Codex Vaticanus

Denne kodeks, som er dateret til det fjerde århundrede e.v.t., indeholdt oprindeligt hele Bibelen på græsk. Siderne i håndskriftet er lavet af vellum, et slags meget fint pergament, og teksten er skrevet med uncialskrift. (Se HÅNDSKRIFTER; UNCIAL). De poetiske bøger er opstillet i to kolonner, mens resten af Bibelen er opstillet i tre kolonner pr. side.

Kodeksen er ikke komplet da enkelte dele af den er gået tabt i tidens løb. Den indeholder 759 blade ud af i alt cirka 820. Teksten begynder nu ved 1. Mosebog 46:28, og der mangler en del af Salmerne samt Hebræerne 9:14 til 13:25 og hele Første og Andet Timotheusbrev, Titus, Filemon og Åbenbaringen. Man mener at kodeksen blev udarbejdet i Egypten, men det vides ikke med sikkerhed, for der er ikke nogen af oplysningerne om dens oprindelse der har overlevet. Den opbevares i Vatikanbiblioteket og har været der helt fra det 15. århundrede. Men den blev først gjort tilgængelig for bibelforskere i det 19. århundrede.

På grund af dens alder og enestående kvalitet bliver den betragtet som værende et af de mest værdifulde håndskrifter med både den græske tekst fra Septuaginta samt tekst fra De Kristne Græske Skrifter. Det er derfor en af de vigtigste kilder der bruges i forbindelse med bibeloversættelse i dag. Bibelforskere har brugt det her meget pålidelige håndskrift, samt Codex Sinaiticus og Codex Alexandrinus, til at identificere og rette tilføjelser og afskriverfejl som havde sneget sig ind i senere håndskrifter. – Se Mediegalleri: “Codex Vaticanus – slutningen af Markusevangeliet” og studienote til Joh 7:53.