Kapitel 7

Børn — et ansvar og en belønning

1-4. (a) Nævn nogle forbløffende enkeltheder i forbindelse med fosterets udvikling i livmoderen. (b) Hvordan forstår man bedre Salme 127:3 når man kender lidt til disse ting?

UDSIGTEN til at skulle være forældre er spændende — men maner samtidig til eftertanke. En fødsel er en dagligdags begivenhed, og dog er hver eneste fødsel resultatet af så komplicerede processer at man må forbløffes over det. Når vi kender lidt til disse processer, forstår vi bedre hvorfor salmisten under inspiration følte sig tilskyndet til at sige: „Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ (Salme 127:3) Lad os se på hvad det er der sker.

² En sædcelle fra manden forenes med en ægcelle hos kvinden. De to celler smelter sammen til én, og den begynder at dele sig. Den bliver til to, de to bliver til fire, de fire bliver til otte, og sådan fortsætter det, indtil den oprindelige lille celle er blevet til de omkring 60 billioner celler som et voksent menneske består af! De første celler er alle sammen ens, men snart begynder de nye celler at specialisere sig — i knogleceller, muskelceller, nerveceller, leverceller, øjenceller, hudceller og så videre.

³ Nogle af forplantningens og fosterudviklingens gåder har man løst, men mange er stadig uløste. Hvad får den befrugtede ægcelle til at begynde at dele sig? Hvad styrer den fortsatte celledeling, så der begynder at dannes mange forskellige slags celler? Og hvad får cellerne til at gruppere sig i organer af forskellig form og størrelse og med forskellig funktion, som for eksempel en lever, en næse eller en lilletå? Disse processer begynder på i forvejen fastsatte tidspunkter. Hvordan styres dette program? Desuden er det voksende foster i livmoderen et „fremmedlegeme“ med et sæt arveanlæg der er forskelligt fra moderens. Normalt vil hendes legeme afstøde fremmed væv — som for eksempel et stykke hud eller et organ der overføres fra et andet menneske. Hvorfor afstøder det så ikke dette i genetisk henseende fremmede foster, i stedet for at give det næring i omkring 280 dage?

⁴ Alle disse forbløffende processer finder sted så planmæssigt fordi Jehova Gud har indprogrammeret dem i den oprindelige celle der blev dannet af sædcellen og ægcellen. Det gav salmisten udtryk for da han sagde til Skaberen: „Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op, [og] dagene da de blev dannet og der endnu ikke var en eneste af dem.“ — Salme 139:16.

FOSTERUDVIKLING OG FØDSEL

5-8. Hvad foregår der i livmoderen mellem fjerde svangerskabsuge og barnets fødsel?

⁵ Fosteret udvikler sig hurtigt. I den fjerde uge har det allerede en hjerne, et nervesystem og et karsystem med et hjerte der pumper blod gennem dets blodkar. De første seks uger dannes blodet i blommesækken. Derefter overtages denne funktion af leveren, og til sidst af knoglemarven. I den femte uge begynder armene og benene at dannes, og tre uger senere viser fingrene og tæerne sig. I den syvende uge er de vigtigste muskelgrupper blevet til og der er dannet øjne, ører, næse og mund.

⁶ „Mine knogler,“ siger salmisten henvendt til Jehova Gud, „var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte.“ (Salme 139:15) I den niende uge begynder knoglebrusken at forbenes, og skelettet dannes. I Salme 139:13 siger salmisten: „Det er dig der har formet mine nyrer.“ Dette led i den guddommelige proces forekommer i fosterudviklingens fjerde måned, hvorefter nyrerne begynder at filtrere blodet.

⁷ Nu bevæger og drejer barnet sig og krummer sine små fingre eller tæer når det mærker en kildende fornemmelse på håndfladen eller fodsålen. Det kan endda gribe efter noget med fingrene, og ved at sutte på tommelfingeren opøver det de muskler det får brug for når det skal die ved moderens bryst. Barnet kan også få hikke, og moderen kan tydeligt mærke dets bevægelser. I den sjette måned er mange organer næsten fuldt udviklede. Næseborene har åbnet sig, øjenbrynene er der, snart vil øjnene åbne sig og ørerne vil begynde at fungere, sådan at barnet selv i livmoderen kan blive forskrækket over kraftige lyde.

⁸ Efter fyrre uger begynder veerne. Væggene i livmoderen trækker sig sammen, og barnet presses ud. Derved presses barnets hoved ofte ud af facon, men eftersom kraniets knogler endnu ikke er vokset sammen, genvinder det sin normale form efter fødselen. Indtil nu har moderen gjort alt for barnet: forsynet det med ilt, næring og varme, beskyttet det og fjernet dets affaldsstoffer. Nu må barnet selv i gang, og det straks, for ellers dør det.

9. Hvilke forandringer må straks finde sted for at barnet kan leve uden for livmoderen?

⁹ Det må til at trække vejret, så dets lunger kan tilføre blodet ilt. Men for at dette kan finde sted må der ske endnu en drastisk forandring: Blodet i barnets krop må til at løbe en anden vej! Så længe fosteret befandt sig i livmoderen var der en åbning i skillevæggen mellem hjertets højre og venstre side, og ad denne åbning kunne en stor mængde af barnets blod „skyde genvej“, så det ikke blev dirigeret til lungerne. Og hovedmængden af det blod der trods alt blev sendt til lungerne, blev ledet udenom af et stort blodkar. Da barnet var i livmoderen passerede kun omkring 10 procent af dets blod gennem lungerne; men efter fødselen skal det hele den vej, og det med det samme! For at dette kan ske, trækker det store blodkar der ledte blodet uden om lungerne, sig sammen få sekunder efter fødselen, sådan at blodet nu sendes gennem lungerne. Og åbningen i hjertevæggen lukker sig, sådan at alt blodet fra hjertets højre side nu pumpes til lungerne for at blive iltet. Barnet trækker vejret, blodet iltes, dramatiske forandringer er sket — og barnet lever! Som den inspirerede salmist så smukt sammenfatter det: „Du skærmede mig i min moders liv. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ — Salme 139:13, 14.

10. Hvordan bør forældrene se på deres børn, i betragtning af den vidunderlige proces der finder sted?

¹⁰ Ægtefællerne bør i sandhed være Jehova taknemmelige for den forunderlige evne han har udrustet dem med — evnen til at frembringe et nyt menneske, et barn der har noget fra dem begge og dog er helt sig selv! Børn er bestemt „en arv fra Jehova“!

’ARVEN’ KRÆVER OMSORG

11. Hvilke spørgsmål bør ægtefæller stille sig selv før de stifter familie, og hvorfor?

¹¹ Når Jehova Gud bestemte at seksuelt samvær kun måtte finde sted inden for ægteskabet, var det ikke kun af moralske grunde. Han tænkte også på børnenes ankomst. Et barn behøver både en fader og en moder der elsker hinanden og vil elske og værne om deres afkom. Den nyfødte har brug for et hjems varme og tryghed, med en fader og en moder som er glade for deres barn og vil sørge for det rette miljø hvor det kan trives under opvæksten og udvikle sin personlighed. Ægtefæller som tænker på at få et barn bør spørge sig selv: Ønsker vi et barn? Kan vi sørge rigtigt for det — ikke bare materielt, men også følelsesmæssigt og åndeligt? Vil vi opdrage det rigtigt, sætte det rette eksempel for det? Er vi villige til at påtage os det ansvar der følger med at være forældre, og at bringe de ofre der er forbundet med det? Som børn har vi måske følt at vore forældre var for strenge ved os, men når vi selv bliver forældre vil vi opdage hvor tidkrævende det egentlig er at opdrage børn. Men naturligvis kan det også være forbundet med store glæder.

12-14. (a) Hvordan kan en vordende moder ved sin kost bidrage til at hun får et sundt barn? (b) Ved sit forhold til alkohol, tobak, stoffer og medikamenter? (c) Ved at beherske sine følelser og sindsstemninger?

¹² Sagen er afgjort — enten af jer forældre eller som følge af biologiske omstændigheder. Du er gravid. Din omsorg for ’arven fra Jehova’ begynder. Der er visse ting du skal spise nu, og andre ting du skal undgå eller skære ned på. Næringsmidler som er rige på jerna er vigtige, for mens barnet ligger i livmoderen oplagrer det så meget jern at det har nok til seks måneder efter fødselen. Du skal også drikke mere mælk (eller spise mere ost) for at forsyne dit barn med kalk til dannelsen af dets knogler. Og for ikke at tage for meget på i vægt, bør du være forsigtig med kulhydrater.b Sandt nok spiser du for to, men den ene af jer er meget, meget lille!

¹³ Der er også andre faktorer du muligvis må tage i betragtning, alt efter hvordan du lever dit liv. Når en vordende moder drikker alkohol, drikker hendes ufødte barn med, så pas på: for store mængder kan føre til at barnet bliver fysisk eller mentalt retarderet. Nogle børn er blevet født berusede på grund af moderens drikkeri. Hvis moderen ryger, sendes der også nikotin ind i barnets blodkredsløb, og en del af ilten i dets blod erstattes af kulilte. Derved kan barnet allerede før det fødes blive berøvet udsigten til et godt helbred. Blandt kvinder der ryger, forekommer der i øvrigt langt flere tilfælde af spontan abort og dødfødsel end ellers. Hvis moderen tager vanedannende stoffer kan barnet komme til verden som narkoman, og selv visse medikamenter der ikke er vanedannende kan være farlige og skade det ufødte barn. Endog et overdrevent forbrug af kaffe formodes at volde en vis skade.

¹⁴ Desuden kan følelsesmæssige belastninger ændre moderens hormonudskillelse og bevirke at fosteret bliver overaktivt, med det resultat at barnet er uroligt og nervøst når det kommer til verden. Nok er barnet ’afskærmet i moders liv’, men det er en misforståelse at tro at det er fuldstændig afskåret fra den øvrige verden. Det kan påvirkes gennem moderen. Til gengæld er hun også dets eneste forbindelse til omverdenen, så derfor afhænger det først og fremmest af hende om påvirkningen bliver god eller dårlig. Det betyder meget hvordan hun lever, hvordan hun plejer sig selv og hvordan hun reagerer på det hun kommer ud for i hverdagen. Det siger sig selv at hun her har brug for andres hjælp og hensyntagen, navnlig sin mands kærlighed og omsorg. — Jævnfør Første Samuelsbog 4:19.

BESLUTNINGER DER MÅ TRÆFFES

15, 16. Hvad må man tage stilling til i forbindelse med fødselen?

¹⁵ Vil du føde på et hospital eller hjemme? Nogle har faktisk ikke noget valg. Mange steder i verden er der simpelt hen ingen mulighed for at føde på et hospital, og andre steder kan en hjemmefødsel være ret usædvanlig — og samtidig risikabel, fordi der ikke er nogen erfaren hjælp at få. Det kan altid tilrådes at udnytte de muligheder der er for lægeundersøgelser under svangerskabet, så man kan vide om fødselen kan ventes at forløbe normalt eller om der er fare for komplikationer.

¹⁶ Hvordan skal fødselen foregå? Skal du gå til fødselsforberedelse og lære den rette vejrtrækning? Skal der benyttes smertestillende midler? Det må du og din mand også tage stilling til, efter at I har vejet fordele og ulemper mod hinanden. Måske kan manden være til stede og medvirke, og måske kan moderen få barnet hen til sig straks efter fødselen. Efter nogles mening er dette en fordel man afgjort bør tage i betragtning, hvis ellers undersøgelserne tyder på at man kan regne med en fødsel uden komplikationer. Visse forskere siger at børn der kommer til verden på den mere skånsomme måde ved en „naturlig“ fødsel, får færre følelsesmæssige problemer og psykosomatiske sygdomme end andre børn.

17-19. Hvilke fordele er der ved at barnet får lov til at være hos moderen så tidligt som muligt efter fødselen?

¹⁷ I bladet Psychology Today for december 1977 siges der:

„Psykologer har i årtier været klar over at det første leveår kan have varig betydning for barnets senere mentale og fysiske udvikling. Nu viser det sig at barnets første døgn — måske endda dets første 60 minutter — er lige så afgørende. De følelsesmæssige bånd moderen knytter til barnet og den omsorg hun begynder at vise det, har særlig betydning lige efter fødselen. De seneste undersøgelser viser også at de første timer kan have stor betydning for moderens indstilling til barnet, hendes moderfølelse og styrken af hendes hengivenhed for det.“

¹⁸ Hvis moderen ikke får smertestillende midler under fødselen vil barnet være vågent, se sig omkring, følge bevægelser, vende sig i retning af stemmer, og især være opmærksom på kvindestemmer, som jo ligger i et højere toneleje. Moderen vil nemt kunne få øjenkontakt med barnet. Dette synes at være vigtigt. Mødre har givet udtryk for at de føler sig meget nærmere knyttet til deres barn efter at det har set på dem. Direkte kropskontakt mellem moder og barn straks efter fødselen anses også for at have betydning for begge parter.

¹⁹ Forskere hævder at spædbørnslidelser der må behandles på hospital, undertiden kan føres tilbage til de første få timer af barnets liv. Når man efter en måneds forløb har sammenlignet børn der blev fjernet fra moderen ved fødselen, med børn som fik lov til at blive hos moderen, har det vist sig at den sidste kategori klarede sig bedre. „Endnu mere påfaldende er det,“ skriver Psychology Today, „at de børn der har haft en mere udstrakt kontakt med moderen, i femårsalderen har en betydelig højere intelligenskvotient og klarer sig bedre ved sprogprøver end de børn der blot har fået den traditionelle hospitalsbehandling.“

20. Hvad må man også tage i betragtning når man skal træffe en fornuftig beslutning her?

²⁰ Men naturligvis må man i hele dette spørgsmål tage omstændighederne i betragtning. Vi må ikke glemme at vore første forældre gav os ufuldkommenheden i arv. Det berøver uvægerlig den „naturlige“ fødsel en del af dens naturlighed, og vore nedarvede skavanker kan bevirke at der støder komplikationer til. (1 Mosebog 3:16; 35:16-19; 38:27-29) Tag jeres personlige forhold i betragtning og beslut jer for den fødselsmetode der synes bedst i jeres tilfælde, hvad enten det så bliver den „ideelle“ metode som andre anbefaler, eller ej.

21, 22. Hvilke fordele er der ved at give barnet bryst?

²¹ Vil du amme dit barn? Det har mange fordele, både for dig selv og for barnet. Modermælken er den ideelle føde for spædbørn. Den er let at fordøje, og den yder beskyttelse mod infektion, fordøjelsesbesvær og sygdomme i åndedrætsorganerne. I de første par dage udskiller brysterne råmælk (kolostrum), en gullig væske som barnet har særlig godt af fordi den 1) ikke indeholder så meget fedt og kulhydrat og derfor er lettere at fordøje, 2) indeholder flere antistoffer mod infektioner end brystmælken nogle dage senere vil gøre, og 3) har en let afførende virkning der er med til at fjerne den ophobning af celler, slim og galde der har samlet sig i barnets tarme før fødselen.

²² Ved at give bryst gavner moderen også sig selv. Det er for eksempel med til at formindske blodtabet, fordi barnets sutten hjælper livmoderen til at trække sig sammen. Barnets sutten stimulerer også brysterne til at give mere mælk, med det resultat at der som regel ikke er nogen mangel, selv om moderen måske har været bange for at hun ikke havde mælk nok til den lille. Regelmæssig amning kan også i nogle tilfælde udsætte genoptagelsen af ægløsningen og menstruationen, og dermed virke som en naturlig metode til svangerskabsforebyggelse. Den amerikanske kræftforening giver udtryk for at „der blandt mødre som ammer, forekommer færre tilfælde af brystkræft“. Ved at amme gavner man desuden familiens økonomi.

BØRNEOPDRAGELSE — MED HVILKET SIGTE?

23. Hvilke principper for børneopdragelse antydes i Salme 127:4, 5?

²³ „Som pile i den vældige krigers hånd, sådan er sønner man får i sin ungdom. Lykkelig er den våbenføre mand der har fyldt sit kogger med dem.“ (Salme 127:4, 5) En pils værdi afhænger af hvor godt man tager sigte med den før den forlader buen. For at ramme plet må man tage sigte med omhu og dygtighed. På samme måde er det vigtigt at I forældre omhyggeligt og under bøn overvejer hvilken start I vil give jeres barn i livet. Vil jeres søn eller datter kunne forlade jeres beskyttende omsorg som et stabilt og modent menneske der nyder andres respekt og bringer Gud ære?

24. (a) Hvilken atmosfære bør forældrene stræbe efter at lade børnene vokse op i? (b) Hvorfor har dette stor betydning?

²⁴ Allerede før barnets ankomst må forældrene tage stilling til hvordan dets pasning og opdragelse skal forme sig. Den nyfødtes verden vil hovedsagelig komme til at bestå af forældrene. Hvilken slags verden bliver det? Vil den vidne om at forældrene følger dette råd fra Guds ord: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer“? (Efeserne 4:31, 32) Atmosfæren i hjemmet vil under alle omstændigheder indvirke på den nyankomne. Bestræb jer for at barnets verden kan være præget af fred og tryghed, varme og kærlighed. Når barnet er genstand for kærlighed og ømhed, vil disse egenskaber indvirke på det og forme dets følelsesliv i samme retning. Barnet vil fornemme hvad I føler for det, og følge jeres eksempel. På forunderlig måde har Skaberen med sine arvelighedslove styret barnets udvikling i moders liv; hvordan vil I nu forme det efter at det er kommet til verden? Meget afhænger af forholdene i det hjem barnet kommer til at vokse op i. De har lige så meget at sige som de arvelige faktorer for hvordan barnet bliver som voksen. „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

25, 26. Hvorfor er det kun rimeligt at forældrene ofrer deres børn megen tid og opmærksomhed?

²⁵ Hver for sig kan hverken manden eller kvinden frembringe så meget som et græsstrå, men i fællesskab kan de frembringe et nyt menneske — en skabning der er uendelig kompliceret og ikke magen til noget andet menneske på jorden! Det er simpelt hen et under, ja et under så stort at det slet ikke er til at begribe at så mange i dag kan overse den hellige pligt der er forbundet med det! Mange planter blomster, vander dem, gøder dem, luger ukrudt væk — blot for at få en smuk have. Burde man ikke ofre langt mere tid og langt større opmærksomhed på sine børn — for at de kan vokse op som prægtige mennesker?

²⁶ Et ægtepar har ret til at få børn. På samme måde har børnene ret til at have forældre, ikke kun af navn men også af gavn. En indviet kristen kan ofre mange timer og kræfter på at udbrede Bibelens budskab i håb om at gøre folk til disciple, uden at dette altid lykkes. Skulle kristne forældre ikke ofre endnu mere tid på at ’opdrage deres børn i Jehovas tugt og formaning’? (Efeserne 6:4) Er der ikke grund til stor glæde når et barn opdrages til at blive en tro tjener for Jehova Gud, livets Giver? Jo, forældrene vil føle sig rigt belønnet fordi de satte denne søn eller datter i verden. — Ordsprogene 23:24, 25.

27. Hvorfor bør forældrene tage barnets egen personlighed i betragtning når de former barnets udvikling?

²⁷ I Salme 128:3 sammenlignes børn med oliventræer: „Din hustru skal være som en frugtbærende vinstok inderst i dit hus. Dine sønner skal være som nyplantede oliventræer rundt om dit bord.“ Træer kan under væksten formes på forskellige måder. Nogle træer fastbindes og tvinges til at vokse i espalier. Andre beskæres så de bliver lave og buskagtige. Ved enkelte arter, som for eksempel det japanske dværgtræ, hæmmer man væksten ved at beskære rødderne og give planterne meget ringe plads, med det resultat at de aldrig bliver ret store. Som det gamle ordsprog siger, skal man ’bøje grenen mens den er ung’. Det er i de tidlige år barnet skal formes. Imidlertid må man være ligevægtig og gribe det fornuftigt an. På den ene side skal barnet ledes så det lærer at følge de rette principper. På den anden side må man ikke forvente at barnet kommer til at svare til et bestemt ønskebillede som forældrene på forhånd har dannet sig af hvordan dets personlighed skal være. Man kan ikke få et oliventræ til at bære figner. Opdrag jeres barn til at følge den rette vej, men tving det ikke ind i en forud fastlagt form som vil hindre dets egen personlighed og de anlæg det har arvet, i at udfolde sig på normal vis. Giv jer tid til at lære jeres barn at kende. Og plej det så som et ungt træ hvis grene endnu er bløde: Opdrag det med den nødvendige fasthed, så det under jeres beskyttelse ledes i den rigtige retning, og dog med tilstrækkelig finfølelse, så det ikke hæmmes i sin udvikling men får lejlighed til at bruge sine gode evner og anlæg i fuld udstrækning.

EN BELØNNING FRA JEHOVA

28. Hvad kan vi lære af Jakobs omsorg for sine børn, som er omtalt i Første Mosebog 33:5, 13, 14?

²⁸ Fortidens Jakob viste faderlig omsorg for sine børn. Da der blev foreslået et rejsetempo der kunne blive for anstrengende for dem, sagde han til den der stillede forslaget: „Min herre véd at børnene er sarte og at der er får og kvæg som giver die i min varetægt, og har man drevet dem af sted for hurtigt bare én dag, så dør alt småkvæget. Lad nu min herre gå videre, foran sin tjener, men måtte jeg selv fortsætte rejsen i ro og mag, efter den fart som passer til kvæget der er foran mig, og efter den fart som passer til børnene.“ Da Jakob forinden var mødtes med sin broder Esau, blev han spurgt: „Hvem er disse som er med dig?“ Og hertil svarede han: „Det er de børn som Gud har begunstiget din tjener med.“ (1 Mosebog 33:5, 13, 14) I dag bør forældre ikke alene vise deres børn nænsom omsorg som Jakob gjorde, men også betragte dem som han gjorde — som en gave fra Jehova. Før en mand gifter sig bør han selvsagt overveje om han kan forsørge kone og børn. Bibelen tilråder: „Gør dit arbejde færdigt udendørs, og drag omsorg for det der skal gøres på marken; bagefter kan du så bygge dit hus.“ (Ordsprogene 24:27) I overensstemmelse med dette praktiske råd bør en mand i forvejen træffe de nødvendige forberedelser før han gifter sig og stifter familie. Så vil en kommende familieforøgelse ikke blive frygtet som en økonomisk byrde men blive hilst med glæde, også selv om den indtræffer uventet.

29. Hvorfor bør man tænke det grundigt igennem før man sætter børn i verden?

²⁹ Før man planlægger at få et barn — eller et barn til — bør man tydeligvis tænke det grundigt igennem. Har nogle forældre svært ved at passe, forsørge og opdrage de børn de allerede har? Da bør kærlighed samt respekt for Skaberen afgjort få dem til at tænke over hvordan de kan vise selvbeherskelse for at bremse familieforøgelsen.

30. (a) Hvorfor kan vi sige at barnet i virkeligheden tilhører Gud? (b) Hvordan bør dette påvirke forældrenes indstilling?

³⁰ Hvem tilhører barnet egentlig? I en vis forstand tilhører det jer. Men i en anden forstand tilhører det Skaberen. Det er blevet betroet i jeres varetægt — ligesom I som børn var betroet i jeres forældres varetægt. Men I var ikke jeres forældres ejendom, som de kunne gøre med hvad de ville; i den forstand er jeres barn heller ikke jeres ejendom. Forældrene kan ikke styre eller bestemme undfangelsesøjeblikket, og heller ikke barnets udvikling i moders liv. De kan ikke engang se eller fuldt ud forstå de underfulde processer der finder sted. (Salme 139:13, 15; Prædikeren 11:5) Og hvis en fysisk defekt fører til abort eller dødfødsel, kan de ikke bringe det døde barn til live. Vi må ydmygt anerkende at Gud er alles Livgiver og at vi alle tilhører ham: „Jehovas er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå.“ — Salme 24:1.

31, 32. (a) Hvilket ansvar har forældrene over for Gud? (b) Hvad bliver resultatet når de røgter dette ansvar rigtigt?

³¹ I er ansvarlige for de børn I sætter i verden, og I må stå Skaberen til regnskab for hvordan I opdrager dem. Han skabte jorden for at den skulle bebos, og han udstyrede vore første jordiske forældre med en forplantningsevne så hans hensigt kunne gennemføres. Men de forlod Skaberen og gik over til Modstanderen, som rejste tvivl om hvorvidt Gud udøvede sit suveræne herredømme over sin familie af skabninger i himmelen og på jorden med rette og på rette måde. Når I opdrager jeres børn til at være trofaste og bevare deres uangribelighed over for Skaberen, kan I og jeres børn bevise at Modstanderen er en løgner og at Jehova Gud har ret. Som der siges i Ordsprogene 27:11: „Vær vís, min søn, og lad mit hjerte fryde sig, så jeg kan svare den der smæder mig.“

³² Når I røgter jeres ansvar for jeres børn og opfylder jeres forpligtelser over for Gud, kan I føle at livet virkelig har indhold og mening. I vil af hjertet kunne sige som der står i Salme 127:3: „Moderlivets frugt [er] en belønning.“

[Fodnoter]

[Illustration på side 93]

Et nært forhold nu vil hindre en generationskløft senere

Kapitel 8

Jeres rolle som forældre

1-3. (a) Hvad kan et barns fødsel betyde for forældrene? (b) Hvorfor er det vigtigt at både faderen og moderen forstår deres respektive roller?

MANGE ting i livet får kun ringe indflydelse på vores tilværelse. Andre ting sætter derimod et dybt og varigt præg. Et barns fødsel hører så afgjort til de sidstnævnte. Ægteparrets tilværelse bliver totalt forandret. Med sin stemme, ja med sin blotte tilstedeværelse, vil den lille nyankomne gøre sig bemærket på en måde der ikke er til at ignorere.

² For forældrene skulle livet nu blive rigere og lykkeligere. Men det er samtidig en udfordring, og for at opnå de bedste resultater må begge forældre tage udfordringen op. I var to om at sætte barnet i verden, og I spiller begge en vigtig rolle for barnets udvikling under opvæksten. Det er nu vigtigere end nogen sinde at I samarbejder enigt, alvorligt — og ydmygt.

³ Hvis I hver især kender jeres egen rolle som forældre og samtidig forstår hvordan jeres roller kan bringes i samklang med hinanden, skulle I have gode muligheder for at tage jer godt af barnet og bevare et lykkeligt forhold. Der er brug for ligevægt. Selv om man gerne vil lade fornuften råde, lykkes det ikke altid, fordi følelserne kan spille forstyrrende ind. Man kan være tilbøjelig til at gå til yderligheder, først til at gøre for lidt, så for meget, og så igen for lidt. Det er for eksempel ønskeligt at faderen udøver sin myndighed, men overdriver han det, virker han underkuende. Det er også godt at moderen er med til at opdrage og tugte børnene, men overtager hun disse pligter fuldstændigt så faderen skubbes til side, undergraver hun familieordningen. Godt er godt, men for meget af det gode er af det onde. — Filipperne 4:5.

MODERENS AFGØRENDE ROLLE

4. Hvilke behov kan moderen dække hos spædbarnet?

⁴ Hvad de umiddelbare behov angår, er den nyfødte fuldstændig afhængig af moderen. Hvis hun kærligt opfylder disse behov, føler barnet sig trygt. (Salme 22:9, 10) Det har brug for mad, renlighed og varme; men det er ikke nok at de fysiske behov dækkes. De følelsesmæssige behov er lige så vigtige. Hvis barnet ikke får kærlighed, bliver det usikkert. Moderen vil hurtigt kunne lære at bedømme om et barn der skriger, virkelig trænger til hendes opmærksomhed. Hvis hun på den anden side altid ignorerer det, kan det skade barnets helbred. Et barn der gennem længere tid forsømmes følelsesmæssigt, kan blive hæmmet i sine følelser for resten af livet.

5-7. Hvordan påvirkes barnet, ifølge undersøgelser, af moderens kærlighed og opmærksomhed?

⁵ Undersøgelser mange forskellige steder har bekræftet at spædbørn bliver syge, ja endda kan dø, af mangel på kærlighed som udtrykkes gennem tale og berøring, omfavnelser og kærtegn. (Jævnfør Esajas 66:12; Første Thessalonikerbrev 2:7.) Der er naturligvis andre end moderen der kan gøre dette, men hun, som har båret barnet og givet det liv og næring i dets første måneder, er uden tvivl den der egner sig bedst til det. Der foregår en naturlig vekselvirkning mellem moder og barn. Hendes instinktive ønske om at holde den nyfødte tæt ind til sig, modsvares af barnets instinktive søgen efter hendes bryst.

⁶ Ved forskning har man fastslået at spædbarnets hjerne er meget aktiv og at den mentale udvikling fremmes hvis barnets føle-, høre-, syns- og lugtesans påvirkes. Når barnet dier, opfatter det varmen og lugten fra moderens hud. Det ser næsten uafbrudt på hendes ansigt mens hun ammer det. Og det hører ikke blot hendes stemme — idet hun taler med det eller synger for det — men også hendes hjerteslag, en lyd det allerede hørte mens det lå i livmoderen. I et norsk blad siger børnepsykologen Anne-Marit Duve:

„Eftersom pupillernes aktivitet tydeligt viser graden af hjerneaktivitet, har vi grund til at tro at en høj grad af hudstimulering, en høj grad af kontakt — ikke mindst kontakten i forbindelse med amning — kan stimulere den mentale aktivitet, noget som igen kan føre til større intellektuel kapacitet som voksen.“

⁷ Når moderen ofte rører ved barnet, for eksempel når hun tager det op, kæler med det, bader det og tørrer det, modtager det altså en påvirkning der spiller en vigtig rolle i dets udvikling og som har indflydelse på hvordan det vil blive senere i livet. Det er ikke sjovt at skulle op midt om natten for at berolige et grædende spædbarn, men når man véd at det siden kan komme barnet til gode, ofrer man sikkert gerne noget af sin nattesøvn.

KÆRLIGHED MÅ FØLES, SES OG LÆRES

8-10. (a) Hvad lærer et lille barn af moderens kærlighed? (b) Hvorfor har det stor betydning?

⁸ Kærligheden til barnet har stor betydning for dets følelsesmæssige udvikling. Barnet lærer at vise kærlighed ved selv at modtage kærlighed og ved at se eksempler på kærlighed i sine omgivelser. Hvad kærligheden til Gud angår, siges der i Første Johannesbrev 4:19: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“ De første lektioner i kærlighed gives hovedsagelig af moderen. Hun bøjer sig over barnet i vuggen, lægger sin hånd på dets bryst og ryster det blidt, idet hun med ansigtet helt nede over den lille siger: ’Hvor er du henne? Hvor er du henne?’ Babyen forstår selvfølgelig ikke ordene (der for øvrigt heller ikke er særlig logiske), men den spræller og jubler alligevel af henrykkelse, for den ved at den legende hånd og tonefaldet i virkeligheden betyder: ’Jeg elsker dig! Jeg elsker dig!’ Den lille er beroliget og føler sig tryg.

⁹ Små børn er glade for at møde kærlighed, og de efterligner kærligheden når de for eksempel lægger deres små arme rundt om moderens hals og kysser hende begejstret. De synes godt om de kærtegn moderen belønner dem med. De begynder at lære den vigtige lektie at der ikke kun er lykke ved at modtage kærlighed, men også ved at vise den, og at den der sår kærlighed også høster kærlighed. (Apostelgerninger 20:35; Lukas 6:38) Hvis der ikke tidligt skabes en nær tilknytning mellem moderen og barnet, har det vist sig at det senere kan blive meget vanskeligt for barnet at knytte sig nært til andre eller føle hengivenhed for dem.

¹⁰ Da børn begynder at lære straks efter fødselen, er de første få år de vigtigste. I de år har moderens kærlighed afgørende betydning. Hvis det lykkes hende at vise og lære barnet kærlighed (ikke at forkæle det), udretter hun noget af blivende værdi; hvis ikke, kan hun volde varig skade. At være en god moder er en af de største og mest berigende opgaver en kvinde kan have. Det kan være belastende og det kan stille store krav til hende, men hvilken karriere som verden kan tilbyde, har blot tilnærmelsesvis samme vidtrækkende betydning og kan give samme varige tilfredshed?

FADERENS BETYDNINGSFULDE ROLLE

11. (a) Hvordan kan faderen indprente sin rolle i barnets bevidsthed? (b) Hvorfor er det vigtigt?

¹¹ I den spæde barndom er det naturligt at moderen spiller en mere fremtrædende rolle i barnets liv. Men allerede fra barnets fødsel bør faderen også være en del af barnets verden. Endnu mens barnet er i den spæde alder kan og bør faderen være med til at passe det, lege med det og trøste det når det græder. På den måde vil han få en plads i barnets bevidsthed. Og som tiden går, bør faderens rolle antage større betydning for barnet. Hvis han venter for længe med at sætte ind på dette, kan han lægge grunden til et problem der især vil vise sig når barnet kommer i pubertetsalderen og opdragelsen bliver sværere. Den halvvoksne søn har særlig brug for sin faders hjælp. Men hvis der ikke hidtil har bestået et godt forhold mellem dem, kan den kløft der er opstået i årenes løb ikke overvindes på nogle få uger.

12, 13. (a) Hvilken rolle spiller faderen i familien? (b) Hvordan kan faderen, ved at varetage sin opgave på rette måde, påvirke børnenes indstilling til myndighed?

¹² Hvad enten barnet er en dreng eller en pige, kan påvirkningen fra faderens maskuline egenskaber yde et vigtigt bidrag til at det udvikler en afrundet og ligevægtig personlighed. Som det fremgår af Guds ord, skal faderen være familiens overhoved. Det påhviler ham at sørge materielt for familien. (1 Korinther 11:3; 1 Timoteus 5:8) Imidlertid siges der også at „mennesket ikke lever af brød alene, men af alt hvad der udgår af Jehovas mund lever mennesket“. Og hvad børnene angår, får faderen at vide at han skal blive ved med at „opdrage dem i Jehovas tugt og formaning“. (5 Mosebog 8:3; Efeserne 6:4) Denne gudgivne opgave bør han røgte så godt som muligt, ikke alene fordi han naturligt nærer hengivenhed for sit afkom, men også, og frem for alt, fordi han føler sig forpligtet over for sin Skaber.

¹³ Mens moderen udtrykker varme, ømhed og medfølelse, kan faderen med sin styrke og sin gode vejledning øve en stabiliserende indflydelse på børnene. Den måde han røgter sin gudgivne opgave på, kan få meget at sige for hvordan børnene senere vil stille sig til myndighed, det være sig menneskelig eller guddommelig myndighed — for om de vil respektere den og vil kunne arbejde under andres ledelse uden at mukke eller vise opsætsighed.

14. Hvordan kan faderens gode eksempel virke på sønnen eller datteren?

¹⁴ Faderens eksempel og hans måde at gribe tingene an på, kan blive meget afgørende for om husets søn vokser op og bliver svag og ubeslutsom eller om han bliver stabil og mandig, en der har mod til at holde fast ved sin overbevisning og er villig til at påtage sig et ansvar. Det kan få indflydelse på hvordan sønnen en dag bliver som ægtemand eller fader — hård, streng og urimelig, eller venlig, forstående og ligevægtig. Hvis der er en datter i hjemmet kan faderens indflydelse og hans forhold til hende præge hele hendes indstilling til det mandlige køn og enten fremme eller hæmme hendes fremtidige lykke i et ægteskab. Faderens påvirkning har betydning lige fra den tidligste barndom.

15, 16. (a) Hvilket ansvar pålægges faderen i forbindelse med undervisning? (b) Hvordan kan han røgte dette ansvar?

¹⁵ Hvor omfattende faderens forpligtelse til at undervise sine børn er, fremgår af Guds anvisninger i Femte Mosebog 6:6, 7: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“

¹⁶ Ikke blot Bibelens ord men også det budskab de formidler, må daglig indprentes barnet. Og der byder sig hele tiden lejligheder til det. Blomsterne i haven, insekterne i luften, fuglene eller de små egern i træerne, skallerne på strandbredden, grankoglerne i skoven, stjernerne på himmelen — alle disse underværker fortæller om Skaberen, og du bør forklare dine børn hvad de fortæller. Salmisten siger: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk. Dagene lader tale vælde frem, og nætterne fremfører kundskab.“ (Salme 19:1, 2) Når faderen er vågen for at udnytte sådanne muligheder, og især når han forstår at benytte dagligdagens begivenheder som en anledning til at belyse og fremhæve gode principper og til at påpege hvordan Guds vejledning er fornuftig og gavnlig, kan han lægge det væsentligste grundlag for fremtiden i barnets sind og hjerte: overbevisningen om at Gud ikke alene er til men også ’belønner dem som ivrigt søger ham’. — Hebræerne 11:6.

17, 18. (a) Hvordan bør faderen tugte sine børn? (b) Hvad virker langt mere effektivt end at opstille mange regler?

¹⁷ At tugte hører også med til faderens opgave. „Hvad er det for en søn som en fader ikke tugter?“ spørges der i Hebræerbrevet 12:7. Men han må ikke overdrive det. Han må ikke gå så vidt at han irriterer børnene eller bliver en plage for dem. Guds ord siger, henvendt til fædre: „I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige.“ (Kolossenserne 3:21) Begrænsninger er nødvendige, men undertiden kan man opstille så mange regler at de bliver en byrde for børnene og slår modet ned hos dem.

¹⁸ Fortidens farisæere elskede regler; de opstillede regler i massevis og gjorde folk til hyklere i mængde. Det er en menneskelig fejl at mene at man kan løse problemer blot ved at fastsætte flere regler; men erfaringen viser at dét det virkelig kommer an på, er om man appellerer til hjertet. Så spar på reglerne; prøv derimod at indprente principper og at stile i samme retning som Gud selv, der siger: „Jeg giver mine love i deres sind, og på deres hjerter skriver jeg dem.“ — Hebræerne 8:10.

SAMARBEJDE MELLEM FADEREN OG MODEREN

19. Hvad kan man gøre for at sikre en god kommunikation i hjemmet?

¹⁹ Som regel er det faderen der går på arbejde for at tjene til familiens underhold, og når han kommer hjem kan han være træt og tilmed have flere pligter at tage sig af. Men han må også tage sig tid til at være noget for sin kone og sine børn. Han må kommunikere med dem; han må sætte tid af til fælles drøftelser og foretagender, til hyggestunder eller udflugter. Derved fremmes enheden og sammenholdet i familien. Før børnene kom til, tog ægtefællerne måske tit i byen og var sjældent hjemme. Men hvis de fortsætter på den måde og altid skal ud til snart det ene, snart det andet, og måske tit kommer sent hjem, lever de ikke op til deres ansvar som forældre. En sådan levevis vil være meget unfair over for deres børn. Før eller siden vil forældrene komme til at betale prisen for deres mangel på stabilitet og ansvarsfølelse. Ligesom voksne har børn bedre af at deres tilværelse er præget af en vis stabilitet og regelmæssighed; det vil gavne dem både mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. I en families hverdag er der rigeligt med uregelmæssigheder i forvejen. Der er ingen grund til at forældrene unødigt føjer flere til. — Jævnfør Mattæus 6:34; Kolossenserbrevet 4:5.

20. Hvad kan forældrene gøre for at stå sammen når de tugter børnene?

²⁰ Faderen og moderen bør samarbejde om børneopdragelsen — både når de underviser børnene, sætter grænser for dem, tugter dem og viser dem kærlighed. ’Et hus der kommer i splid med sig selv, kan ikke bestå.’ (Markus 3:25) Forældrene gør klogt i at snakke sammen om hvordan de vil tugte børnene; så undgår de at børnene bliver vidne til uenighed angående opdragelsen. Ellers kunne børnene let føle sig fristet til at spille forældrene ud mod hinanden. Selvfølgelig kan det af og til ske at den ene af forældrene reagerer overilet eller i vrede og straffer et barn for hårdt eller — alt taget i betragtning — uden at der egentlig var nogen grund til det. I en sådan situation kan forældrene måske tale med hinanden om det under fire øjne, hvorefter den der har handlet overilet, personligt kan bringe sagen i orden med barnet. Hvad så hvis det ikke er muligt at drøfte sagen under fire øjne og den anden ægtefælle alligevel føler at det vil være uretfærdigt over for barnet blot at tie og samtykke? Så kunne han eller hun sige, henvendt til ægtefællen der forløb sig: ’Jeg forstår godt at du er vred; det kunne jeg også nemt blive. Men der er noget du muligvis ikke har taget i betragtning, nemlig at . . .,’ og derefter forklare hvad den anden måske har overset. Derved kan tingene blive sat på plads uden at forældrene er uenige eller skændes mens det tugtede barn hører på det. Som det hedder i det inspirerede ordsprog: „Ved overmod gives kun kamp, men hos dem der rådslår er der visdom.“ — Ordsprogene 13:10; se også Prædikeren 7:8.

21. Bør al tugt overlades til den ene af forældrene? Begrund svaret.

²¹ Af De Hebraiske Skrifter fremgår det at forældrene må være fælles om at tugte: „Hør, min søn, på din faders tugt, og forlad ikke din moders lov.“ Det samme fremgår af De Kristne Græske Skrifter: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i samhørighed med Herren, for dette er ret.“ Nogle fædre opfatter det som moderens opgave at tugte børnene. Og nogle mødre gør i praksis det modsatte når de, i stedet for at tugte, truer et uartigt barn med: ’Vent bare til far kommer hjem!’ Men skal familien være lykkelig og skal børnene kunne elske og respektere begge forældre, må forældrene klare denne opgave i fællesskab. — Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1.

22. Hvad må forældrene ikke gøre når barnet beder om noget, og hvorfor ikke?

²² Børnene må kunne se at deres forældre samarbejder på dette punkt og at de begge er parate til at skuldre deres ansvar. Hvis et barn der beder om noget, altid hører faderen sige: ’Gå ud og spørg mor,’ eller moderen hver eneste gang overlader afgørelsen til faderen, tvinges den part der bliver nødt til at sige nej til anmodningen, ud i en skurkerolle. Det kan selvfølgelig forekomme at faderen vil sige: ’Ja, du må gerne gå ud at lege, men spørg først mor hvornår du skal være inde til aftensmad.’ Eller der kan være tilfælde hvor moderen synes at hendes mand bør give sin mening til kende, også selv om hun ikke personligt ser nogen grund til at afslå barnets anmodning. Men de må begge to passe på at de ikke opmuntrer barnet til at spille den ene part ud mod den anden for at få sin vilje igennem. En klog hustru vil også vogte sig for at bruge sin andel i myndigheden på en sådan måde at hun faktisk konkurrerer med sin mand — for eksempel ved at være eftergivende over for barnet for derved, på mandens bekostning, at vinde en større del af dets hengivenhed.

23. Er alle afgørelser i familien overladt til faderen?

²³ Med hensyn til de beslutninger der træffes i familien, har hvert medlem som regel et bestemt område hvor hans eller hendes mening har særlig vægt. Faderen har ansvar for at afgøre spørgsmål som berører hele familiens trivsel. Ofte vil han afgøre sådanne ting efter at have rådført sig med de andre og taget deres ønsker og synspunkter i betragtning. Moderen vil sikkert træffe afgørelser angående køkkenet og mange andre ting der vedrører husholdningen. (Ordsprogene 31:11, 27) Og efterhånden som børnene bliver større, kan de også få lov til at bestemme visse ting, for eksempel i forbindelse med deres værelse, deres tøj og andre personlige ting. Men forældrene må hele tiden føre tilsyn for at sikre sig at det er sunde principper der bliver fulgt, at barnets sikkerhed ikke bringes i fare og at andres ret ikke krænkes. På den måde kan børnene lidt efter lidt lære at træffe deres beslutninger selv.

ER DET LET AT ÆRE JER SOM FORÆLDRE?

24. Hvilket ansvar pålægges der forældrene, eftersom børnene skal ære deres fader og deres moder?

²⁴ Til børnene siges der: „Ær din fader og moder.“ (Efeserne 6:2; 2 Mosebog 20:12) Når de ærer deres forældre holder de også Guds bud i ære. Gør I det let for dem? Du, hustru, får at vide at du skal elske og respektere din mand. Falder dét dig ikke svært hvis han ikke gør noget for at leve op til det Guds ord kræver af ham? Du, mand, skal elske og ære din hustru som en værdsat medhjælp. Falder dét dig ikke svært hvis hun ikke er spor hjælpsom? Gør det derfor let for jeres børn at adlyde Guds bud om at de skal ære jer, deres forældre. Vind deres respekt ved at give dem et fredeligt hjem, et sæt gode normer, et godt eksempel med jeres egen adfærd, en sund undervisning og opdragelse, samt kærlig tugt når det er tiltrængt.

25. Hvilke problemer kan opstå hvis forældrene ikke er enige om hvordan børnene skal opdrages?

²⁵ „To er bedre stillet end én,“ skrev kong Salomon, „eftersom de får en god løn for deres møje.“ (Prædikeren 4:9) Når to følges ad og den ene falder, kan den anden hjælpe ham op. Sådan er det også i familielivet. Manden og hustruen kan støtte og opmuntre hinanden i deres respektive roller. På utallige områder overlapper deres roller hinanden, og det er godt for familiens enhed. Ansvaret for børnene skulle knytte forældrene tættere sammen, ja forene dem i den fælles opgave børneopdragelsen er. Men somme tider kan forældre blive dybt uenige om hvordan et barn skal opdrages og tugtes. Moderen kan til tider overdænge barnet med så megen opmærksomhed at faderen føler sig skubbet til side, ja endda krænket. Dette kan indvirke på hans holdning til barnet. Han begynder måske at behandle det køligt eller uvenligt. Eller måske begynder han at vise det større hengivenhed, mens han samtidig ofrer sin kone mindre opmærksomhed. Når manden eller hustruen mister ligevægten må de betale en høj pris for det.

26. Hvordan kan man hindre at et større barn bliver jaloux når moderen må ofre en stor del af sin tid på en nyfødt?

²⁶ Et andet problem kan opstå hvis der i forvejen er et større barn i hjemmet når en ny baby ankommer. Moderen bliver naturligvis nødt til at ofre en stor del af sin tid på den nyankomne. For at storebroderen eller storesøsteren ikke skal føle sig forsømt eller blive jaloux, kan faderen måske tage sig lidt mere af ham eller hende.

27. Hvordan kan børnene hjælpes åndeligt hvis den ene ægtefælle ikke er i troen?

²⁷ To er afgjort bedre stillet end én, men én vil altid være bedre end ingen. Det kan være at moderen af en eller anden grund står alene med børnene. Eller faderen kan være i samme situation. Mange familier er delt i religiøs henseende, idet den ene ægtefælle tjener Jehova Gud og nærer fuld tillid til Bibelens vejledning, mens den anden ikke gør det. Hvis det er manden der er en indviet kristen, har han som familiens overhoved trods alt større indflydelse på hvilke principper der følges i børnenes opdragelse. Alligevel bliver han nødt til at vise stor tålmodighed, selvbeherskelse og udholdenhed. Når det drejer sig om alvorlige principspørgsmål bør han vise fasthed, og dog altid være rimelig og venlig, selv når han provokeres, og vise smidighed når som helst forholdene tillader det. Hvis det er hustruen der er troende må hun naturligvis underordne sig under manden, og det hun gør vil i høj grad afhænge af hans indstilling. Er han bare ikke interesseret i Bibelen? Eller modsætter han sig at hans kone praktiserer sin tro og bestræber sig for at undervise børnene i troen? Hvis han modarbejder hende er hun henvist til at følge den vej apostelen Peter beskrev: At varetage sine pligter på en forbilledlig måde og vise en respektfuld holdning over for manden, så han måske „kan vindes uden ord“. Samtidig vil hun benytte de lejligheder hun har til at oplære sine børn i Bibelens principper. — 1 Peter 3:1-4.

ATMOSFÆREN I HJEMMET

28, 29. Hvilken atmosfære bør der råde i hjemmet, og hvorfor?

²⁸ Begge forældre har ansvar for at skabe en kærlig atmosfære i hjemmet. Hvis børnene føler at der er en sådan atmosfære, vil de ikke gemme på deres usikkerhed eller dække over de fejl de begår, af frygt for hvad forældrene vil sige. De vil vide at de roligt kan tale med deres forældre, at forældrene vil forstå dem og behandle dem på en kærlig og imødekommende måde. (Jævnfør Første Johannesbrev 4:17-19; Hebræerbrevet 4:15, 16.) Hjemmet vil ikke bare være et sted hvor man spiser og sover, men et sted hvor man søger tilflugt, hvor man kan lide at være. I kraft af forældrenes hengivenhed vil børnenes ånd kunne trives og udvikles.

²⁹ Man kan ikke dyppe en svamp i eddike og vente at den bliver fyldt med vand. Den opsuger kun det der omgiver den. Børn er som små svampe. De fornemmer stemninger i deres omgivelser og lægger mærke til hvad der foregår omkring dem, og de præges deraf. De opfatter om stemningen er nervøs og anspændt eller afslappet og fredfyldt. Selv spædbørn påvirkes af stemningen i hjemmet; så en atmosfære der bærer præg af tro og kærlighed, af åndelighed og tillid til Jehova Gud, er simpelt hen uvurderlig.

30. Hvilke spørgsmål kunne forældre stille sig selv for at afgøre om de leder deres børn på rette måde?

³⁰ Hvilke normer forventer I at jeres børn lever op til? Lever I selv op til dem? Hvad står jeres familie for? Hvilket eksempel sætter I for barnet? Beklager I jer meget, kritiserer I andre, dvæler I mest ved negative tanker? Er det sådan I gerne vil have jeres børn skal blive? Eller har I høje normer for familien, lever I op til disse normer, og forventer I at jeres børn gør det samme? Forstår de at der stilles visse krav til familiens medlemmer, at de må opføre sig på en bestemt måde, og at visse handlinger og holdninger ikke accepteres? Børn vil gerne kunne føle sig trygge, føle at de hører til i familien. Vis derfor din godkendelse og anerkendelse når de lever op til familiens normer. Vi mennesker er tilbøjelige til at gøre hvad man forventer af os. Regn med at dit barn vil skeje ud, og du vil sikkert få ret. Forvent noget godt af barnet, og du opmuntrer det til at følge den rette vej.

31. Hvad bør altid underbygge de anvisninger forældrene giver?

³¹ Mennesker bedømmes mere efter deres handlinger end efter deres ord. Også børn lægger tit mere mærke til det man gør end til det man siger, og de kan være meget hurtige til at opdage selv det mindste tegn på hykleri. Alt for mange ord gør børn forvirrede. Sørg for at dine ord får vægt ved at du selv retter dig efter dem. — 1 Johannes 3:18.

32. Hvilken vejledning skal man altid følge?

³² Hvad enten du er fader eller moder har du en ansvarsfuld opgave. Men opgaven kan løses med godt resultat hvis du følger Livgiverens vejledning. Varetag samvittighedsfuldt din tildelte opgave som gjorde du det for ham. (Kolossenserne 3:17) Gå ikke til yderligheder, bevar ligevægten og ’lad din rimelighed blive kendt for alle mennesker’, også for dine børn. — Filipperne 4:5.

[Illustration på side 100]

Moderens blik, berøring og tonefald fortæller barnet at hun elsker det

[Illustration på side 104]

Planlægger du adspredelse sammen med dine børn?

Kapitel 9

Hvordan børn oplæres fra den spæde barndom

1-4. Hvad vidner om at et lille barn har en kolossal indlæringsevne?

DEN nyfødtes sind er ofte blevet sammenlignet med et ubeskrevet blad. I virkeligheden har det modtaget mange indtryk allerede i livmoderen. Og som følge af arv står visse karaktertræk uudsletteligt prentet i det. Men sandt er det at barnet fra fødselsøjeblikket har en helt enorm indlæringsevne. Frem for at sammenligne barnesindet med et enkelt blad, kan man snarere sige at det er som et helt bibliotek af bøger med blanke sider som venter på at blive fyldt med oplysninger.

² Ved fødselen vejer barnets hjerne kun en fjerdedel af det den vil veje når barnet er blevet voksent. Men hjernen vokser så hurtigt at den i løbet af blot to år kommer op på tre fjerdedele af den voksne hjernes vægt. Forstanden følger med. Forskere mener at et barns forstand vokser lige så meget i de første fire år som i de næste tretten. Nogle siger at „de begreber barnet lærer før sin femte fødselsdag er blandt de vanskeligste det nogen sinde kommer ud for“.

³ Grundbegreber som højre og venstre, op og ned, fuld og tom, samt tingenes størrelse i forhold til hinanden, forekommer os ganske naturlige. Men et barn skal lære disse og mange andre begreber. Også sprogets grundbegreber må indplantes i det lille barns sind.

⁴ Ifølge nogle er det at lære et sprog „sandsynligvis den vanskeligste forstandsmæssige præstation der nogen sinde kræves af et menneske“. Hvis du nogen sinde har kæmpet for at lære et nyt sprog vil du uden tvivl give dem ret. Men du havde i det mindste den fordel at du vidste hvordan et sprog er opbygget. Det ved et lille barn ikke, og alligevel er det i stand til at fatte sprogets grundbegreber og at bruge dem i praksis. Ja, børn i flersprogede hjem eller områder taler endda ofte med lethed to sprog — endnu før de er begyndt at gå i skole! Fatteevnen er tydeligvis til stede, og den venter på at blive udviklet.

BEGYND MED DET SAMME

5. Hvor tidligt skal man begynde at oplære et barn?

⁵ Apostelen Paulus mindede i et brev sin medarbejder Timoteus om at denne havde kendt de hellige skrifter „fra den spæde barndom af“. (2 Timoteus 3:15) Kloge forældre erkender at barnet har en naturlig trang til at lære. Små børn er utroligt opmærksomme; de er lutter øre; deres øjne står på stilke. Hele tiden har de travlt med at modtage oplysninger, sortere dem, føje nye til og drage konklusioner, hvad enten forældrene fornemmer det eller ej. Ja, hvis forældrene ikke passer på, kan spædbarnet forbløffende hurtigt lære at manipulere med dem efter forgodtbefindende. Følgende formaning i Guds ord gælder derfor lige fra fødselen: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ (Ordsprogene 22:6) De første lektioner barnet får, drejer sig naturligvis om kærlighed; forældrene viser barnet stor kærlighed og omsorg. Men samtidig må de venligt, men bestemt, retlede det når det er nødvendigt.

6. (a) Hvilken måde er det bedst at tale til et barn på? (b) Hvordan skal man se på de mange spørgsmål et barn kan stille?

⁶ Tal med barnet, ikke i „babysprog“ men i enkelt voksensprog, for det er det barnet skal lære. Når den lille begynder at tale vil han oversvømme jer med spørgsmål: ’Hvorfor regner det? Hvor er jeg kommet fra? Hvor er stjernerne henne om dagen? Hvad laver du? Hvorfor dit? Hvorfor dat?’ Det strømmer med spørgsmål! Lyt til dem, for spørgsmål er et af barnets bedste midler til at lære. Afvis dets spørgsmål, og du kan hæmme dets mentale udvikling.

7. Hvordan er det bedst at svare på et lille barns spørgsmål, og hvorfor?

⁷ Men husk hvad apostelen sagde: „Da jeg var mindreårig, plejede jeg at tale som en mindreårig, at tænke som en mindreårig, at ræsonnere som en mindreårig.“ (1 Korinther 13:11) Svar på spørgsmålene så godt du kan, men enkelt og kort. Når et barn spørger: ’Hvorfor regner det?’ forventer det ikke et langt og indviklet svar. Det er sikkert godt tilfreds med et svar som: ’Skyerne er fyldt med vand. Når de bliver for tunge, falder vandet ned.’ Børn koncentrerer sig sjældent om noget ret længe ad gangen; snart flyver deres tanker videre til noget andet. Så ligesom du giver barnet mælk indtil det kan tåle fast føde, må du give det lette oplysninger indtil det er i stand til at fatte mere indviklede ting. — Jævnfør Hebræerbrevet 5:13, 14.

8, 9. Hvordan kan man gradvis lære et barn at læse?

⁸ En oplæring må være fremadskridende. Som nævnt var Timoteus kendt med Skrifterne fra den spæde barndom af. Noget af det allertidligste han kunne huske fra sin barndom, var uden tvivl at han blev oplært i Bibelen. Denne oplæring var givetvis fremadskridende. På samme måde vil en fader eller moder i dag gå gradvis frem når de lærer et barn at læse. Du kan læse højt for dit barn. Endnu mens barnet er ganske lille kan du tage det på skødet, lægge armen om det og læse for det med behagelig og venlig stemme. Barnet vil føle sig glad og trygt, og oplæsningen vil være en dejlig oplevelse for det, uanset hvor lidt det egentlig forstår. Senere kan du lære det alfabetet, måske gennem leg. Sæt derefter bogstaver sammen til ord, og føj ord sammen i sætninger. Gå så vidt muligt sådan frem at indlæringen bliver en glæde for barnet.

⁹ Et ægtepar læste for eksempel højt for deres treårige søn, og under læsningen pegede de hele tiden på de ord de læste, så drengen kunne følge med. Ved visse ord plejede de at holde en pause, så drengen selv kunne sige ordet, som for eksempel „Gud“, „Jesus“, „mand“ eller „træ“. Lidt efter lidt blev han i stand til at læse flere ord, og i en alder af fire læste han selv de fleste af ordene. Når man lærer at læse må man også lære at skrive, først enkelte bogstaver, så hele ord. Det er spændende for et barn at kunne skrive sit eget navn!

10. Hvorfor er det klogt at hjælpe hvert enkelt barn til at udvikle sine egne evner og muligheder?

¹⁰ Børn er forskellige. Hvert har sin egen personlighed og bør hjælpes til at udvikle sig i overensstemmelse med sine nedarvede muligheder og gaver. Hvis et barn lærer at udvikle de evner og talenter det har arvet, behøver det ikke at misunde andre børn deres færdigheder. Hvert barn må kunne føle sig elsket og værdsat for hvad det selv er. Selvfølgelig er det rigtigt at hjælpe et barn til at overvinde eller undertrykke forkerte tilbøjeligheder, men man skal ikke søge at presse det ind i en forudbestemt form. Det er bedre at fremme dets egne gode karaktertræk.

11. Hvorfor er det uklogt at drage sammenligninger mellem børn?

¹¹ Hvis forældrene giver et barn det indtryk at det er enten bedre eller ringere end andre børn, kan de vække en selvisk konkurrenceånd hos det. Det er sandt at børn tidligt i livet røber tegn på medfødt selviskhed, men rangforestilling, overlegenhedsfølelse eller indbildskhed har de ikke. Det er grunden til at Jesus kunne bruge et lille barn som eksempel da han ved en lejlighed dadlede sine disciple for deres ærgerrighed og ønske om personlig anseelse. (Mattæus 18:1-4) Undgå derfor at sammenligne ét barn med et andet. Er sammenligningen ugunstig, kan barnet føle at man ikke bryder sig om det. Først vil det føle sig såret, og fortsætter man vil det uden tvivl blive opfyldt af fjendtlige følelser. Hvis barnet på den anden side får at vide at det er bedre end andre, kan det blive hovent og pådrage sig andres uvilje. Din kærlighed og anerkendelse bør aldrig afhænge af hvordan barnet tager sig ud i sammenligning med andre. Variation er kun godt. I et orkester er de mange forskellige instrumenter med til at skabe fylde og variation, og dog harmonerer de. Forskellige personligheder gør familielivet rigere og mere interessant, og når blot alle lader sig forme efter Skaberens gode principper, vil harmonien ikke blive forstyrret.

FREM DIT BARNS UDVIKLING

12. Hvilke forhold som gælder voksne, viser at et barn trænger til den rette vejledning?

¹² Guds ord siger at ’det ikke står til en mand der vandrer, at styre sine skridt’. (Jeremias 10:23) De fleste mennesker siger det modsatte. Derfor afviser de Guds ledelse, lader sig lede af mennesker, løber ind i det ene problem efter det andet, og ender med at bevise at Gud trods alt har ret. Jehova Gud siger at „der er en vej der synes ret for en mand — dens ende er dog dødens veje“. (Ordsprogene 14:12) Mennesker har længe fulgt den vej der har syntes dem ret, og den har ført til krig, hungersnød, sygdom og død. Hvis den vej der synes et voksent, erfarent menneske ret, ender med døden, hvordan kan den vej der synes et barn ret, da ende med andet? Hvis det ikke står til en mand at styre sine skridt, hvordan kan det da stå til et lille barn at gå sikkert på livets vej? Både voksne og børn har brug for de retningslinjer Skaberen giver i sit ord.

13, 14. Hvordan kan forældre oplære og undervise deres børn, i overensstemmelse med formaningen i Femte Mosebog 6:6, 7?

¹³ Til forældre siger Gud: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ (5 Mosebog 6:6, 7) Til hver en tid, når som helst lejlighed byder sig, bør forældrene undervise. For eksempel hvis familien er samlet ved morgenbordet. Selv om man kan have travlt om morgenen fordi man skal være klar til at tage på arbejde eller i skole, bør man give sig tid til at takke for maden. Derved rettes tankerne mod Skaberen, og der kan nævnes forskellige punkter af åndelig værdi for familien. Der er måske tid til at komme ind på det der skal gøres i dagens løb eller det der venter i skolen, og til at give nogle gode råd om hvordan problemer der måtte opstå, kan overvindes. Og de små kan glæde sig til sengetiden („når du lægger dig“) hvis forældrene ofrer dem særlig opmærksomhed her. Godnathistorier kan betyde meget for dem og være et glimrende undervisningsmiddel. Bibelen er fyldt med stof, og med en smule fantasi og indlevelsesevne kan forældrene få mange gode og spændende beretninger ud af det. Noget du selv har oplevet vil appellere til børnene på en særlig måde og kan lære dem værdifulde ting. Det kan måske synes svært hele tiden at skulle finde nye historier, men tit vil du opdage at barnet nyder at høre de samme igen og igen. Hvis du giver dig tid til dette, vil du uden tvivl opdage at kommunikationen med børnene bliver langt bedre. Og beder du sammen med de små ved sengetid, kan det medvirke til at knytte en tidlig kontakt til Ham der bedst kan lede og beskytte dem. — Efeserne 3:20; Filipperne 4:6, 7.

¹⁴ Uanset hvor du er, om du „sidder i dit hus“ eller du „vandrer på vejen“, vil du have lejlighed til at oplære dit barn på en måde der er interessant og virkningsfuld. En del af undervisningen kan foregå som en leg. Et ægtepar fortæller hvordan de har prøvet at hjælpe børn med at huske hvad de har lært ved et bibelsk møde:

’En aften havde vi en lille dreng med som er seks år og som regel ikke er særlig opmærksom ved møderne. På vej hen i rigssalen sagde jeg: „Lad os lege en leg. På hjemvejen vil vi prøve om vi kan huske hvilke sange der blev sunget og nogle af de hovedpunkter der kom frem under mødet.“ Da vi gik hjemad blev vi meget overraskede. Den lille dreng der som regel var uopmærksom, fik lov til at tale først, og han kunne huske mange punkter. Derefter føjede vores børn deres kommentarer til, og til sidst fik vi to voksne lejlighed til at sige noget. Det var slet ikke svært for dem. Det gik som en leg.’

15. Hvordan kan man opmuntre et barn til at forbedre sine færdigheder?

¹⁵ Efterhånden som barnet bliver ældre, lærer det at udtrykke sig, at tegne, at gøre et stykke arbejde, at spille på et instrument, eller andet. Barnet føler at det kan udrette noget. Dets værk er på en måde en del af det selv. Det er noget personligt. Hvis du ser på det og siger: ’Flot klaret!’ stråler barnet af glæde. Finder du noget du oprigtigt kan rose, føler barnet sig opmuntret. Kritiserer du det ligeud, bliver barnet skuffet og taber modet. Hvis det er nødvendigt kan du stille et spørgsmål om et eller andet der kunne rettes, men lad det ikke virke som om du helt kasserer det barnet har præsteret. Frem for at tage barnets egen tegning og forbedre på den, er det bedre at vise en ændring på et andet stykke papir. Så kan barnet bagefter rette på sin egen tegning hvis det vil. Opmuntrer du barnet i dets bestræbelser, fremmer du dets udvikling; kritiserer du det for meget, slår du modet ned hos det så det mister lysten til at prøve igen. Ja, princippet i Galaterbrevet 6:4 kan også gælde børn: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden.“ Et barn må opmuntres, især når det gør sine første forsøg. Hvis præstationen er god i betragtning af barnets alder, så ros den. Hvis den ikke er så god, så ros indsatsen, og tilskynd barnet til at prøve igen. Barnet kunne jo heller ikke gå ved første forsøg, vel?

HVORDAN SKAL MAN FORKLARE DEM OM KØNSLIVET?

16. Hvordan bør man svare på barnets spørgsmål om kønslivet, i betragtning af det Bibelen siger?

¹⁶ Du svarer på dit barns spørgsmål og opmuntrer til en åben kommunikation. Men så pludselig bliver du spurgt om noget der har med kønslivet at gøre. Svarer du åbent, eller kommer du med et vagt eller vildledende svar, som for eksempel at en ny lillebroder eller lillesøster er købt på hospitalet? Giver du dine børn korrekte oplysninger, eller tillader du at de får dårlige eller ligefrem forkerte oplysninger, måske endda i en smudsig sammenhæng, af større børn? Bibelen taler ganske åbent om en hel del ting som har at gøre med kønslivet eller kønsorganerne. (1 Mosebog 17:11; 18:11; 30:16, 17; 3 Mosebog 15:2) Da Gud befalede sit folk at det med mellemrum skulle samles for at høre hans ord blive oplæst, sagde han: „Kald folket sammen, mændene og kvinderne og småbørnene . . . for at de kan høre og for at de kan lære.“ (5 Mosebog 31:12) Børnene ville altså komme til at høre om disse ting i en alvorlig, værdig atmosfære, og ikke i „rendestenen“.

17-19. Hvordan kan man gradvis forklare et barn om kønslivet?

¹⁷ At forklare børnene om kønslivet er i virkeligheden slet ikke så svært som mange forældre forestiller sig. Børn begynder meget hurtigt at interessere sig for deres krop og blive sig de forskellige legemsdele bevidst. Du siger så hvad de hedder: hænder, fødder, næse, mave, ende, penis, skede. Det lille barn bliver ikke forlegent, medmindre du pludselig skifter tonefald og giver det indtryk af at kønsorganerne er et „tys-tys“-emne man ikke taler om. Det der afskrækker nogle forældre, er tanken om at skulle forklare det hele når først spørgsmålene begynder. Men i virkeligheden stiller barnet kun de spørgsmål der svarer til dets udviklingstrin. Og efterhånden som barnet når de forskellige trin, behøver du blot at bruge de korrekte betegnelser og at give en enkel og ligetil forklaring.

¹⁸ En dag bliver du for eksempel spurgt: ’Hvor kommer de små børn fra?’ Hertil kan du ganske enkelt svare: ’De vokser inde i deres mor.’ Det er sikkert alt hvad der behøves — denne gang. Senere spørger barnet måske: ’Hvordan kommer barnet ud?’ Du svarer: ’Der er en særlig åbning til det.’ Det vil sikkert være tilstrækkeligt — denne gang.

¹⁹ Nogen tid senere kommer så spørgsmålet: ’Hvordan er barnet begyndt at vokse?’ Dit svar kan lyde sådan: ’En far og en mor vil gerne have et barn. En sædcelle fra faderen møder en ægcelle inde i moderen, og et barn begynder at vokse, ligesom et frø i jorden vokser til en blomst eller et træ.’ Det er altså en fortløbende fortælling, og hvert afsnit er tilstrækkeligt til at tilfredsstille barnet i øjeblikket. Senere spørger barnet måske: ’Hvordan kommer faderens sædcelle ind i moderen?’ Og du kan ganske enkelt svare: ’Du ved hvordan en dreng ser ud. Han har en penis. Pigen har en åbning den passer ind i. På den måde kommer sædcellen ind i moderen. Jehova har skabt menneskene sådan at et barn kan begynde at vokse inde i moderen og til sidst komme ud når det bliver født.’

20. Hvorfor er det bedst at det er forældrene der oplyser deres børn om det seksuelle?

²⁰ En ærlig forklaring er langt bedre end skrøner og eventyr eller en „tys-tys“-reaktion der ligesom antyder at emnet er uanstændigt. (Jævnfør Titus 1:15.) Det er også langt bedre at barnet får disse ting at vide af forældrene, der sammen med oplysningerne kan forklare hvorfor det kun er gifte mennesker som elsker hinanden og som påtager sig det ansvar at elske deres børn og sørge for dem, der bør sætte børn i verden. På den måde bliver emnet behandlet på et rent og anstændigt plan, og ikke i en sammenhæng der skaber det indtryk at det seksuelle er urent.

DEN VIGTIGSTE LÆRE I LIVET

21. I betragtning af hvilken tendens hos børn er det vigtigt at forældrene sætter et godt eksempel?

²¹ Jesus sammenlignede engang sine samtidige med „små børn der sidder på torvene og som råber til deres legekammerater og siger: ’Vi spillede på fløjte for jer, men I dansede ikke; vi kom med klageråb, men I slog ikke jer selv af sorg.’“ (Mattæus 11:16, 17) I deres leg efterlignede børnene de voksne og deres fester og sørgehøjtider. Netop fordi børn har en naturlig trang til at efterligne alt hvad de ser, har forældrenes eksempel meget at sige i børneopdragelsen.

22. Hvilken virkning kan forældrenes adfærd have på børnene?

²² Lige fra fødselen tager dit barn ved lære af dig — ikke kun af hvad du siger, men også af hvordan du siger det, af det tonefald du taler i: til barnet selv, til din ægtefælle og til andre mennesker. Barnet lægger mærke til hvordan forældrene er over for hinanden, over for andre medlemmer af familien og over for de gæster der kommer i hjemmet. Med dit gode eksempel her kan du begynde at lære dit barn noget som er langt vigtigere end at kunne gå, at kunne tælle og at kunne ABC’en. Du kan lægge et grundlag for den viden og forståelse der fører til virkelig lykke i livet. Dit eksempel kan gøre barnet modtageligt for de rette normer det gerne skulle lære når det bliver gammelt nok til at man kan undervise det gennem tale og læsestof.

23, 24. Hvad må forældrene selv være villige til at gøre hvis de ønsker at deres børn skal leve op til visse normer?

²³ „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed,“ formanede apostelen de kristne. Lige før han sagde dette viste han hvad det indebar at efterligne Gud, idet han skrev: „Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed. Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer. Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn . . .“ (Efeserne 4:31, 32; 5:1, 2) Hvis de stemmer spædbarnet får at høre eller de handlinger det får at se, faktisk er en lektie i pirrelighed og irritabilitet — hvilket høj og skinger tale, konstante bebrejdelser, hovne ord eller heftige vredesudbrud ville være — sættes der dybe spor som er vanskelige at fjerne. Hvis I derimod er venlige og hensynsfulde over for alle, hvis jeres moralnormer er høje og jeres principper gode, vil barnet være tilbøjeligt til at efterligne dette. Optræd som I gerne vil have jeres børn skal optræde, og vær som I gerne vil have jeres børn skal være.

²⁴ Forældrene bør ikke have to sæt principper, ét de fremholder og et andet de følger, ét for deres børn og et andet for sig selv. Hvad nytter det at sige til børnene at de ikke må lyve, hvis I selv lyver? Hvordan kan I forvente at de vil holde hvad de lover jer, hvis I ikke holder hvad I lover dem? Hvordan skal børnene lære respekt, hvis forældrene ikke viser hinanden respekt? Hvordan kan et barn lære ydmyghed, hvis det aldrig hører sin fader eller moder give udtryk for ydmyghed? Hvis forældrene giver det indtryk af at de altid har ret, er der alvorlig fare for at børnene kommer til at tro at alt hvad deres forældre gør er rigtigt — også når forældrene på grund af deres ufuldkomne og syndige natur gør noget der er forkert. Den der siger ét men gør noget andet er som de hykleriske farisæere, om hvem Jesus sagde: „Alt det de siger jer, skal I . . . gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ Så hvis I ikke vil have små farisæere i familien, må I ikke selv være store farisæere! — Mattæus 23:3.

25. Hvordan lærer børn at vise kærlighed?

²⁵ Børn lærer hvad kærlighed er ved at se den, og de lærer at vise kærlighed ved at modtage den. Kærlighed kan ikke købes. Forældre kan overøse deres børn med gaver, men kærlighed er i første række et åndeligt anliggende, et spørgsmål om hjerte og ikke om tegnebog, og gaver alene kan aldrig gøre det ud for ægte kærlighed. Prøver man at købe kærlighed, forsimpler man den. Frem for at give gaver må du give af dig selv — din tid, dine kræfter, din kærlighed. Du vil få igen i samme mål. (Lukas 6:38) Som der siges i Første Johannesbrev 4:19 om vores kærlighed til Gud: „Vi elsker, fordi han elskede os først.“

26, 27. Hvordan kan børn lære hvilken glæde der er ved at give?

²⁶ Ved at modtage kan børnene selv lære at give. De kan lære hvilken glæde der er forbundet med at give, at dele med andre og gøre noget for andre. Hjælp dem til at indse at der er lykke ved at give — til andre børn, til dig, til andre voksne. Ofte afslår voksne at tage imod gaver fra børn fordi de fejlagtigt tror at de viser børnene kærlighed ved at lade dem beholde det de vil give. En mand fortæller:

„Før i tiden sagde jeg altid nej tak når et barn tilbød mig noget af sit slik. Jeg mente jeg var flink fordi jeg ikke tog imod det jeg vidste barnet var så glad for. Men når jeg sagde nej tak og lod barnet beholde det hele selv, så jeg ikke den glæde jeg troede jeg ville få at se. Så gik det op for mig at jeg afviste barnets gavmildhed, afviste dets gaver, og dermed afviste barnet selv. Siden har jeg altid modtaget sådanne gaver og ladet barnet føle glæden ved at give.“

²⁷ Et forældrepar ville gerne hjælpe deres lille søn til at blive som Bibelen tilskynder til i Første Timoteusbrev 6:18 — ’gavmild, rede til at dele med andre’. Når de overværede møder for at studere Bibelen, overlod de derfor ham de penge de ville give som bidrag, og lod ham lægge dem i bidragsbøssen. Det var med til at indprente ham hvor vigtigt det er at støtte de åndelige anliggender og at bidrage til dækning af de dermed forbundne udgifter.

28, 29. Hvordan kan børn lære betydningen af at sige undskyld når de begår en fejl?

²⁸ Ligesom børn — når de får den rette undervisning ledsaget af et godt eksempel — kan lære at vise kærlighed og gavmildhed, kan de også lære at sige undskyld når det er på sin plads. En fader fortæller: „Når jeg begår en fejl mod mine børn, indrømmer jeg det over for dem. Jeg forklarer dem kort hvorfor jeg begik fejlen, og at jeg havde uret. Så har de lettere ved at indrømme deres fejl over for mig, fordi de ved at jeg også er ufuldkommen og sikkert vil være forstående.“ Dette belyses af følgende eksempel: En familie havde fået besøg af en fremmed, og faderen præsenterede familiens medlemmer for ham. Gæsten fortæller:

„Alle som var til stede var blevet præsenteret for mig, og så kom en smilende lille dreng ind i stuen. Faderen sagde: ’Og det er vores yngste søn, ham dér med syltetøj på skjorten. Smilet forsvandt, og drengen fik et såret udtryk i ansigtet. Da faderen så at drengen var blevet så forlegen at han var ved at græde, tog han ham hurtigt ind til sig og sagde: ’Det skulle jeg ikke have sagt; det må du undskylde.’ Drengen snøftede et øjeblik, og forlod så stuen. Men snart var han tilbage igen, endnu mere smilende end før — og med en ren skjorte på.“

²⁹ Barnets hengivenhed styrkes af en sådan ydmyghed. Senere kan man naturligvis forklare barnet at det må anlægge en ligevægtig holdning til livets problemer, både store og små. Man kan gøre det klart for sine børn at de ikke skal tage for tungt på småting, at de må kunne le ad sig selv, og at de aldrig må forvente fuldkommenhed af andre, ligesom de heller ikke vil bryde sig om at andre forventer fuldkommenhed af dem.

GIV DEM SANDE VÆRDINORMER

30-32. Hvorfor er det vigtigt at forældrene begynder meget tidligt på at hjælpe deres børn til at erkende de sande værdier i livet?

³⁰ I dag er mange forældre i tvivl om hvad der er de sande værdier i livet. Resultatet er at mange børn slet ikke får nogen værdinormer at holde sig til. Nogle forældre er endda i tvivl om hvorvidt de har ret til at forme deres børns indstilling. Men hvis forældrene ikke gør det, vil andre børn, naboer, film og fjernsyn gøre det. Forældrene frygter for generationskløften, for ungdomsoprør, narkotika, den nye moral og den seksuelle revolution. Men sandheden er at barnets personlighed allerede er temmelig godt udviklet før disse problemer dukker op i dets liv.

³¹ Ifølge et videnskabeligt tidsskrift har undersøgelser vist at „størstedelen af et menneskes personlighed dannes før skolealderen. Det er naturligvis almindeligt kendt at børn under den skolepligtige alder er særdeles lette at påvirke og forme. . . . Men vi har opdaget at det de erfarer i barndommen i form af indstillinger og oplevelser ofte danner varige, og undertiden uforanderlige, adfærdsmønstre.“

³² Forkerte adfærdsmønstre kan ændres; men en anden forsker forklarer hvad der sker hvis man blot lader årene gå: „Barnet vedbliver med at være temmelig let at forme i de første syv leveår, men jo længere man venter, des mere radikalt må man ændre dets miljø — og sandsynligheden for at der sker en forandring bliver ringere år for år.“

33. Hvad er de vigtigste begreber børnene må lære?

³³ Små børn må lære mange grundbegreber, men det vigtigste er at de får en fast forestilling om hvad der er sandt og hvad der er falsk, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. I sit brev til de kristne i Efesus opfordrede apostelen Paulus sine trosfæller til at opnå nøjagtig kundskab, og som begrundelse sagde han: „For at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse. Men idet vi taler sandheden, så lad os i alt ved kærlighed vokse op til ham som er hovedet, Kristus.“ (Efeserne 4:13-15) Hvis forældrene ikke fra børnene er små opbygger deres kærlighed til ærlighed og sandhed, til det der er godt og rigtigt, vil børnene komme til at stå forsvarsløse over for uret og usandhed. Inden forældrene ved af det er årene gået, og børnene skal begynde i skolen. Spild ikke tiden. Brug de første, vigtige år til at forme børnene og indgive dem et sæt sande værdinormer. Så sparer I jer selv for mange sorger senere i livet. — Ordsprogene 29:15, 17.

34. Hvorfor er det vigtigt med faste normer, og hvad er den bedste kilde til sådanne normer?

³⁴ „Denne verdens scene skifter,“ skrev den inspirerede apostel, og det må afgjort siges at være rigtigt når man betragter dens normer, både i moralsk, materiel og følelsesmæssig henseende. (1 Korinther 7:31) Der er ikke meget i verden som er stabilt. Som ufuldkomne mennesker må forældrene indrømme at de også kan svigte her. Så hvis forældrene virkelig har deres børns interesser på sinde og tænker på deres fremtidige lykke, vil de henvise børnene til et sæt normer der virkelig er stabile. Det kan de gøre ved, lige fra børnene er ganske små, at indprente dem at uanset hvilket spørgsmål der opstår, uanset hvilket problem der skal løses, så er det Guds skrevne ord, Bibelen, der indeholder de bedste råd og anviser den sikreste vej. Uanset hvor svært eller dystert livet af den ene eller den anden grund måtte forekomme, vil Guds ord fortsætte med at være ’en lampe for deres fod og et lys på deres sti’. — Salme 119:105.

35. Hvor vigtig er børneopdragelsen?

³⁵ Ja, I har en kostelig mulighed for at indgive jeres børn de værdinormer de kan holde sig til gennem hele livet. Ingen karriere rangerer højere, intet arbejde er vigtigere, end det at opdrage sine børn. Begynd så snart de er født, fra deres spæde barndom af!

[Illustration på side 117]

Lad det være en dejlig oplevelse at lære