Hvem skal give seksualundervisning?

ET NYFØDT barn bringer sine forældre stor glæde. De leger med barnet og fortæller deres venner om næsten alt hvad det foretager sig. Men efterhånden som barnet vokser til går det op for forældrene at det også medfører et stort ansvar. De har blandt andet den vigtige opgave at lære deres barn hvordan det kan beskytte sig i en stadig mere umoralsk verden.

Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at vokse op og blive modne voksne som kan glæde sig over et varmt og lykkeligt familieliv, og måske selv opdrage børn til at blive gudfrygtige? Nogle forældre betragter dette som en overvældende opgave og vil derfor uden tvivl værdsætte nogle råd.

Du opdrager sikkert dine børn på nogenlunde samme måde som du selv er blevet opdraget. Mange forældre har imidlertid kun modtaget lidt eller slet ingen vejledning i seksuelle spørgsmål. Og selv om de har fået en god oplæring har verden forandret sig, og det samme har børns behov. Desuden har mange af dette blads læsere fået højere normer og har antaget en bedre livsform. Du kan derfor spørge dig selv: ’Er den måde jeg underviser mine børn på, i overensstemmelse med min nuværende holdning og mine børns voksende behov?’

Nogle forældre overlader det til børnene selv at skaffe sig oplysninger om seksuallivet. Men derved opstår nogle skræmmende spørgsmål: Hvad vil de lære? Af hvem og under hvilke forhold?

Hvad skolerne lærer

Mange forældre siger: „Jamen, det tager skolen sig jo af.“ Mange skoler har ganske rigtigt seksualundervisning, men det er kun de færreste der underviser i moral. Forhenværende undervisningsminister i De Forenede Stater William J. Bennett sagde i 1987 at skolerne „helt bevidst er imod at foretage en moralsk sondring“.

Tom, der selv har to døtre, spurgte deres skolerepræsentant: „Hvorfor siger I ikke bare at sex uden for ægteskabet er forkert?“ Hertil svarede hun at det ville hun også gerne, men skolen kan ikke risikere at fornærme børnenes ugifte mødre og deres samlevere. Skolerne lærer altså eleverne at de har nogle valg, men de fortæller dem sjældent hvilke valg der er de rette.

’Jeg vil købe en bog til dem’

Andre forældre siger måske: ’Jeg vil købe en bog til dem.’ En god bog vil måske være en hjælp, men man skal sætte sig grundigt ind i om man er enig i dens synspunkter. De færreste bøger om dette emne kommer ind på moral, og nævner måske slet ikke hvad der er rigtigt eller forkert. Nogle bøger anbefaler direkte umoralske handlinger. Og man vil have svært ved at finde en bog der siger at seksuelle forhold skal begrænses til ægteskabet.

Ansvaret for at undervise børn i moralske spørgsmål hviler altså stadig på dem som Gud pålagde det fra begyndelsen, nemlig forældrene. Bibelen siger til fædrene: „Du skal indprente din søn [Guds love] og tale om dem når du sidder i dit hus og når du vandrer på vejen og når du lægger dig og når du står op.“ — 5 Mosebog 6:7.

Forældre kan i virkeligheden være de bedste lærere for deres børn. Ingen bog eller skole kan nogen sinde formidle styrken i den overbevisning de har eller det gode eksempel de sætter i familien. Som William Bennett siger: „Undersøgelser har vist at når det først og fremmest er forældrene der giver børnene seksualundervisning, er børnene mindre tilbøjelige til at dyrke sex. . . . Forældrene har større betydning end nogen andre [i denne sammenhæng].“

Nogle forældre er imidlertid bange for at en sådan viden kan føre til at børnene begynder at eksperimentere. Dette afhænger naturligvis meget af hvad de lærer og hvordan de lærer det. Fakta er at børn under alle omstændigheder vil lære noget om sex. Er det så ikke langt bedre at de lærer om det på en korrekt og værdig måde af kærlige og moralsk retskafne forældre, end at de lærer om det på gaden, i skolegården eller fra voksne med en beskidt tankegang.

Spørgsmålet er dog stadig: Hvordan underviser man i dette emne på en gudfrygtig og respektfuld måde? Når unge hører at „alle gør det“, hvordan kan man så overbevise dem om at sådan forholder det sig ikke og at man bliver mest lykkelig hvis man venter til man er gift? Hvordan kan man hjælpe dem til at forstå at man ikke alene opnår størst lykke ved at leve efter Bibelens vejledning om at ’afholde sig fra utugt’, men at det også er den eneste livsform der har Guds godkendelse? De følgende artikler vil prøve at besvare disse vigtige spørgsmål. — 1 Thessaloniker 4:3.

[Tekstcitat på side 3]

„Noget tyder på at det stadig er de værdinormer forældrene giver deres børn der tæller mest.“ — U.S.News & World Report

Hvornår skal man begynde og hvor meget skal man fortælle?

MANGE samvittighedsfulde forældre mener tilsyneladende at seksualundervisningen kan klares i løbet af ti minutter, mens man går en tur i skoven med sin 13-årige og får en lidt pinlig snak om ’bierne og blomsterne’. Men alt for ofte er dette ikke blot alt for lidt men også alt for sent. Det er ikke usædvanligt at forældre siger: „Det lod til at de vidste næsten alt det jeg prøvede at fortælle dem.“

Er der en bedre måde at undervise på i dette vigtige spørgsmål? Hvornår bør forældre i givet fald begynde, og hvad kan de gøre og sige?

Det vil være klogt at man begynder at lægge grundlaget for undervisningen allerede mens barnet er lille. Så kan du gradvist, stille og roligt, fortælle barnet hvad det vil have brug for at vide.

Når forældre bader deres små, kan de lære dem om deres legemsdele: „Det er dit bryst . . . det er din mave . . . det er dit knæ.“ Men hvorfor springe fra maven til knæet? Er det der befinder sig derimellem for flovt at nævne? Eller er det blot mere intimt? Vi vil selvfølgelig ikke omtale kønsdelene på en respektløs eller vulgær måde. Men hvorfor ikke blot sige „penis“ eller „skamlæber“? De er også en del af det skaberværk som Gud kaldte „virkelig godt“. — 1 Mosebog 1:31; 1 Korinther 12:21-24.

Senere, måske når barnet ser at der bliver skiftet ble på en lillesøster eller lillebroder, kan man respektfuldt og venligt fortælle at disse legemsdele er intime, og at man kun taler om dem i familien, ikke med andre børn eller med nogen uden for familien.

På den måde kan man, ved at begynde tidligt og gå gradvist frem, forklare mange ting efterhånden som barnet bliver i stand til at forstå det og før det måske bliver pinligt.

Hvordan man forklarer fødselen

Når barnet er mellem tre og fem år gammelta kan det være at det begynder at spekulere over fødselen og måske spørger: „Hvor kommer de små børn fra?“ Hertil kan man blot svare: „De vokser på et lunt og trygt sted inden i deres mor.“ Denne forklaring vil sandsynligvis være tilstrækkelig i øjeblikket. Senere spørger barnet måske: „Hvordan kommer de små børn ud?“ Hertil kan man sige: „Gud sørgede for at lave en åbning hvor barnet kan komme ud.“ Små børns koncentrationsevne rækker ikke særlig langt, så det er bedst at svare enkelt og præcist. Giv de nødvendige oplysninger lidt efter lidt.

Opmærksomme forældre kan finde mange lejligheder til at undervise deres børn. Hvis en nær slægtning venter et barn, kunne en moder sige: „Tante Susan skal snart have en lille — jeg havde næsten lige så stor en mave som hende lige før du blev født.“ Hvis der ventes familieforøgelse er der lejlighed til flere måneders spændende og glædebringende undervisning.

Senere spørger barnet måske: „Hvordan bliver et barn til?“ Man kan give et enkelt svar og sige: „En sædcelle fra faderen smelter sammen med en ægcelle fra moderen, og så begynder barnet at vokse, ligesom et frø i jorden vokser og bliver til en blomst eller et træ.“ En anden gang spørger barnet måske: „Hvordan kommer faderens sæd ind i moderen?“ Her kan man på en respektfuld måde forklare: „Du ved hvordan en dreng er skabt. Han har en penis. Moderen har en åbning som penis passer ind i. På den måde kan sædcellen komme ind i moderen. Gud har skabt os på denne måde for at de små børn kan vokse på et dejligt, lunt sted indtil de er store nok til at leve udenfor. Så bliver der født et lille barn.“ Man kan udmærket fortælle det på en måde der afspejler respekt for den enestående måde Gud har indrettet os på.b

Afvis aldrig et spørgsmål med et forlegent: „Det vil jeg fortælle dig om når du er gammel nok.“ Dette vil måske blot gøre børnene mere nysgerrige og få dem til at søge deres oplysninger andre og upassende steder. Et barn der er gammelt nok til at stille spørgsmålet er også gammelt nok til at få et enkelt og respektfuldt svar. Hvis man undlader at svare vil børnene måske ikke henvende sig til dig en anden gang for at få oplysninger.

Hvornår skal man begynde?

Mange forældre mener at deres børn i det mindste bør have en grundlæggende forståelse af disse spørgsmål før de begynder i skolen, hvor de kan få mindre nøjagtige oplysninger fra andre børn.

En bedstefader har fortalt: „Jeg havde ikke selv spurgt, men da jeg var seks år gammel besluttede min fader at det var på tide at fortælle mig hvor de små børn kommer fra. Han fortalte at mandens og kvindens kønslige forening er noget lige så naturligt som det at spise, men Gud har sagt at det kun må finde sted inden for ægteskabet. Så vil der både være en moder og en fader til at elske barnet og tage sig af det.“ Han siger videre: „Den forklaring kom lige i rette tid. Jeg havde allerede oplevet hvordan nogle seksårige havde moret sig over nogle umoralske tegninger de havde lavet og som jeg ikke forstod.“

Man bør naturligvis ikke fremstille det som noget man bør skamme sig over, men som noget privat. Du kan understrege at det er noget man kun taler om i familien. Hvis barnet glemmer det, kan du venligt sige: „Ssshh! Husk, det taler vi kun med hinanden om.“

Ikke chokerende

Hvis nogle af vore læsere finder det chokerende at det er nødvendigt at behandle dette emne, så tænk blot på hvor mange samvittighedsfulde unge forældrepar der gerne vil kunne forklare disse ting for deres børn på en respektfuld måde. Er en regulær forklaring i et kærligt hjem ikke langt at foretrække frem for den måde hvorpå mange forældre selv har lært om disse ting — fra smudsige kilder uden for familien?

Hvis du lytter til og besvarer dine børns spørgsmål på en respektfuld måde, vil du gøre det langt lettere for dem at komme til dig med andre spørgsmål efterhånden som årene går og de får behov for flere oplysninger.

[Fodnoter]

[Illustration på side 6]

En kommende familieforøgelse er en god lejlighed til at give værdifuld undervisning

Vigtigt at begynde tidligt

BØRN har ret til at få en fornuftig og grundig forklaring på hvordan deres krop fungerer og hvordan de beskytter sig mod umoralske personer. Men hvornår skal man begynde? Tidligere end mange tror.

Puberteten er den tid hvor de første tegn på kønsmodningen viser sig. Nogle piger får måske deres første menstruation omkring 10-årsalderen eller endnu før, andre først i 16-årsalderen eller senere. En dreng kan allerede få sin første ufrivillige natlige sædudtømmelse i en alder af 11 eller 12 år. Er dine børn forberedte på dette før denne tid, for eksempel omkring niårsalderen?a Vil de også på dette tidspunkt være klar over vigtigheden af at de bevarer deres jomfruelighed?

Fortæl dem om legemets forandringer

Din datter har ret til at vide hvilke gudgivne forandringer der vil finde sted i hendes legeme. Moderen kan måske omtale sin menstruation og vise datteren hvilken form for menstruationsbeskyttelse hun benytter. Hun kan forklare at der er tale om helt normale processer i legemet. Moderen kan på en positiv måde forklare datteren at kroppen er ved at forberede sig til at hun om nogle år kan gifte sig og få børn. En moder kan forklare sin datter at der under den månedlige cyklus dannes en blød, svampet hinde i livmoderen, som er fyldt med blodkar. Når der ikke undfanges et barn vil denne hinde blive afstødt og passere ud gennem skeden, hvilket kaldes menstruation.

Din søn bør også i forvejen vide noget om ufrivillig natlig sædudtømmelse. (5 Mosebog 23:10, 11) Han bør forstå at udtømmelsen af en klæbrig væske, nogle gange i forbindelse med en drøm, blot er den måde hvorpå kroppen skiller sig af med den ophobede sædvæske. Både dine sønner og døtre bør vide at der ikke er noget forkert ved disse legemsforandringer. Deres krop er blot ved at forberede sig på et eventuelt fremtidigt ægteskab hvor de kan sætte børn i verden.b

Som forældre bør I tage disse spørgsmål alvorligt. Det er den måde Gud har indrettet os på, og Gud har udnævnt jer som lærere for børnene.

Hvad er sikker sex?

Efterhånden som årene haster af sted og jeres børn bliver teenagere, må I forvisse jer om at de véd at sex mellem ugifte er farligt, også selv om andre siger det modsatte. Seksuelt overførte sygdomme, deriblandt AIDS, er blevet en verdensomfattende svøbe. Sådanne sygdomme kan medføre sterilitet, vanskabte børn, kræft, ja, endog døden. De kan desuden overføres af personer som ikke engang er klar over at de er smittede.

Dine børn bør også forstå at der ikke findes nogen form for prævention som med ét hundrede procents sikkerhed kan hindre graviditet eller sygdomssmitte. Der er faktisk et forbavsende højt antal unge der bliver gravide selv om de bruger forskellige former for prævention. Og selv om man siger at kondomer beskytter én mod at blive smittet med AIDS af en sexpartner, har tidsskriftet The New England Journal of Medicine skrevet at kondomer i 17 procent af tilfældene ikke hindrer overførelsen af AIDS.

Ray Kerrison, der er spalteredaktør ved avisen New York Post, imødegår påstanden om at kondomer ’mindsker risikoen for at man kan pådrage sig AIDS til et minimum’ idet han skriver: „Et minimum! Hvis man spiller russisk roulette ved at sætte en patron i en revolver og drejer tromlen, er muligheden for at man dør som én til seks. Når man bruger kondom er sandsynligheden for at man får AIDS som én til fem. Vi kan nu give myten om at kondomer beskytter en mod AIDS dens rette navn. Det er seksuel roulette.“

Dine børn bør vide at der findes en ganske enkel løsning på problemet med seksuelt overførte sygdomme. Man skal blot anerkende Guds ordning for brugen af forplantningsorganerne. Det er afgjort det sikreste kun at lade sin seksualitet komme til udfoldelse inden for ægteskabet, i et livslangt forhold med én partner, der lever på samme måde.

Guds vejledning en beskyttelse

Bibelen siger: „En mand . . . skal holde sig til sin hustru.“ „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ „Ingen utugtig . . . har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“ — 1 Mosebog 2:24; Mattæus 5:27; Efeserne 5:3, 5.

Denne vejledning er ikke undertrykkende, men fører snarere til lykkelige og nært sammenknyttede familier. Det ufødte barn vil derved få noget det har ret til, nemlig to forældre, en fader og en moder. De har hver især deres specielle egenskaber som de kan give videre til barnet — noget som den anden ikke kan give det.

Som forældre må I både ved jeres undervisning og jeres eksempel indprente Bibelens principper dybt i barnets hjerte og sind. I må bygge med solide, ildbestandige materialer. Som Bibelen siger: „Hver enkelts arbejde [vil] blive gjort kendt, for dagen vil røbe det, fordi den åbenbares ved hjælp af ild, og ilden selv skal prøve hvordan hver enkelts arbejde er.“ Hvis I bygger med gode materialer og jeres arbejde står prøve vil I blive rigt belønnet. — 1 Korinther 3:13.

Men vi mangler at behandle et vigtigt spørgsmål: Hvordan kan man undervise sine børn yderligere, efterhånden som teenageårene går og de er ved at blive voksne?

[Fodnoter]

[Illustration på side 8]

Det er vigtigt at forberede barnet på de legemlige forandringer der vil finde sted

De stormfulde teenageår

TEENAGERE er omgivet af erotiske budskaber. Man bruger sex til at sælge alt, lige fra sko til cowboybukser. Vor tids musik er fyldt med seksuelle overtoner. Fjernsynet viser hvordan mennesker, der præsenteres i et romantisk skær, går fra den ene affære til den anden. Men er det anstændigt?

En stor amerikansk avis har skrevet at „den massive udsendelse af programmer med seksuelt indhold“ i den bedste sendetid er „en foruroligende og helt uansvarlig programlinje“. The Journal of the American Medical Association har kaldt det „underholdnings- og reklamebranchens udnyttelse af unge“.

Sørg for at dine børn bliver klar over at ikke alle lever på den måde. Selv hvis halvdelen af alle amerikanske 17-årige piger har haft seksuelle forhold, hvilket nogle hævder, vil det stadig sige at den anden halvdel ikke har haft det. Som forhenværende undervisningsminister i USA William J. Bennett har sagt: „Det er ikke ’alle’ der gør det, og det ville være godt hvis vi også støttede de unge som udgør den anden halvdel af de 17-årige.“

Han påpegede at i en undersøgelse foretaget ved Grady Memorial Hospital i Atlanta i Georgia, USA, var 9 ud af 10 piger under 16 år „interesserede i at lære hvordan man kan sige nej“. Det er nødvendigt at du overbeviser dine børn om at de ikke blot skal komme med et vagt og usikkert afslag, men et klart og utvetydigt nej — hvilket er den eneste rigtige reaktion på enhver umoralsk opfordring. Hjælp dem til at forstå at de mennesker som er værd at have med at gøre vil respektere dem for dette. En teenager ved navn Emily har således sagt til en californisk avis: „Dem man respekterer mest er dem der ikke har seksuelle forhold.“

Hjælp dine halvvoksne børn til at indse at kønsdriften er en stærk kraft — så stærk at hele menneskeheden er blevet til ved denne kraft. Men det betyder ikke at den ikke kan kontrolleres. Det betyder tværtimod at den ligesom en sportsvogn med mange hestekræfter må bruges på rette måde. Man må følge færdselsreglerne. Hvis man ignorerer sådanne regler på en snoet bjergvej kan følgerne blive katastrofale. Hvis man ignorerer Guds love om kønslivet vil det også ende katastrofalt. Hvordan kan du hjælpe dine højtelskede børn til at forstå dette?

Lær dem at ærbarhed er meget værd

Du kan fortælle dine teenagebørn om det gode eksempel den smukke unge sjulamitpige i Bibelen satte. Hun kunne med stolthed sige: „Jeg er en mur, og mine bryster er som tårnene.“ Moralsk set var hun som en uindtagelig borgmur med utilgængelige tårne. Hendes kommende ægtemand betragtede hende som „en der finder fred“. Ja, det giver fred i sindet når man ikke har noget at fortryde, hvilket er en af de store fordele ved at forblive ærbar. — Højsangen 8:10.

Men hvordan kan et ungt menneske bevare en god moral, ja, være som en mur? Før det overhovedet bliver aktuelt må du forvisse dig om at dit barn er klar over at det er nødvendigt at tage visse forholdsregler, ved at undgå omstændigheder der kan føre til umoralitet — og ofte gør det. De bør for eksempel vide at ligesom spritkørsel kan føre til en ulykke, sådan kan en ungdomsfest hvor andre har medbragt alkohol, eller hvor der ikke er nogen ansvarlige voksne til stede, ofte ende katastrofalt.

Hjælp dem også til at forstå at det at opholde sig alene i et hus eller i en lejlighed sammen med et andet ungt menneske af det modsatte køn, vil være at udsætte sig for fristelse. Unge må helt klart forstå den moralske fare det medfører at lade en som de ikke er gift med, berøre deres kønsdele, indbefattet brysterne. Forklar dem at en forførelse ofte begynder med seksuelt stimulerende berøringer af disse legemsdele. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:1.

Hjælp dine børn til at forstå at ægte kærlighed omfatter langt mere end sex og at seksuelle forhold uden for ægteskabet er forkert. Nogle unge dyrker sex før de binder sig i et ægteskab. De har måske seksuelle forhold med flere partnere uden at de nogen sinde gifter sig. Som årene går indser de at det de i virkeligheden har brug for er en ægtefælle, men nu er de ensomme og forladte. Ganske vist er der aldrig nogen der har krævet at de forpligtede sig til noget, men der er heller aldrig nogen der har forpligtet sig over for dem.

Dine sønner og døtre bør vide at deres jomfruelighed er alt for dyrebar til at de blot skal kaste den fra sig. Hjælp dit barn til at indse at man kun kan opnå sand glæde ved et seksuelt forhold inden for rammerne af den hellige ægteskabsordning. I et smukt, poetisk sprog siger Bibelen: „Drik vand af din egen cisterne, rindende vand af din egen brønd. Skal dine kilder løbe ud på gaden, dine vandstrømme på torvene? Lad dit kildevæld være velsignet, og fryd dig over din ungdoms hustru.“ — Ordsprogene 5:15, 16, 18.

Kærlige forældre vil gøre en ihærdig indsats for at lære deres børn disse ting. Dette er en særlig udfordring i dag hvor graviditeter uden for ægteskabet er almindeligt accepteret. Lillian, der er sygeplejerske på en fødeafdeling, siger at det ikke længere overrasker hende at se skrækken lyse ud af øjnene på en 15-årig ugift fader når en af de stolte bedsteforældre anbringer en nyfødt søn i hans arme som han hverken er rede til, villig til eller i stand til at acceptere.

En fjernsynskommentator har påpeget at mange „meget unge enlige mødre“ ofte er ude af stand til at færdiggøre skolen, få arbejde eller give deres børn en god opdragelse. Disse teenagemødre, siger han, „er fanget i deres egen personlige tragedie. . . . Fattigdommen er næsten uundgåelig, og denne onde cirkel er svær at bryde ud af.“

Jeres eget eksempel

Jeres egen adfærd vil have stor indflydelse på jeres børn. Og det kan være på områder man måske ikke umiddelbart er opmærksom på. Hvad sker der hvis en fader har for vane at kigge efter tiltrækkende kvinder? Eller hvis en moder siger: „Sikke en flot fyr!“ når en pæn mand går forbi? Tilskynder sådanne forældre deres teenagere til at forblive moralsk rene? Hvis du først og fremmest beundrer det ydre, skal du ikke blive overrasket hvis dine børn sætter ydre fortrin over venlighed, ægte kærlighed, gode moralske egenskaber eller en persons hengivenhed for Gud.

At lære dine børn hvad de har brug for at vide om kønslivet omfatter altså langt mere end du måske havde forestillet dig. Det indbefatter din egen indstilling, den ånd du skaber i hjemmet, at du er villig til at begynde at undervise dine børn fra de er små, samt det eksempel du sætter. Alt dette kræver naturligvis tid og kræfter, men lønnen er stor.

Hvis man endnu ikke har undervist dem

Men hvad nu hvis dine børn næsten er voksne og du stadig ikke har drøftet dette igennem med dem? Så kan du sige: „Jeg har begået en fejl ved ikke at have talt med dig om det her noget før, men jeg vil gerne at du skal få så god en tilværelse som muligt og derfor må jeg forsøge at gøre det nu.“

Det er afgjort bedre at drøfte dette igennem med sine børn når de er store end helt at undlade det. Det er et vigtigt ansvar og et privilegium at give sine børn undervisning i moralske spørgsmål. Ron Moglia fra New York University har sagt: „De forældre der giver afkald på retten til at tale med deres børn om kønslivet, giver afkald på en af de mest glædelige oplevelser de kan få.“

Hvis du først for nylig har lært Guds moralnormer at kende og dine børn ved at du ikke tidligere har levet efter dem, så forvis dig om at de forstår hvorfor du har ændret holdning. Du kunne eventuelt foreslå at de læser dette blad og derefter drøfte det med dem. Lad dig ikke affærdige hvis de siger: „Jeg ved det hele!“ Intet af det de har hørt fra jævnaldrende — eller deres egen oplevelse af det seksuelle — kan gøre det ud for sund, moralsk vejledning. Sandheden er at uvidenhed kan være katastrofalt.

Børneopdragelse kan kræve en stor indsats, men belønningen vil være alle anstrengelser værd. Som Bibelen tydeligt og klart siger: „Den retfærdige vandrer i sin uangribelighed. Lykkelige er hans sønner efter ham!“ — Ordsprogene 20:7.

[Illustration på side 9]

Hvad lærer fjernsynet om kønslivet?

[Illustration på side 10]

Det får ofte alvorlige følger at ignorere færdselslovene. Det samme gælder hvis man ignorerer Guds love for en ret adfærd