Spørgsmål fra læserne

● Er det foreneligt med kristne principper at bruge et intrauterint præventivt middel?

Et intrauterint middel er en lille genstand, for eksempel en spiral, der indføres i kvindens livmoder som et middel til forebyggelse af svangerskab. Det der navnlig har betydning for kristne, er om det intrauterine middel fungerer på en måde der må sidestilles med fremkaldelse af abort. Der er stadig flere vidnesbyrd om at dette er tilfældet.

Som baggrund for det følgende vil vi kort beskrive undfangelsens normale forløb. Ved ægløsningen frigøres en ægcelle fra kvindens æggestok og kommer ind i æggelederen. Her mødes ægcellen af en mandlig sædcelle der er kommet op gennem livmoderen. I det øjeblik befrugtningen (undfangelsen) finder sted, begynder et nyt liv. I løbet af en uges tid når det befrugtede æg (blastocysten) frem til livmoderen og indlejres i livmodervæggen, hvor fosteret forbliver under resten af svangerskabet.

I mange år har der været modstridende teorier fremme om hvordan de intrauterine præventive midler egentlig fungerer. I Vagttårnet for 15. marts 1970 pegede vi på at nogle videnskabsmænd dengang mente at et intrauterint middel forhindrede sædcellen i at nå frem til ægget og befrugte det. Andre mente derimod at det tillod undfangelse men hindrede det befrugtede æg i at blive indlejret i livmodervæggen. Vedrørende denne sidste mulighed forklarede vi at „det fra et bibelsk synspunkt [kunne] sidestilles med svangerskabsafbrydelse“. (2 Mos. 23:26, NW; 1 Kor. 15:8, fodnote i NW, 1971-udgaven) Men i betragtning af at selv eksperter var uenige om hvordan den intrauterine metode virkede, fremsatte vi det synspunkt at hvert enkelt ægtepar måtte afgøre sagen i overensstemmelse med deres samvittighed.

I de mellemliggende år har læger gjort meget ud af at undersøge hvordan metoden virker. Hvilket resultat er de kommet til?

I en længere artikel om emnet i det canadiske lægetidsskrift Canadian Medical Association Journal for 7. januar 1978 blev der draget denne konklusion:

„Hvordan det intrauterine middel egentlig fungerer, vides ikke. Man har bemærket adskillige virkninger af det indførte middel, og den præventive funktion ligger øjensynlig i en kombination af disse virkninger.“

Nogle af disse virkninger blev nævnt i artiklen:

1. „Det intrauterine middel hindrer rent mekanisk indlejringen.“

2. Det fremkalder en betændelsesreaktion i livmoderen, med det resultat at der dannes celler som omslutter og generer sædcellen [og blastocysten, ifølge andre forskere].

3. Øgede muskelbevægelser i æggelederne eller livmoderen, sådan at ægget [befrugtet eller ubefrugtet] bevæger sig for hurtigt frem.

4. En ændring af den biokemiske tilstand i livmodervæggen, hvor det befrugtede æg skulle indlejres.

Det blev endvidere omtalt at nogle intrauterine midler indeholder kobber, hvilket synes at „have yderligere virkninger“. For eksempel lader det til at dette nedsætter sædcellernes bevægelighed, forårsager enzymforandringer i livmodervæggen som vanskeliggør indlejringen af ægcellen, og fremkalder en mere udtalt betændelsesreaktion.

I sådanne artikler med lægevidenskabelige oplysninger om emnet er der som regel nogle kommentarer om den mulighed at det intrauterine middel hindrer sædcellen i at befrugte ægcellen. Men de fleste beskrivelser af hvordan de intrauterine midler sandsynligvis virker, handler om at de hindrer æggets indlejring i livmodervæggen efter at undfangelsen har fundet sted. I tidsskriftet American Family Physician for november 1977 stod der: „Forsøg med dyr har vist at kobberspiralens præventive virkning hovedsagelig beror på at den hindrer indlejring.“

Selv om der bruges et intrauterint middel og det er anbragt rigtigt, kan der undertiden indtræffe graviditet. Og noget tyder på at der desuden er en øget risiko for svangerskab uden for livmoderen, for eksempel i æggelederne. Den netop citerede artikel slutter således:

„Mens intrauterine midler er over 98 procent pålidelige med hensyn til at forebygge intrauterine svangerskaber, er de under 90 procent pålidelige med hensyn til at forebygge svangerskab i æggelederne. Hvis en patient bliver gravid skønt spiralen sidder hvor den skal, er der mere end 5 procents chance for at svangerskabet bliver ekstra-uterint [uden for livmoderen].“

I Canadian Medical Association Journal siges der:

„Når der opstår graviditet skønt spiralen er på plads, er risikoen for spontan abort 41%, . . . I modsætning hertil er risikoen hos gravide kvinder som ikke benytter spiral, mellem 10 og 15%.“

Mange som billiger svangerskabsafbrydelse mener at fosteret ikke kan betegnes som levende eller som et levende menneske før det er et vist antal uger gammelt. Men livets Skaber, Jehova Gud, giver ikke udtryk for dette synspunkt i sit ord. Tværtimod gør Bibelen det klart at Gud anerkender og respekterer et menneskeliv selv på det tidlige fosterstadium. (Sl. 139:13-16; Jer. 1:5) Under Moseloven blev en handling der gjorde ende på det liv der var under udvikling i moderskødet, straffet strengt. — 2 Mos. 21:22, 23, NW.a

Denne respekt for livet kommer ind i billedet når man overvejer om det er korrekt at benytte et intrauterint præventivt middel. Som det forholder sig, er intet menneske for øjeblikket i stand til med absolut sikkerhed at sige om intrauterine midler hindrer undfangelse. Men der er voksende vidnesbyrd om at undfangelse kan finde sted, eller finder sted, selv om det intrauterine middel er på plads, og at produktet af undfangelsen hindres i at udvikle sig på normal vis til et fuldbårent barn. Oprigtige kristne der tænker på om det er korrekt at benytte intrauterine præventive midler bør alvorligt overveje disse oplysninger i lyset af Bibelens ord, forbundet med respekt for livets hellighed.

● I Anden Samuelsbog 8:13 siges der at David slog edomitterne i Saltdalen, men i Første Krønikebog 18:12 siges der at det var Absjaj der gjorde det, og i Salme 60:2 tillægges bedriften Joab. Hvad er grunden?

De tre beretninger omtaler åbenbart sejren over edomitterne fra forskellige synsvinkler. I Anden Samuelsbog tilskrives David sejren fordi han var kongen, den øverstbefalende over Israels hær og den der havde givet ordre til kampen. Eftersom Joab var hærfører, tillægges han sejren i Salme 60:2. Absjaj (eller Abisjaj) tjente som delingsfører under Joab og havde uden tvivl en betydelig andel i felttoget. Dette kan forklare hvorfor sejren tilskrives ham i Første Krønikebog. Beretningerne modsiger således ikke hinanden. Også i dag er det almindeligt at en handling tillægges den der har givet ordre til den, eller den der har haft en stor andel i dens udførelse.

[Fodnote]