Se 2Mo 3:14, fdn.) Det er ikke muligt ud fra De Kristne Græske Skrifter at påvise at Jesus skulle være identisk med Jehova. — Se 1Pe 2:3, fdn.; Till. 6A, 6E.