Ezekiel
19 “Du skal synge en sørgesang om* Israels høvdinger. 2 Du skal sige:
‘Hvad var din mor? Hun var en løvinde blandt løver.
Hun lå blandt stærke ungløver, og hun opfostrede sine unger.
3 En af de unger hun opfostrede, blev en ung, stærk hanløve.+
Han lærte at flænse et bytte.
Han åd endda mennesker.
4 Nationerne hørte om ham og gravede en fælde som de fangede ham i;
de satte kroge i ham og førte ham til Egypten.+
5 Moren ventede på at han kom tilbage, indtil hun så at der ikke var noget håb.
Så tog hun en anden af sine unger og sendte ham afsted for at han kunne blive en stærk ungløve.
6 Også han færdedes sammen med løver og blev en stærk ungløve.
Han lærte at flænse et bytte, og han åd endda mennesker.+
7 Han strejfede omkring blandt deres befæstede tårne og hærgede deres byer,
og hans brøl hørtes over hele det øde land.+
8 Folk fra landene rundt om kom imod ham for at kaste deres net over ham,
og han blev fanget i den fælde de havde gravet.
9 Med kroge trak de ham ind i et bur og tog ham med til kongen af Babylon.
Der holdt de ham fanget så hans brøl ikke mere skulle høres på Israels bjerge.
10 Din mor var som et vintræ*+ plantet ved vandstrømme.
Det bar frugt og var fuldt af grene fordi der var rigeligt med vand.
11 Det fik grene der var stærke og kunne bruges til sceptre.
Det voksede og blev højere end de andre træer,
og det blev iøjnefaldende fordi det var så højt og dets løv var så frodigt.
Dets stærke grene blev revet af; de tørrede ud+ og blev fortæret af ild.+
14 Ilden bredte sig fra dets grene og fortærede dets skud og dets frugt;
der er ikke en eneste stærk gren tilbage, ikke nogen herskerstav.+
Dette er en sørgesang, og som sørgesang skal den tjene.’”