Ezekiel

21 Jehovas ord kom igen til mig: 2 “Menneskesøn, vend dit ansigt mod Jerusalem. Udråb et budskab mod de hellige steder, og profetér mod Israels land. 3 Sig til Israels land: ‘Hør hvad Jehova siger: “Jeg kommer imod dig, og jeg vil trække mit sværd ud af skeden+ og udrydde både de retfærdige og de onde hos dig. 4 Fordi jeg vil udrydde de retfærdige og de onde hos dig, vil jeg trække mit sværd ud af skeden og ramme alle mennesker,* fra syd til nord. 5 Alle mennesker skal vide at det er mig, Jehova, der har trukket mit sværd ud af skeden. Det vil ikke blive sat tilbage igen.”’+

6 Og du, menneskesøn, du skal sukke mens du* ryster og bæver, ja, kom med bitre suk for øjnene af dem.+ 7 Og hvis de siger til dig: ‘Hvorfor sukker du?’, skal du svare: ‘På grund af et budskab.’ Det der meldes, vil med sikkerhed ske, og så vil alle hjerter blive fyldt med frygt, alle hænder vil hænge slapt ned, modet vil svigte hos alle, og de vil ikke kunne holde på vandet.*+ ‘Se! Sådan vil det med sikkerhed gå – det vil ske,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”

8 Jehovas ord kom igen til mig: 9 “Menneskesøn, profetér og sig: ‘Hør hvad Jehova siger: “Et sværd! Et sværd+ er blevet slebet og poleret. 10 Det er blevet slebet til en stor nedslagtning; det er poleret så det lyner.”’”

“Men har vi ikke grund til at være glade?”

“‘Vil det* hugge min egen søns scepter+ over, ligesom det hugger ethvert træ ned?

11 Det er afleveret til at blive slebet og klar til at blive brugt. Sværdet er skærpet og slebet, klar til at blive lagt i bødlens hånd.+

12 Du må jamre og klage,+ menneskesøn, for sværdet er rettet mod mit folk; det er rettet mod alle Israels høvdinger.+ De vil falde som ofre for sværdet sammen med mit folk. Slå dig derfor på låret af sorg, 13 for mit folk er blevet prøvet,+ og hvad vil der ske hvis sværdet hugger sceptret over? Det* vil ophøre med at eksistere,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.

14 Og du, menneskesøn, profetér og klap i hænderne mens du tre gange siger ‘Et sværd!’ Det er det dræbende sværd, sværdet der har medført en stor nedslagtning, der belejrer dem.+ 15 Deres hjerter vil blive fyldt med frygt,+ og mange vil falde i deres byporte. Jeg vil foretage en stor nedslagtning med sværdet. Ja, det glimter som lyn og er hvæsset til nedslagtning! 16 Sværd, hug til højre! Hug til venstre! Hug ned uanset hvor din klinge vender sig hen! 17 Jeg vil også klappe i hænderne og give frit løb for min vrede.+ Jeg, Jehova, har talt.”

18 Jehovas ord kom igen til mig: 19 “Du, menneskesøn, skal markere to veje som Babylons konges sværd kan følge. De skal begge udgå fra det samme land, og der skal sættes et vejmærke* op der hvor vejen til de to byer deler sig. 20 Du skal markere én vej som sværdet kan følge mod ammonitternes Rabba,+ og en anden vej mod det befæstede Jerusalem+ i Juda, 21 for ved skillevejen, der hvor vejen deler sig i to, standser Babylons konge op for at gøre brug af spådom. Han ryster pilene, han rådfører sig med sine afguder,* og han søger tegn i en dyrelever. 22 Svaret i hans højre hånd peger mod Jerusalem: Han skal opstille murbrækkere,* give ordre til at dræbe, lade krigsråbet lyde, sætte murbrækkere op mod byportene, og han skal bygge en angrebsrampe og en belejringsmur.+ 23 De* der har aflagt løfter til dem,*+ vil betragte det som en falsk spådom. Men han husker det de har gjort sig skyldige i, og han vil tage dem til fange.+

24 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘I har selv gjort opmærksom på jeres skyld, for I har udstillet jeres overtrædelser og åbenbaret jeres synder i alt hvad I har gjort. Nu hvor I selv har mindet om det, vil I blive taget til fange med magt.’*

25 Men din dag er kommet, du onde, dødeligt sårede høvding over Israel,+ tiden til din endegyldige straf er inde. 26 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Fjern turbanen, og løft kronen af.+ Det skal ikke blive ved med at være som det var.+ Ophøj den lave,+ og ydmyg den høje.+ 27 Ruiner, ruiner, ja, ruiner vil jeg gøre det til. Og det vil ikke tilhøre nogen før den der har retten til det, kommer,+ og ham vil jeg give det til.’+

28 Og du, menneskesøn, profetér og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om ammonitterne og deres hånende ord.’ Sig: ‘Et sværd! Et sværd er trukket så det kan dræbe; det er slebet så det kan ødelægge og glimte som lyn. 29 Trods de falske syner og den løgnagtige spådom om dig vil du blive kastet hen i dyngen af dræbte,* onde mænd hvis dag er kommet, hvis tid er inde til den endegyldige straf. 30 Sværdet skal tilbage i sin skede. Jeg vil dømme dig på det sted hvor du blev til, i landet som du stammer fra. 31 Jeg vil hælde min harme ud over dig. Jeg vil lade min vredes ild blæse på dig, og jeg vil overgive dig til grusomme mennesker, til dem der er mestre i vold og ødelæggelse.+ 32 Du vil blive til føde for ilden,+ dit blod vil blive udgydt i landet, og du vil ikke længere blive husket, for jeg, Jehova, har talt.’”