Det første brev til korintherne
2 Da jeg kom for at forkynde Guds hellige hemmelighed+ for jer, brødre, kom jeg derfor ikke med formfuldendte ord+ eller med visdom, 2 for jeg havde besluttet at jeg ikke ville tale til jer om andet end Jesus Kristus og hans død på pælen.+ 3 Da jeg kom til jer, var det i svaghed og med uro og nervøsitet. 4 Det jeg sagde og forkyndte, bestod ikke i overtalende visdomsord men var et udtryk for Guds ånd og kraft+ 5 for at jeres tro ikke skulle blive baseret på menneskers visdom, men på Guds kraft.
6 Vi taler selvfølgelig om visdom til mennesker der er modne,+ men ikke om en visdom der stammer fra denne verden* eller fra denne verdens ledere, for de vil forsvinde.+ 7 Vi taler om Guds visdom som har ligget skjult i en hellig hemmelighed,+ om det som Gud allerede før verden* blev til, havde besluttet for at vi kunne blive herliggjort. 8 Det er en visdom som ingen af denne verdens* ledere har fået kendskab til,+ for hvis de havde kendt den, ville de ikke have henrettet* vores store Herre. 9 Det er som der står skrevet: “Øjet har ikke set, øret har ikke hørt, og mennesket har ikke i sit hjerte kunnet forestille sig de ting som Gud har parat til dem der elsker ham.”+ 10 Ja, det er os Gud har åbenbaret disse ting for+ gennem sin ånd,+ for ånden udforsker alt, selv de dybe ting der kommer fra Gud.+
11 Hvem blandt mennesker ved hvad der bor i et menneske? Det ved kun menneskets egen ånd. Sådan har heller ingen fået kendskab til hvad der bor i Gud, undtagen Guds ånd. 12 Vi har ikke fået verdens ånd, men den ånd som er fra Gud,+ for at vi kan komme til at forstå det som Gud i sin godhed har givet os. 13 Og det er disse ting vi taler om. Vi gør det ikke med ord der er hentet fra menneskelig visdom,+ men med ord vi har lært af ånden,+ sådan at vi udtrykker* åndelige tanker med åndelige ord.
14 Men et uåndeligt menneske* tager ikke imod* det der kommer fra Guds ånd, for det virker tåbeligt på det menneske. Han kan ikke forstå det, for det skal vurderes på en åndelig måde. 15 Det åndelige menneske er derimod i stand til at vurdere tingene rigtigt,+ men andre kan ikke vurdere ham rigtigt. 16 Ja, “hvem har lært Jehovas* sind at kende så han kan lære ham noget?”+ Men vi har Kristus’ sind.+