Førstefødt

Bruges hovedsageligt om en fars ældste søn (altså ikke om en mors førstefødte). På Bibelens tid havde den førstefødte søn en ærefuld stilling i familien, og han skulle være familiens overhoved når faren døde. Ordet henviser også til dyrs første afkom af hankøn. – 1Mo 25:33; 2Mo 11:5; 13:12; Kol 1:15.