Sjæl

Den traditionelle oversættelse af det hebraiske ord nefesh og det græske ord psyche. Når man undersøger hvordan disse ord bruges i Bibelen, bliver det tydeligt at de slet og ret henviser til (1) personer, (2) dyr eller (3) det liv som en person eller et dyr har. (1Mo 1:20; 2:7; 4Mo 31:28; 1Pe 3:20; også fodnoter) I modsætning til hvordan ordet “sjæl” bruges i mange religiøse sammenhænge, viser Bibelen at både nefesh og psyche i forbindelse med jordiske skabninger henviser til noget der er materielt, håndgribeligt, synligt og dødeligt. I denne oversættelse er det hebraiske og det græske ord oftest gengivet med ord som “liv”, “skabning”, “person”, “alt i mig” eller ganske enkelt som et personligt stedord (for eksempel “jeg” i stedet for “min sjæl”), alt efter hvad de betyder i den aktuelle sammenhæng. I mange tilfælde er der en fodnote eller en studienote som indeholder den alternative gengivelse “sjæl”. Når ordet “sjæl” bruges i hovedteksten, i fodnoter eller i studienoter, skal det forstås ud fra den ovenstående forklaring. Når der siges at man gør noget af hele sin sjæl, betyder det at man gør noget med alt hvad man har i sig, helhjertet, helt og fuldt. (5Mo 6:5; Mt 22:37) I nogle sammenhænge bruges nefesh og psyche om en levende skabnings længsler, ønsker eller appetit. Ordene kan også henvise til en død person eller et lig. – 4Mo 6:6; Ord 23:2; Esa 56:11; Hag 2:13.