Kapitel 16

Guds rige begynder at herske

1. (a) Hvad har troende mennesker længe set frem til? (b) Hvorfor betegnes Guds rige som en ’by’?

I ÅRTUSINDER har mennesker med tro på Guds rige set frem til at dette rige skulle oprettes. Bibelen siger for eksempel at den trofaste Abraham „ventede på byen som havde virkelige grundvolde, byen hvis bygmester og skaber er Gud“. (Hebræerne 11:10) Denne ’by’ er Guds rige. Riget bliver her kaldt en ’by’ fordi det i fortiden var almindeligt at hver by havde en konge og udgjorde en selvstændig bystat. En by blev derfor ofte opfattet som et rige.

2. (a) Hvoraf fremgår det at Riget var en realitet for Kristi første disciple? (b) Hvad ville de gerne vide om det?

² Guds rige var også en realitet for Kristi første disciple. Det fremgår af den store interesse de viste det. (Mattæus 20:20-23) Et af de spørgsmål der trængte sig på hos dem, var: Hvornår skulle Kristus og hans disciple begynde at herske? Ved en lejlighed hvor Jesus viste sig for dem efter sin opstandelse, spurgte de: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apostelgerninger 1:6) Er du, ligesom disciplene dengang, ivrig efter at vide hvornår Kristus begynder at herske som konge i Guds rige?

DET RIGE DE KRISTNE BEDER OM

3, 4. (a) Hvoraf fremgår det at Gud altid har hersket som konge? (b) Hvorfor lærte Kristus da sine disciple at bede om at Guds rige måtte komme?

³ Kristus lærte sine disciple at bede til Gud: „Lad sit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Mattæus 6:9, 10) Men nogle vil sikkert spørge: ’Har Jehova Gud ikke altid hersket som konge? Og hvis han har, hvorfor beder vi da om at hans rige må komme?’

⁴ Det er sandt at Bibelen kalder Jehova „evighedens Konge“. (1 Timoteus 1:17) Og den siger at „Jehova har rejst sin trone i Himlen, alt er hans kongedømme underlagt“. (Salme 103:19) Jehova har således altid været den øverste Hersker over alle sine skabninger. (Jeremias 10:10) Men på grund af oprøret mod hans herredømme i Edens have besluttede han at der skulle oprettes en særlig regering. Det er den regering eller det rige som Jesus Kristus senere lærte sine disciple at bede om. Dens formål er at gøre ende på de problemer der opstod da Satan Djævelen og andre vendte Guds herredømme ryggen.

5. Hvis Riget er Guds, hvorfor kaldes det da også Kristi rige og de 144.000’s rige?

⁵ Dette nye rige får sin magt og sin ret til at herske fra den store Konge, Jehova Gud. Det er hans rige. Igen og igen kalder Bibelen det „Guds rige“. (Lukas 9:2, 11, 60, 62; 1 Korinter 6:9, 10; 15:50) Men eftersom Jehova har udnævnt sin søn til øverste hersker i Riget, omtales det også som Kristi rige. (2 Peter 1:11) Og da 144.000 af menneskeslægten vil komme til at herske sammen med Kristus, som vi har lært i et tidligere kapitel, betegner Bibelen det også som deres rige. — Åbenbaringen 14:1-4; 20:6; Daniel 7:27.

6. Hvornår mener nogle at Guds rige begyndte at herske?

⁶ Nogle siger at Riget blev oprettet dengang Jesus vendte tilbage til himmelen. De siger at Kristus begyndte at herske da han udgød den hellige ånd over sine disciple på dagen for den jødiske pinsefest i år 33. (Apostelgerninger 2:1-4) Men det rige eller den regering som Jehova besluttede at oprette for at gøre ende på alle de problemer der blev skabt ved Satans oprør, begyndte ikke at herske på det tidspunkt. Der er ingen vidnesbyrd om at det symbolske „drengebarn“, det vil sige Guds rige med Kristus som konge, blev født og begyndte at udøve sit herredømme dengang. (Åbenbaringen 12:1-10) Men begyndte Jesus ikke at herske i en vis forstand i år 33?

7. Hvem har Kristus hersket over siden år 33?

⁷ Jo, Jesus begyndte dengang at herske over sin menighed af disciple der senere skulle forenes med ham i himmelen. Bibelen siger derfor at de, mens de er på jorden, er blevet ’overført til Guds elskede søns rige’. (Kolossenserne 1:13) Men dette „rige“ — det herredømme der udøves over de kristne der har håb om liv i himmelen — er ikke det rige som Jesus lærte sine disciple at bede om. Det er et herredømme der kun udøves over de 144.000 der skal herske sammen med Kristus. Op gennem århundrederne har de været hans eneste undersåtter. Dette herredømme, ’Guds elskede søns rige’, vil derfor ophøre når den sidste af disse undersåtter med et himmelsk håb dør og forenes med Kristus i himmelen. Da vil de ikke længere være Kristi undersåtter men konger sammen med ham i den rigsregering som Gud har lovet for længe siden.

KRISTUS BEGYNDER AT HERSKE MIDT IBLANDT FJENDER

8. (a) Hvoraf fremgår det at Kristus efter sin opstandelse måtte vente et stykke tid før han begyndte at herske? (b) Hvad sagde Gud til Kristus da tiden var inde til at han skulle begynde at herske?

⁸ Da Kristus vendte tilbage til himmelen efter sin opstandelse, begyndte han altså ikke straks at herske som konge i Guds rige. Han begyndte derimod at vente, som apostelen Paulus forklarer: „Denne mand [Jesus Kristus] har frembåret ét slagtoffer for synder for bestandig og taget sæde ved Guds højre hånd og venter fra da af indtil hans fjender lægges som en skammel for hans fødder.“ (Hebræerne 10:12, 13) Da tiden var inde til at Kristus skulle begynde at herske, sagde Jehova til ham: „Hersk midt iblandt dine fjender!“ — Salme 110:1, 2, 5, 6.

9. (a) Hvorfor er det ikke alle der ønsker Guds rige? (b) Hvordan reagerer nationerne når Guds rige begynder at herske?

⁹ Det lyder måske mærkeligt at Guds rige skulle have fjender. Det er imidlertid ikke alle der ønsker at leve under et rige der kræver at dets undersåtter gør hvad der er rigtigt. Efter at Bibelen har beskrevet hvordan Jehova og hans søn overtager verdensherredømmet, siger den at „nationerne blev vrede“. (Åbenbaringen 11:15, 17, 18) Nationerne hilser ikke Guds rige velkomment, for Satan forleder dem til at modstå det.

10, 11. (a) Hvad sker der i himmelen når Guds rige begynder at herske? (b) Hvad sker der på jorden? (c) Hvilken vigtig ting må vi forstå?

¹⁰ Når Guds rige indleder sit herredømme, befinder Satan og hans engle sig stadig i himmelen. Eftersom de modstår Rigets herredømme udbryder der straks en krig, som fører til at Satan og hans engle bliver kastet ud af himmelen. Da lyder der en høj røst som siger: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ Ja, Guds rige er begyndt at herske! Og der er stor glæde i himmelen over at Satan og hans engle er blevet fjernet. „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem!“ siger Bibelen. — Åbenbaringen 12:7-12.

¹¹ Er der også glæde på jorden? Nej! Tværtimod begynder den værste tid jorden nogen sinde har oplevet. Bibelen siger: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ (Åbenbaringen 12:12) Vi må altså forstå at Guds riges herredømme ikke straks bringer fred og sikkerhed på jorden. Freden indføres først når Guds rige overtager det fulde herredømme over jorden. Det sker ved udløbet af ’den korte tidsperiode’, når Satan og hans engle ryddes af vejen for at de ikke længere skal volde vanskeligheder for nogen.

12. Hvorfor skulle vi kunne forvente at Bibelen vil oplyse os om hvornår Guds rige begynder at herske?

¹² Men hvornår kastes Satan ud af himmelen så han volder trængsler på jorden i „en kort tidsperiode“? Hvornår begynder Guds rige at udøve sit herredømme? Giver Bibelen svar på dette? Det skulle man forvente. Hvorfor? Jo, for Bibelen forudsagde lang tid i forvejen hvornår Guds søn ville komme første gang, hvor han trådte frem som et menneske for at blive Messias. Den pegede endda frem til selve det år da han blev Messias. Skulle man da ikke forvente at den også giver oplysning om tidspunktet for hans langt vigtigere andet komme, hvor han som Messias eller Kristus begynder at herske i Riget?

13. Hvordan forudsagde Bibelen det år Messias fremtrådte på jorden?

¹³ Men nogle vil måske spørge: ’Hvor i Bibelen forudsiges det år da Messias trådte frem på jorden?’ I Daniels Bog står der: „Fra ordet om at genrejse og genopbygge Jerusalem udgår, indtil Messias, Føreren, vil der være syv uger og toogtres uger,“ det vil sige i alt 69 uger. (Daniel 9:25, NW) Det er dog ikke 69 bogstavelige uger, hvilket kun svarer til 483 dage, eller lidt over et år. Det er 69 åruger, eller 483 år. (Jævnfør Fjerde Mosebog 14:34.) Befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalems mure blev givet i år 455 f.v.t.a (Nehemias 2:1-8) Regner vi 69 åruger eller 483 år frem fra dette år, kommer vi til år 29 e.v.t. Og det var netop i det år Jesus kom til Johannes for at blive døbt! Ved den lejlighed blev han salvet med hellig ånd og blev Messias, eller Kristus. — Lukas 3:1, 2, 21-23.

HVORNÅR GUDS RIGE BEGYNDER AT HERSKE

14. Hvad repræsenterer træet i Daniels bog, kapitel 4?

¹⁴ Men hvor forudsiger Bibelen så det år da Kristus skulle begynde at herske som konge i Guds rige? Også i Daniels Bog. (Daniel 4:10-37) Her omtales et vældigt træ hvis top nåede til himmelen. Dette træ skildrede kong Nebukadnezar af Babylon, der var datidens mægtigste hersker på jorden. Kong Nebukadnezar blev imidlertid tvunget til at indse at der fandtes en hersker som var højere. Det var „den Højeste“, „Himmelens konge“, Jehova Gud. (Daniel 4:34, 37) I en større og vigtigere sammenhæng kom dette himmelhøje træ derfor til at repræsentere Guds suveræne herredømme, især i forhold til jorden. Jehovas herredømme blev i en periode udtrykt gennem det rige han oprettede over Israels folk. Man sagde at kongerne af Judas stamme, som herskede over israelitterne, sad på ’Jehovas trone’. — 1 Krønikebog 29:23.

15. Hvorfor blev der lagt bånd af jern og kobber omkring stubben?

¹⁵ Ifølge beretningen i Daniels Bog, kapitel 4, blev det himmelhøje træ fældet. Men stubben blev tilbage, og den blev bundet med bånd af jern og kobber. (Se oversættelsen af 1871.) Dette skulle hindre den i at skyde grene indtil Guds tid var inde til at fjerne båndene og lade den begynde at vokse igen. Men hvordan og hvornår blev Guds herredømme fældet?

16. (a) Hvordan og hvornår blev Guds herredømme fældet? (b) Hvad blev der sagt til den sidste af Judas konger der sad på ’Jehovas trone’?

¹⁶ Juda rige, som Jehova havde oprettet, var efterhånden blevet så fordærvet at Jehova tillod kong Nebukadnezar at ødelægge det, at omstyrte det. Dette skete i år 607 f.v.t. Ved den tid blev der sagt til Zedekias, den sidste af Judas konger der sad på ’Jehovas trone’: „Ned med kronen! . . . Således skal det være, til han kommer, som har retten til det; ham vil jeg give det.“ — Ezekiel 21:25-27.

17. Hvilken periode begyndte i 607 f.v.t.?

¹⁷ Guds herredømme, repræsenteret ved træet, blev altså fældet i 607 f.v.t. Herefter var der ikke længere nogen regering som repræsenterede Guds herredømme på jorden. I 607 f.v.t. begyndte således en periode som Jesus Kristus senere kaldte „hedningernes tider“ eller „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24; da. aut.) I disse „fastsatte tider“ havde Gud ikke nogen regering til at repræsentere sit herredømme på jorden.

18. Hvad skulle der ske ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“?

¹⁸ Hvad skulle der ske når „nationernes fastsatte tider“ udløb? Da ville Jehova overdrage herskermagten til den der ’havde retten til det’, det vil sige Jesus Kristus. Hvis vi kan finde ud af hvornår de „fastsatte tider“ skulle udløbe, kan vi derfor også finde ud af hvornår Kristus ville begynde at herske som konge.

19. I hvor mange „tider“ skulle Guds herredømme over jorden være afbrudt?

¹⁹ Ifølge Daniels bog, kapitel 4, bestod disse „fastsatte tider“ af „syv tider“. Daniel viser at der ville gå „syv tider“ hvori Guds herredømme, repræsenteret ved træet, ikke ville blive udøvet over jorden. (Daniel 4:16, 23) Hvor lange er disse „syv tider“?

20. (a) Hvor lang er en „tid“? (b) Hvor lange er de „syv tider“? (c) Hvorfor regner vi hver dag for et år?

²⁰ I Åbenbaringen, kapitel 12, versene 6 og 14, får vi at vide at 1260 dage svarer til „én tid og to tider og en halv tid“. (Da. aut.) Det giver i alt 3¹/₂ tid. „Én tid“ må derfor være lig med 360 dage. „Syv tider“ bliver så 7 gange 360 dage, det vil sige 2520 dage. Hvis vi nu følger den bibelske regel om at regne hver dag for et år, kommer vi til det resultat at de „syv tider“ er lig med 2520 år. — 4 Mosebog 14:34; Ezekiel 4:6.

21. (a) Hvornår begyndte og hvornår udløb „nationernes fastsatte tider“? (b) Hvornår begyndte Guds rige altså at herske? (c) Hvorfor er det stadig på sin plads at bede om at Guds rige må komme?

²¹ Som allerede nævnt begyndte „nationernes fastsatte tider“ i år 607 f.v.t. Tæller vi 2520 år frem, kommer vi til 1914 e.v.t. Det var i det år de „fastsatte tider“ udløb. Millioner af mennesker som stadig lever, kan huske hvad der skete i 1914. I det år indledte den første verdenskrig en periode med store trængsler som er fortsat til vor tid. Det betyder at Jesus Kristus begyndte at herske som konge i Guds himmelske rige i 1914. Og eftersom Riget således er oprettet, er det nu mere aktuelt end nogen sinde at vi beder om at det må „komme“ og udslette Satans onde tingenes ordning på jorden! — Mattæus 6:10; Daniel 2:44.

22. Hvilket spørgsmål vil nogle måske stille?

²² Men nogle vil måske spørge: ’Hvis Kristus allerede er kommet for at herske i sin Faders rige, hvorfor har ingen da set ham?’

[Fodnote]

[Oversigt på side 140, 141]

I 607 f.v.t. faldt Guds jordiske rige, Juda

I 1914 e.v.t. begyndte Jesus Kristus at herske som konge i Guds himmelske rige

607 f.v.t. — 1914 e.v.t.

Oktober 607 f.v.t. til oktober 1 f.v.t. = 606 år

Oktober 1 f.v.t. til oktober 1914 e.v.t. = 1914 år

DE SYV HEDNINGETIDER = 2520 år

[Illustration på side 134]

„Er det på denne tid du genopretter riget for Israel“

[Illustration på side 139]

Det høje træ i Daniels Bog, kapitel 4, skildrer Guds herredømme. I en periode blev dette herredømme repræsenteret ved Juda rige

[Illustration på side 140, 141]

Træet blev fældet da Juda rige blev ødelagt

Kapitel 17

Hvordan ses Kristi genkomst?

1. (a) Hvilket løfte gav Kristus? (b) Hvorfor har vi brug for at Kristus kommer igen?

’JEG KOMMER IGEN.’ (Johannes 14:3) Jesus Kristus gav sine apostle dette løfte aftenen før sin død. Du vil sikkert give os ret i at der aldrig har været større behov end nu for at Kristus kommer igen som konge i sit rige for at bringe menneskeheden fred, sundhed og liv. Men hvordan kommer Kristus igen? Hvem ser ham, og på hvilken måde?

2. (a) Hvor tager Kristus sine salvede disciple, deriblandt apostlene, hen ved sin genkomst? (b) Hvilken slags legeme får de dér?

² Kristus kommer ikke igen for at leve på jorden. De der skal herske som konger sammen med ham, tages derimod op til himmelen for at leve dér. Jesus sagde til sine apostle: „Jeg [kommer] igen og tager jer til mig, for at I også kan være hvor jeg er.“ (Johannes 14:3) Ved Kristi genkomst vil de der bliver taget op til himmelen derfor blive åndeskabninger, og de vil se Kristus i hans herliggjorte åndelige legeme. (1 Korinter 15:44) Men vil resten af menneskene, de der ikke kommer i himmelen, se Kristus ved hans genkomst?

HVORFOR HAN IKKE KAN KOMME IGEN SOM MENNESKE

3. Hvordan fremgår det af Bibelen at mennesker på jorden aldrig vil få Kristus at se igen?

³ Samme aften sagde Jesus videre til sine apostle: „Endnu en kort tid og verden ser mig ikke mere.“ (Johannes 14:19) Med „verden“ menes menneskeheden. Jesus sagde altså rent ud at mennesker på jorden ikke ville se ham igen efter hans himmelfart. Apostelen Paulus skrev: „Selv om vi har kendt Kristus efter kødet, så kender vi ham afgjort ikke sådan mere.“ — 2 Korinter 5:16.

4. Hvoraf fremgår det at Kristus kommer igen som en mægtig, usynlig åndeskabning?

⁴ På trods af dette tror mange at Kristus vil vende tilbage i det samme menneskelegeme som det han døde i, og at alle der lever på jorden vil se ham. Bibelen siger imidlertid at Kristus kommer i herlighed sammen med alle englene, og at han ’sætter sig på sin herligheds trone’. (Mattæus 25:31) Hvis Jesus kom som et menneske og satte sig på en jordisk trone, ville han være ringere end englene. Men han kommer som den mægtigste og herligste af alle Guds åndesønner, og han er derfor usynlig, ligesom de er. — Filipperne 2:8-11.

5. Hvorfor kan Kristus ikke komme igen i et menneskelegeme?

⁵ For godt og vel 1900 år siden var det derimod nødvendigt at Jesus ydmygede sig og blev et menneske. Han måtte give sit fuldkomne menneskeliv som en løsesum for os. Han forklarede selv: „Det brød jeg giver, ja, det er mit kød til liv for verden.“ (Johannes 6:51) Han gav altså sit kødelige legeme som et offer for menneskeheden. Hvor længe skulle dette offer gælde? Apostelen Paulus svarer: „Vi [er] blevet helliget gennem opofringen af Jesu Kristi legeme én gang for alle.“ (Hebræerne 10:10) Eftersom Kristus gav sit kød til liv for verden én gang for alle, kunne han ikke tage det igen og atter blive et menneske. Af den grund kan han ikke komme igen i det menneskelegeme han har ofret.

TOG IKKE SIT KØDELIGE LEGEME MED TIL HIMMELEN

6. Hvorfor tror mange at Kristus tog sit kødelige legeme med til himmelen?

⁶ Mange tror imidlertid at Kristus tog sit kødelige legeme med til himmelen. De peger på at det ikke længere fandtes i graven efter at han var opstået fra de døde. (Markus 16:5-7) Desuden viste Jesus sig bagefter for sine disciple i et kødeligt legeme for at de kunne se at han levede. Ved en lejlighed lod han endda apostelen Thomas stikke sin hånd ind i hullet i hans side, for at Thomas kunne blive overbevist om at han virkelig var blevet oprejst fra de døde. (Johannes 20:24-27) Beviser det ikke at Kristus blev oprejst i det samme legeme som det han døde i?

7. Hvoraf fremgår det at Kristus steg til himmelen som en ånd?

⁷ Nej, det gør det ikke. Bibelen siger meget klart: „Kristus døde jo én gang for alle vedrørende synder, . . . idet han blev overgivet til døden i kødet, men blev gjort levende i ånden.“ (1 Peter 3:18) Mennesker af kød og blod kan ikke leve i himmelen. Om opstandelsen til himmelsk liv siger Bibelen: „Der sås et sjæleligt legeme, der oprejses et åndeligt legeme . . . kød og blod kan ikke arve Guds rige.“ (1 Korinter 15:44-50) Kun åndelige væsener med et åndeligt legeme kan leve i himmelen.

8. Hvad skete der med Kristi menneskelegeme?

⁸ Hvad blev der så af Jesu kødelige legeme? Fandt hans disciple ikke graven tom? Jo, det gjorde de, for Gud havde fjernet Jesu legeme. Dermed opfyldte han en profeti i Bibelen. (Salme 16:10; Apostelgerninger 2:31) Det tjente altså Jehovas hensigt at fjerne Jesu legeme, ligesom han tidligere havde fjernet Moses’ legeme. (5 Mosebog 34:5, 6) Hvis legemet havde ligget tilbage i graven, ville Jesu disciple desuden have haft svært ved at forstå at han var blevet oprejst fra de døde, fordi de endnu ikke fuldt ud forstod det åndelige.

9. Hvordan var det muligt for Thomas at stikke sin hånd ind i et sårmærke på Jesu materialiserede legeme?

⁹ Men Thomas kunne jo stikke sin hånd ind i hullet i Jesu side. Beviser det ikke at Jesus var blevet oprejst fra de døde i det samme legeme som det hvori han var blevet naglet til pælen? Nej, for Jesus havde kun materialiseret sig, iført sig et kødeligt legeme, ligesom visse engle tidligere havde gjort. Og for at overbevise Thomas havde han her valgt et legeme med sårmærker. Han så fuldstændig ud som et menneske og han var i stand til at spise og drikke, ligesom de engel Abraham engang beværtede. — 1 Mosebog 18:8; Hebræerne 13:2.

10. Hvoraf fremgår det at Jesus viste sig i forskellige kødelige legemer?

¹⁰ Over for Thomas viste Jesus sig altså i et legeme som det hvori han døde. Men ved andre lejligheder viste han sig i andre legemer. Maria Magdalene troede således først at det var havemanden hun så. Andre gange genkendte disciplene ham heller ikke med det samme. Og da de genkendte ham, var det ikke på hans udseende, men på noget af det han sagde eller gjorde. — Johannes 20:14-16; 21:6, 7; Lukas 24:30, 31.

11, 12. (a) På hvilken måde forlod Kristus jorden? (b) På hvilken måde skal vi da forvente at han kommer igen?

¹¹ I 40 dage efter sin opstandelse viste Jesus sig nu og da i et kødeligt legeme for sine disciple. (Apostelgerninger 1:3) Derefter for han til himmelen. Her vil nogle måske sige: ’Var der ikke to engle som sagde til apostlene at Kristus ville komme igen på samme måde som de havde set ham tage til himmelen?’ (Apostelgerninger 1:11) Jo, det var der. Men bemærk at de sagde „på samme måde“, ikke i det samme legeme. Og på hvilken måde var det Jesus tog bort? Det skete stille og ubemærket. Det blev kun overværet af apostlene, ikke af verden.

¹² Læg mærke til hvordan Bibelen beskriver den måde Jesus forlod apostlene på da han blev taget til himmelen: „Han [blev] løftet op mens de så på det, og en sky tog ham nedefra bort fra deres øjne.“ (Apostelgerninger 1:9) Da Jesus begyndte at blive løftet op til himmelen var der altså en sky som skjulte ham for apostlenes øjne. Han blev med andre ord usynlig for dem. De kunne ikke længere se ham. Derefter for han til himmelen i sit åndelige legeme. (1 Peter 3:18) Det betyder at han også vil komme igen usynligt, i et åndeligt legeme.

HVORDAN HVERT ØJE SKAL SE HAM

13. Hvordan skal vi forstå det at ’hvert øje skal se Kristus’ når han kommer med skyerne?

¹³ Hvordan skal vi da forstå ordene i Åbenbaringen 1:7, hvor apostelen Johannes skriver: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham; og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham“? Her taler Bibelen ikke om at se bogstaveligt, men om at indse eller opfatte. Når man forstår eller erkender noget, kan man sige: ’Det ser jeg.’ Bibelen taler om ’vor forstands øje’. (Efeserne 1:18, Kalkar) Udtrykket „hvert øje skal se ham“ betyder altså at alle til den tid vil forstå eller indse at Kristus er nærværende.

14. (a) Hvem hentyder udtrykket „de der har gennemboret ham“ til? (b) Hvorfor vil der være stor sorg når alle til sidst erkender at Kristus er nærværende?

¹⁴ De der bogstaveligt gennemborede Jesus lever naturligvis ikke mere. Udtrykket „de der har gennemboret ham“ må derfor sigte til nogle der handler ligesom disse mennesker i det første århundrede ved at skade Kristi disciple i dag. (Mattæus 25:40, 45) Den tid kommer snart da Kristus vil fuldbyrde dommen over sådanne onde mennesker. De er blevet advaret i forvejen. Når dommen fuldbyrdes over dem, vil de „se“ eller indse hvad det er der sker. Og deres sorg eller jammer vil være stor.

KOMMER KRISTUS TILBAGE TIL JORDEN?

15. Hvordan kan udtrykket ’komme igen’ benyttes?

¹⁵ At ’komme igen’ indebærer ikke altid en fysisk bevægelse fra ét sted til et andet. En tidligere hersker kan siges at ’komme til magten igen’. Og Gud sagde engang til Abraham: „Næste år ved denne tid kommer jeg til dig igen, og så har Sara en søn!“ (1 Mosebog 18:14; 21:1) Jehova kom ikke bogstaveligt igen, men han så til Sara eller vendte sin opmærksomhed mod hende, for at gøre hvad han havde lovet.

16. (a) På hvilken måde kommer Kristus igen til jorden? (b) Hvornår kom Kristus igen, og hvad blev da til virkelighed?

¹⁶ På samme måde kommer Kristus ikke bogstaveligt tilbage til jorden. At han ’kommer igen’ betyder derimod at han overtager magten i Riget og derved retter sin opmærksomhed mod jorden. Han behøver ikke at forlade sin himmelske trone og bogstaveligt komme ned til jorden for at gøre dette. Som vi har set i det foregående kapitel, peger Bibelen på at det skete i 1914. Da var Guds tid inde til at Kristus skulle komme igen og begynde at herske. Det var på det tidspunkt der lød en høj røst i himmelen som sagde: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed.“ — Åbenbaringen 12:10.

17. Hvordan kan vi vide om Kristus er kommet igen, når hans genkomst er usynlig?

¹⁷ Eftersom Kristi genkomst er usynlig, har vi da nogen mulighed for at få bekræftet at den har fundet sted? Ja, det har vi. Jesus selv nævnte at der ville være et synligt ’tegn’ som ville vise at han var usynligt nærværende og at verdens ende var nær. Lad os undersøge dette ’tegn’.

[Illustration på side 142]

Kristus gav sit kødelige legeme som et offer. Derfor kan han ikke tage det igen og atter blive et menneske

[Illustrationer på side 144, 145]

Hvorfor genkendte Maria Magdalene ikke Jesus efter hans opstandelse, men troede at det var havemanden hun så?

Hvilket legeme viste Jesus sig i da han opfordrede Thomas til at stikke hånden ind i hullet i hans side?

[Illustration på side 147]

Kristus skulle komme igen på samme måde som han blev taget bort. På hvilken måde blev han taget bort?

Kapitel 18

„Verdens ende“ er nær!

1. Hvordan kunne Kristi disciple på jorden vide hvornår han var begyndt at herske i himmelen?

DA JESUS KRISTUS kastede Satan og hans engle ud af himmelen og tiltrådte sit herredømme, betød det at enden var nær for Satan og hans onde ordning. (Åbenbaringen 12:7-12) Men hvordan kunne Kristi disciple på jorden vide at denne begivenhed i de usynlige himle havde fundet sted? Hvordan kunne de vide at Kristus var usynligt nærværende i Rigets magt og at „verdens ende“ var nær? Det kunne de ved at undersøge om det ’tegn’ Jesus havde forudsagt, var ved at gå i opfyldelse.

2. Hvilket spørgsmål stillede disciplene Jesus?

² Kort før Jesu død kom fire af hans apostle hen til ham mens han sad på Oliebjerget, og bad ham om et tegn. Mange kender deres spørgsmål som det er gengivet i den autoriserede danske oversættelse: „Sig os, når skal dette ske? Og hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?“ (Mattæus 24:3) Men hvad menes der med disse udtryk, „dit komme“ og „verdens ende“?

3. (a) Hvad er den egentlige betydning af udtrykkene „dit komme“ og „verdens ende“? (b) Hvordan bør det spørgsmål disciplene stillede, derfor gengives?

³ Ordet „komme“ er i virkeligheden lidt vildledende. Det græske ord det er oversat fra (parousia), betyder „nærværelse“. Når vi ser „tegnet“ ved vi altså at Kristus er usynligt nærværende, at han allerede er kommet i kongemagt. Udtrykket „verdens ende“ er også vildledende. De græske ord det er oversat fra, sigter ikke til jordens undergang, men derimod til enden på Satans tingenes ordning. (2 Korinter 4:4) Apostlenes spørgsmål kan derfor mere nøjagtigt gengives på denne måde: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ — Mattæus 24:3, Ny Verden-oversættelsen.

4. (a) Hvori består det tegn Jesus omtalte? (b) Hvordan kan tegnet sammenlignes med et fingeraftryk?

⁴ Jesus sagde ikke at tegnet kun ville bestå af en enkelt ting. Som det fremgår af blandt andet Mattæus-evangeliet, omtalte han mange forskellige forhold og begivenheder, og andre bibelskribenter føjer flere ting til. Alt dette der er blevet forudsagt, skulle indtræffe i den periode som bibelskribenterne kaldte „de sidste dage“. (2 Timoteus 3:1-5; 2 Peter 3:3, 4) Disse mange forhold og begivenheder ville være som de forskellige linjer der tilsammen udgør en persons fingeraftryk — et aftryk der ikke kan tilhøre nogen anden person. „De sidste dage“ kendetegnes altså af et specielt mønster af begivenheder der er som et „fingeraftryk“ der ikke kan tilhøre nogen anden periode.

5, 6. Hvad lærer du om „afslutningen på tingenes ordning“ når du undersøger de elleve vidnesbyrd om „de sidste dage“ der er behandlet på de følgende sider?

⁵ I kapitel 16 i denne bog gennemgik vi de bibelske vidnesbyrd om at Kristus skulle komme igen og begynde at herske midt iblandt sine fjender i 1914. Lad os nu på de næste fire sider omhyggeligt betragte de forskellige træk af det forudsagte tegn på Kristi nærværelse, og andre ting der skulle kendetegne „de sidste dage“ for Satans tingenes ordning, og se hvordan disse ting er gået i opfyldelse siden 1914.

„NATION SKAL REJSE SIG MOD NATION OG RIGE MOD RIGE.“ — MATTÆUS 24:7.

Der er ingen tvivl om at denne del af tegnet er gået i opfyldelse siden 1914. I dette år begyndte den første verdenskrig. Der havde aldrig i historien været en krig så frygtelig som denne. Det var en total krig. Den var langt mere omfattende end alle de større krige tilsammen der var blevet udkæmpet i de foregående 2400 år. Men kun 21 år efter at denne krig var endt, udbrød den anden verdenskrig, fire gange så ødelæggende som den første.

Der udkæmpes stadig frygtelige krige. Siden den anden verdenskrigs afslutning i 1945 er over 25 millioner mennesker blevet dræbt i omkring 150 krige rundt om på jorden. Hver eneste dag har der gennemsnitlig været 12 krige i gang forskellige steder i verden. Og desuden lever vi med en konstant trussel om en tredje verdenskrig. Alene De Forenede Stater har atomvåben nok til at udslette hvert eneste menneske på jorden 12 gange!

„DER SKAL VÆRE TILFÆLDE AF HUNGERSNØD.“ — MATTÆUS 24:7.

Efter den første verdenskrig fulgte den største hungersnød i historien. Alene i Nordkina døde der hver dag 15.000 af sult. Men fødevaremangelen blev endnu større efter den anden verdenskrig. Da sultede en fjerdedel af jorden! Og lige siden har der været knaphed på levnedsmidler for mange.

„For hver 8,6 sekunder dør der en i et u-land som følge af sygdom der skyldes underernæring,“ skrev New York Times i 1967. Der dør stadig millioner af sult — ja omkring 50 millioner om året! I 1980 sultede omkring en fjerdedel af jordens indbyggere (1.000.000.000 mennesker) fordi de ikke kunne få nok at spise. Selv på steder hvor der er mad nok, er der mange som må sulte fordi de ikke har råd til at spise sig mætte.

„JORDSKÆLV DET ENE STED EFTER DET ANDET.“ — MATTÆUS 24:7.

Fra 1914 til i dag har der været langt flere større jordskælv end i nogen anden periode af tilsvarende længde i historien. I løbet af over 1000 år, fra 856 til 1914, var der kun 24 større jordskælv, og de krævede omkring 1.973.000 menneskeliv. Men alene i de 63 år der gik fra 1915 til 1978, krævede 43 større jordskælv 1.600.000 dødsofre.

„DET ENE STED EFTER DET ANDET TILFÆLDE AF PEST.“ — LUKAS 21:11.

Lige efter den første verdenskrig hærgede den spanske syge, der krævede flere menneskeliv end nogen anden sygdomsepidemi i historien. Antallet af dødsofre nåede op på omkring 21 millioner! Og epidemier og sygdomme hærger stadig. Hvert år dør der millioner på grund af hjertesygdomme og kræft. Kønssygdomme breder sig stærkt, og andre frygtelige sygdomme, såsom malaria, sneglefeber og flodblindhed, forekommer i det ene land efter det andet, især i Asien, Afrika og Latinamerika.

„TILTAGENDE LOVLØSHED.“ — MATTÆUS 24:12.

Fra hele verden rapporteres der om tiltagende lovløshed. Voldsforbrydelser som mord, voldtægt og røverier stiger stærkt i antal. I De Forenede Stater bliver der gennemsnitlig begået en alvorlig forbrydelse hvert sekund. Mange steder er folk utrygge ved at færdes på gaden, selv om dagen. Om natten bliver de hjemme bag låste og barrikaderede døre, bange for at vove sig ud.

„MENNESKER BESVIMER AF FRYGT.“ — LUKAS 21:26.

Frygt er sandsynligvis den følelse der mere end nogen anden præger folks liv i dag. Kort efter sprængningen af de første atombomber sagde kemikeren Harold C. Urey: „Vi kommer til at spise i frygt, sove i frygt, leve i frygt og dø i frygt.“ Dette gælder en stor del af menneskeheden i dag, og det er ikke kun på grund af den stadige trussel om en atomkrig. Mange frygter også kriminalitet, forurening, sygdom, inflation og meget andet som truer deres sikkerhed og selve deres liv.

„PENGEKÆRE.“ — 2 TIMOTEUS 3:2.

Overalt i dag kan man se tegn på havesyge. Mange er parate til at gøre næsten hvad som helst for penge. De vil stjæle, ja endog slå ihjel, for at få penge. Det er ikke usædvanligt at høre om folk der fremstiller og sælger produkter som klart er farlige for andres liv og helbred, blot for at berige sig. Enten åbent eller ved den måde de lever på, siger folk at penge er deres gud.

„ULYDIGE MOD FORÆLDRE“. — 2 TIMOTEUS 3:2.

Mange forældre i dag har svært ved at styre deres børn. Unge gør oprør mod alle former for myndighed. Hvert eneste land på jorden mærker til ungdomskriminalitet. I nogle lande bliver over halvdelen af alle alvorlige forbrydelser begået af børn mellem 10 og 17 år. Børn begår biltyverier, indbrud, røverier, overfald og voldtægt, ja selv mord. Ulydigheden mod forældre har aldrig været så udbredt som nu.

„DE HAR EN YDRE FORM FOR GUDHENGIVENHED, MEN VISER SIG FALSKE NÅR DET GÆLDER DENS KRAFT.“ — 2 TIMOTEUS 3:5.

Såvel politiske ledere som folk i almindelighed giver ofte udtryk for at være gudfrygtige. De går måske i kirke, og de giver bidrag til religiøse formål. Nogle aflægger ed med hånden på Bibelen når de indsættes i et embede. Men ofte er alt dette blot „en ydre form for gudhengivenhed“. Som Bibelen forudsagde, øver den sande tilbedelse af Gud ingen større indflydelse på folks tilværelse i dag. Hos de færreste er den en virkelig kraft til at gøre det gode.

„VENNER AF SANSELIGE NYDELSER SNARERE END VENNER AF GUD.“ — 2 TIMOTEUS 3:4.

De fleste i dag tænker kun på det der behager dem selv eller deres familie, ikke på det der behager Gud. Mange elsker ligefrem de ting Gud fordømmer, deriblandt utugt, ægteskabsbrud, drukkenskab, stofmisbrug og andre såkaldte nydelser. Og adspredelser der i sig selv kan være sunde og opbyggende, ofres tit så stor opmærksomhed at de går forud for enhver indsats for at lære Gud at kende og at tjene ham.

’JORDEN ØDELÆGGES.’ — ÅBENBARINGEN 11:18.

Luften vi indånder, vandet vi drikker og jorden vi dyrker forurenes i stigende grad. Det er så alvorligt at videnskabsmanden Barry Commoner har advaret: „Jeg tror at hvis forureningen af jorden får lov til at fortsætte uhindret, vil vi til sidst gøre vor klode uegnet til menneskelig beboelse.“

⁶ Viser alt dette ikke tydeligt at det tegn Kristus omtalte og de vidnesbyrd hans disciple forudsagde, nu er ved at gå i opfyldelse? Der kunne anføres mange flere beviser, men de der er nævnt her, skulle være tilstrækkelige til at vise at vi lever i den periode Bibelen kalder „de sidste dage“.

7. (a) Hvorfor er Bibelens profetier om Kristi nærværelse og „de sidste dage“ så bemærkelsesværdige? (b) Hvad forudsagde verdenslederne umiddelbart før 1914, i modsætning til det Bibelen forudsagde?

⁷ Nogle vil måske indvende: ’Der har jo altid været krige, hungersnød, pest og jordskælv op gennem historien. Så det kan vel ikke have været særlig svært at forudsige at de ting ville indtræffe igen.’ Måske ikke, men tænk på at Bibelen ikke blot har forudsagt disse ting i almindelighed. Den har også vist at de skulle indtræffe i verdensomfattende målestok, og den har peget på at alle disse ting skulle indtræffe i tiden fra 1914. Men hvad forudsagde fremtrædende verdensledere umiddelbart før 1914? De sagde at udsigterne til verdensfred aldrig havde været mere lovende. Og dog indtraf de voldsomme trængsler Bibelen forudsagde, lige til tiden, i 1914! Nu bagefter siger de ledende i verden at 1914 var et vendepunkt i historien.

8. (a) Hvilken generation skulle ifølge Jesus se enden på den nuværende tingenes ordning? (b) Hvad kan vi derfor være sikre på?

⁸ Efter at have nævnt alle de ting der har kendetegnet verden siden 1914, sagde Jesus: „Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) „Alt dette“ indbefatter enden på den nuværende ordning. (Vers 14) Hvilken generation mente Jesus? Han mente den generation af mennesker der levede i 1914. De overlevende af denne generation er nu meget gamle. Men nogle af dem vil stadig være i live når den onde ordning bringes til ophør. Vi kan derfor være sikre på dette: Det vil ikke vare længe før al ondskab og alle onde mennesker udslettes i Harmagedon.

[Illustration på side 149]

Jesus fortalte sine disciple hvad der ville være et synligt bevis på at han var usynligt nærværende som konge i Riget

[Illustration på side 154]

1914 — HARMAGEDON

Nogle af den generation der levede i 1914, vil overleve afslutningen på den onde ordning