Uidentificerede flyvende genstande — Hvad er det?

Betty Cash og Vickie Landrum samt hendes søn Colby påstår at de den 29. december 1980 mærkede varmen, røgen og flammerne fra en ufo (uidentificeret flyvende genstand). Ifølge en rapport beskrev de den som ’en stor, diamantformet genstand der svævede i luften foran deres bil på en øde markvej i nærheden af Huffman, nordøst for Houston i Texas’. De hævder at denne oplevelse resulterede i at de fik visse helbredsproblemer. — Miami Herald, 4. september 1985.

De to kvinder troede at den amerikanske regering var indblandet, for „fartøjet fløj kort efter mod nord, ledsaget af cirka 23 militærlignende helikoptere“. Vickie Landrum har ifølge rapporten sagt at de „alle tre fik brandvabler og hårtab samt kom til at lide af svimmelhed og hovedpine“. Hun mener at genstanden udsendte en form for stråling der også har gjort dem alle tre overfølsomme over for sollys. De har derfor lagt sag an mod staten.

Sådanne avishistorier har gentagne gange henledt offentlighedens opmærksomhed på ufoerne. Philip J. Klass har skrevet i bogen UFOs — The Public Deceived: „Udsigten til at finde intelligent liv andre steder tiltrækker folk overalt, og mange dygtige forskere er optaget af en sådan søgen.“ ’Men hvorfor lige nu?’ spurgte Edward Dolnik i en artikel i The New Republic for august 1987, under overskriften „Nærkontakt“. Han svarede selv: „Den forklaring der er mest fremherskende i dag er at mange nærer en dyb og apokalyptisk frygt der har forbindelse med at vi nærmer os årtusindskiftet.“

Tror folk på ufoer?

Tror du på ufoer? Har du nogen sinde set noget på himmelen en aftenstund der har forbløffet dig? Mange i dag tror på ufoer, hvad enten det skyldes en „apokalyptisk frygt“ eller en eller anden oplevelse. Edward Dolnik skriver i sin bog at en gallupundersøgelse har vist at „57 procent af alle universitetsuddannede amerikanere tror på at der findes liv andre steder end på jorden“. Han tilføjer: „Spørger man amerikanere uden en universitetsuddannelse falder tallet til 46 procent.“

Førhen beskrev man sædvanligvis ufo-observationer som mærkværdige og usædvanlige syner på himmelen eller på nært hold. Nylige rapporter synes imidlertid at koncentrere sig om de beretninger hvor der fortælles om direkte kontakt med mennesker. Nogle hævder at have mødt ’fremmede’ som har bortført mennesker. I sådanne beretninger antyder man at de ’fremmede’ i visse tilfælde har til hensigt at foretage biologiske eller endog genetiske eksperimenter med jordboerne. Sådanne påstande har igen fået offentligheden til at interessere sig for ufoer.

Rapporter om sådanne hændelser strømmer ind fra hele verden. Der er for eksempel en rapport fra Schweiz om en mand som hævder at han igennem en periode på fem år har „taget i hundredvis af skarpe og detaljerede fotografier. Han har også optaget lyde af ’rumskibe’, indsamlet adskillige metalprøver og filmet rumskibet mens det fløj“. Det hedder videre i rapporten: „Snesevis af vidner har set rumskibene og bekræftet [mandens] fantastiske historie. Hans vidneudsagn er både blevet undersøgt af professionelle sikkerhedsfolk under ledelse af en pensioneret oberst fra det amerikanske luftvåben og af forskere hos IBM, NASA’s jetlaboratorium, Arizonas statsuniversitet og McDonnell Douglas’ flyfabrikker.“

Der høres stadig om sådanne historier. En af de mest interessante stod at læse i avisen The Tampa Tribune for 30. januar 1989. Avisen bragte en farvetegning af et „rumskib“ der var blevet fotograferet i udkanten af Gulf Breeze i Florida. Artiklen berettede blandt andet om hvad en mand ved navn Ed havde oplevet. Her følger beretningen om hans første møde: „Da han kiggede ud gennem glasdørene i sit soveværelse, fortæller Ed, stod han ansigt til ansigt med en barnelignende skabning klædt i gråt.“ Ed hævder at disse møder stod på gennem et stykke tid og at han tog mange fotografier. Men avisen bragte dog ikke nogen af disse fotografier.

Da der tid efter anden bringes sådanne sensationelle historier i aviser, ugeblade og bøger der bliver bestsellere, kan det ikke undre at folk spørger: Hvad skal man tro? Findes der virkelig ufoer eller er de blot fantasifostre? Indeholder historien beretninger om ufoer? Kan det tænkes at forklaringen ligger uden for den moderne videnskabs virkefelt? Disse og andre spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

UFO’er — Før og nu

Fra de ældste tider har mennesker berettet om mærkelige himmelfænomener. En af faraonerne har beskrevet ildringe som han har set på himmelen, og de amerikanske indianere har legender om flyvende kanoer. De gamle romere har beretninger om nogle der så flyvende skjolde, og ifølge visse tydninger af aztekernes inskriptioner, antager nogle at guden Quetzalcoatl kom til jorden iført en rumhjelm forsynet med næb, i et slangelignende luftskib.

Ifølge gamle beretninger fra 1561 og 1566 så „skarer“ af indbyggere i Basel i Schweiz og i Nürnberg i Tyskland nogle usædvanlige syner på himmelen. I årene 1896 og 1897 skete der noget helt ekstraordinært i De Forenede Stater. Folk i hele landet fortalte at de havde set et luftskib på himmelen. Det hed sig: „Amerika har aldrig før oplevet en tilsvarende spænding som den det mystiske luftskib skabte.“ Disse observationer fandt sted i både storbyer og landsbyer overalt i De Forenede Stater, begyndende i Californien. Det interessante er, hedder det i bogen The Great Airship Mystery, at „flyvningens historie ikke indeholder oplysninger om et styrbart luftskib der kunne bevæge sig over store afstande i De Forenede Stater i slutningen af 1890’erne“.

En af de mest omtalte og udførlige historier kom fra en lille by i Kansas. Historien, der foregår i 1897, beretter at en af de lokale, Alexander Hamilton, havde oplevet at et luftskib var dalet ned i hans kvægfold. Da skibet omsider lettede igen, tog mandskabet en af kvierne med sig. Senere fandt en nabo fem-seks kilometer derfra, „huden, benene og hovedet på sin mark“. Mange år senere da historien blev trykt på ny, blev den afsløret som svindel.

Beretninger som denne, hvad enten de er opdigtede eller hævdes at være sande, er blevet genoptrykt i nyere bøger om emnet. Mange af rapporterne fra før århundredskiftet er blevet glemt i støvede avisarkiver på nær nogle få som i bemærkelsesværdig grad ligner begivenheder der begyndte at indtræffe over 40 år senere. Det fik folk til at huske og undersøge hvad der tidligere var sket, og man lagde mærke til påfaldende lighedspunkter.

Ufoer i nyere tid

Man begyndte på ny at interessere sig for emnet under den anden verdenskrig da de allieredes bombepiloter rapporterede om „mærkelige lyskugler og tallerkenformede genstande som fulgte efter dem når de fløj over Tyskland og Japan“. De amerikanske piloter kaldte dem „foo-fighters“, efter det franske ord feu, der betyder ild. Den anden verdenskrig (1939-45) ophørte, og det samme gjorde beretningerne om de såkaldte „foo-fighters“, men historierne om mærkelige hændelser fortsatte.

I Vesteuropa og Skandinavien blev der rapporteret om vingeløse fartøjer som man kaldte spøgelsesraketter. De blev ofte beskrevet som noget der trak et flammespor hen over himmelen. Som reaktion på disse rapporter følte De Forenede Stater sig „tvunget til at sende to topsikkerhedsfolk til Sverige“. De ovennævnte historier var blot begyndelsen. Den beretning der lod til at forbløffe hele verden og som indledte de flyvende tallerkeners æra, blev fortalt af Kenneth Arnold, en privat pilot og forretningsmand. Den 24. juni 1947 fortalte han at han havde set „en kæde af ni ejendommelige luftfartøjer der nærmede sig Mount Rainier [i staten Washington i USA]“. Han beskrev dem som „tallerkenlignende genstande“ der var „flade som tærteforme og så blanke at de reflekterede solen som et spejl“. Han skulle efter sigende have målt deres hastighed „til omkring 1900 kilometer i timen“. Dette var langt hurtigere end datidens jetfly kunne flyve.

Ordet „tallerken“ talte til pressens fantasi og resulterede i udtrykket „flyvende tallerken“. Efter at denne historie var blevet omtalt i hele verden begyndte mange som havde set mærkelige ting på himmelen at fortælle deres forskelligartede historier. Dette, samt andre observationer, tiltrak militærets opmærksomhed.

Den amerikanske regeringsundersøgelse

Åbenbart på foranledning af en højtstående militærperson fik ufoerne til sidst den amerikanske regerings officielle opmærksomhed. Det resulterede i „Project Sign“, der begyndte den 22. januar 1948. Undersøgelsesgruppen skulle udføre sit arbejde under ledelse af den luftfartstekniske efterretningskommando der befandt sig i nærheden af Dayton i Ohio, USA. Projektet var næppe begyndt før det blev ramt af en tragedie. Militærpiloten kaptajn Thomas Mantell mistede livet ved et flystyrt mens han forfulgte en på daværende tidspunkt uidentificeret genstand. Han har måske mistet bevidstheden fordi han fløj for højt uden at bruge iltmaske. Senere fandt man ud af at han muligvis forfulgte en forskningsballon.

Denne ulykke, samt en ny observation foretaget af to piloter fra flyselskabet Eastern Airlines, skabte fornyet bekymring om ufoer. Ifølge rapporten var flyet taget af sted fra Houston i Texas med kurs mod Atlanta i Georgia, da piloten pludselig blev tvunget til at foretage en hurtig undvigemanøvre for at undgå at ramme „et vingeløst B-29 flyskrog“ der passerede ham højre om. En passager og adskillige mennesker på jorden synes at bekræfte historien.

Gruppen omkring „Project Sign“ fremlagde omsider en rapport der skuffede nogle. Senere blev nogle af de medlemmer af gruppen der var positive over for tanken om at der findes ufoer, skiftet ud, og projektet ændrede navn til „Project Grudge“ („modvilje“). På dette tidspunkt nåede troen på ufoernes eksistens ellers nye højder, efter at den pensionerede major Donald E. Keyhoe havde skrevet artiklen „Der findes flyvende tallerkener“. Artiklen blev offentliggjort i januar 1950 i bladet True, et nummer der fik stor udbredelse. For at stimulere den store interesse for emnet, bragte bladet endvidere en artikel af orlogskaptajn R. B. McLaughlin, med titlen „Hvordan videnskabsmænd har sporet de flyvende tallerkener“. Begejstringen var dog kortvarig — andre blade, såsom Cosmopolitan og Time, bragte artikler der satte det hele i relief. Disse artikler, samt det forhold at der et stykke tid ikke blev foretaget nye observationer, bevirkede at interessen tog af. Men året 1952 blev et bemærkelsesværdigt år i ufoernes historie.

Ufo-året 1952

I 1952 modtog USA’s luftfartstekniske efterretningskommando rapporter om det største antal ufo-observationer nogen sinde, nemlig 1501. På grund af det øgede antal observationer besluttede det amerikanske luftvåben i begyndelsen af marts 1952 at danne en særorganisation kaldet „Project Blue Book“. I dette år med stor ufo-aktivitet var observationerne mange og forskelligartede.

Omkring midnat mellem den 19. og 20. juli blev der foretaget en række særdeles bemærkelsesværdige observationer over Washington, D.C. Det blev rapporteret at „der havde vist sig en række uidentificerede flyvende genstande på to radarskærme ved en lufthavn i Washington. I begyndelsen bevægede genstandene sig langsomt . . . hvorefter de skød af sted med ’enorm fart’“. Radarbillederne stemte overens med øjenvidneskildringer. Det hedder endvidere i rapporten at man forsøgte at nærme sig genstandene i fly, men „de forsvandt da jetflyene nærmede sig“.

I 1966 krævede det daværende kongresmedlem fra Michigan, Gerald R. Ford, at man foretog endnu en undersøgelse af ufoerne. Dette skete som følge af at der var observeret flere ufoer i hans stat. Det medførte at Colorados universitet iværksatte endnu en undersøgelse, der blev ledet af den fremtrædende fysiker dr. Edward U. Condon. Ved slutningen af undersøgelsen i 1969 fremsatte man den såkaldte Condon-rapport. Heri hed det blandt andet: „I de sidste 21 år har ufo-forskningen ikke bidraget med øget videnskabelig viden . . . en yderligere omfattende forskning af ufoer er tilsyneladende ikke berettiget hvis man dermed håber at gøre videnskabelige fremskridt.“

Dette stoppede den amerikanske regerings officielle undersøgelse af ufoerne, og medvirkede til at dæmpe offentlighedens interesse. Men ufo-debatten eller ufo-observationerne fortsatte. Ifølge en rapport „måtte 20 procent af de 95 observationer der blev behandlet i dokumentet, betegnes som ’uforklarlige’“.

Interessen for ufoer er tilsyneladende steget og faldet i takt med antallet af observationer. I årene 1973 og 1974 blev der for eksempel foretaget en del ufo-observationer. Da vi nåede 1980’erne blev emnet igen taget op i nyhedsmedierne. Men hvad er forskere og andre eksperter her i nyere tid nået frem til?

[Illustration på side 5]

Nogle mener at aztekerguden Quetzalcoatl kom til jorden i et slangelignende luftskib

UFO’er — Kan de identificeres?

Hvilken forklaring giver videnskabsmænd på ufoerne? Nu afdøde dr. Donald H. Menzel, der var astronom ved Harvard-universitetet, og Philip Klass, tidligere redaktør af bladet Aviation Week, er blandt dem der har studeret emnet ufoer. De mener at ufoer i virkeligheden er ifoer (identificerede flyvende genstande). Når man undersøger dem nærmere har ufoerne vist sig at være genstande eller effekter der lader sig identificere, såsom vejrballoner, natlige reklamefly, helikoptere, meteorer eller bisole.a

Philip Klass har forklaret ufoerne som naturfænomener eller som fejltydninger. Han mener for eksempel at nogle ufoer kan have været en slags kuglelyn eller plasma. Hans kritikere var imidlertid hurtige til at indvende at plasma, hvilket er stærkt ioniseret gas, kan have en meget kort levetid og ikke er en tilfredsstillende forklaring på problemet. Han siger at nogle af de ufoer der er blevet observeret på en radarskærm kan være tekniske fejl eller skyldes vejrfænomener. Men ifølge nogle radaroperatører forklarer dette ikke den tilsyneladende intelligente adfærd der nogle gange observeres. Philip Klass mener at mennesker der pludselig udsættes for en kortvarig og uventet oplevelse „kan være særdeles unøjagtige i deres forsøg på at beskrive præcis hvad de har set“.

I sin bog Pseudoscience and the Paranormal siger Terence Hines at „omhyggelige undersøgelser har resulteret i helt naturlige forklaringer på selv meget imponerende ufo-rapporter. . . . Alle disse tilfælde viser hvor upålidelige næsten alle øjenvidneskildringerne er. I næsten hvert eneste tilfælde var øjenvidnernes beskrivelse væsentlig forskellig fra den egentlige oplevelse, men kun i meget få tilfælde løj øjenvidnerne med overlæg. Deres viden om hvordan ufoer ’bør’ se ud, samt synsbedragets virkning, påvirkede deres skildringer.“

Er ufoerne styret af væsener fra rummet?

En populær teori går ud på at ufoerne har forbindelse med intelligente væsener fra det ydre rum. Den afdøde dr. James McCampbell var en af de største fortalere for denne teori. Han sagde advarende: „Det lader til at en superintelligent fremmed art er i færd med at knytte sig nært til miljøet på vor Jord.“ Major Donald E. Keyhoe, „en pensioneret marineofficer der var blevet freelanceskribent . . . var den første der gjorde ufoerne populære, og han hævdede at de kom fra det ydre rum,“ skriver Philip Klass i sin bog UFOs — The Public Deceived. Også Donald Keyhoe fremsatte teorien om „rumvæsener“ og sagde advarende: „Hvis det er de fremmedes hensigt at komme til Jorden vil det skabe en bølge af frygt og hysteri.“

Nogle forskere er blevet grebet af tanken om at ufoerne stammer fra højerestående væsener der befinder sig i et „parallelt univers“. Ifølge denne teori er disse væsener måske „i stand til at manipulere med de elektriske kredsløb i menneskesindet“. Dette ville efter sigende sætte dem i stand til at øve indflydelse på jordens regeringer. Nogle siger at der er tale om „intelligensvæsener [som har forbindelse med] verdens førende religiøse bevægelser, mirakler, engle, spøgelser, feer, nisser og lignende“. — UFO and The Limits of Science af Ronald D. Story.

Kan ufoerne identificeres?

Som vi har set er nogle forskere ret overbeviste om at de kan identificere alle ufoer som noget naturligt eller som kendte fænomener. Andre har imidlertid deres egne særlige teorier.

Dengang Condon-rapporten og emnet ufoer stadig havde offentlighedens bevågenhed, bragte Vågn op! nogle artikler om emnet og behandlede blandt andet nogle af de mere bemærkelsesværdige tilfælde.b Vågn op! nåede frem til den konklusion at „langt de fleste [ufo-]rapporter har samme årsag som ’Project Blue Book’ [en tidligere regeringsundersøgelse] anførte — nemlig planeter, flyvemaskiner, balloner, meteoritter og luftspejlinger“.

Artiklen sagde endvidere: „Den grundigere undersøgelse [opsummeret i Condon-rapporten] har klargjort hvor meget der skyldes forvrængning af de faktiske forhold. Den forklarer at folk tit har svært ved at genkende almindelige objekter på himmelen hvis forholdene er lidt usædvanlige, og at de derfor kan opfatte dem forkert. Når de derpå fortæller om det de har set, overdriver de måske, hvorpå historien yderligere overdrives i aviserne, så det til sidst hedder sig at der er landet rumskibe med små grønne mænd fra Mars.“

Den officielle „Condon-rapport“ og de ovenfor anførte konklusioner samt det dalende antal ufo-observationer var øjensynlig årsagen til at mange mistede interessen for emnet. Men i dag, over tyve år senere, har ufoerne stadig offentlighedens interesse. Som nævnt i den første artikel har en skribent ved et fremtrædende tidsskrift lagt mærke til at der er fremkommet et nyt element. Vi lever i en verden præget af „en dyb apokalyptisk frygt“ efterhånden som vi nærmer os år 2000.

Der er opstået en vis usikkerhed på grund af nylige påstande om at De Forenede Stater og også andre lande har ignoreret eller hemmeligholdt visse oplysninger angående ufoerne. Forfatteren til en bog der udkom i 1988 benyttede sig af en lov om informationsfrihed der blev vedtaget i De Forenede Stater i 1966, samt kilder i andre lande, og indsamlede oplysninger der, som han siger, „ud over enhver tvivl beviser at man har holdt mange oplysninger vedrørende ufoerne hemmelige“. — Above Top Secret af Timothy Good.

I sin bog Light Years ønsker Gary Kinder at få at vide hvilke beviser der skal til for at overbevise myndighederne om at der findes ufoer. Han skriver at et øjenvidne har spurgt: „Hvori skal beviserne [på at der findes ufoer] bestå? Skal der lande en ufo ved indgangen til Pentagon i nærheden af stabschefernes kontorer? Eller er det bevis nok at en radarstation opdager en ufo, sender et fly af sted for at undersøge den, piloten ser den og låser den fast på sin radar, blot for kort efter at se ufoen forsvinde med en fænomenal hastighed?“

På den anden side siger professor Hines at de 997 sider der er blevet frigivet, og som dækker perioden fra 1949 til 1979, ikke tyder på at regeringen prøver at skjule noget. Han siger: „En undersøgelse af de hemmelige CIA-papirer og -dokumenter om ufoer tyder på at [CIA] kun har begrænset interesse i fænomenet og er skeptisk over for hypotesen om at det drejer sig om væsener fra andre planeter. Disse dokumenter . . . viser også at der ikke er noget om de gentagne påstande om at regeringen søger at skjule ’sandheden’ om ufoerne.“

En af de væsentligste årsager til mangelen på beviser er at man aldrig har kunnet fremvise nogen ufoer, og der er heller aldrig nogen overjordiske væsener der har vist sig for offentligheden. Desuden, siger professor Hines, „findes der ikke noget fotografi af en ufo der kan betragtes som ægte og som viser andet end utydelige konturer eller lysprikker“. Eksperter har den ene gang efter den anden identificeret ufoer som observationer af Venus eller andre himmellegemer der blot er blevet tydet forkert. Det står klart at man ikke har fundet nogen løsning på ufo-problemet som har tilfredsstillet alle parter.

Dengang Condon-rapporten var nyhedsstof, drøftede en Vågn op!-korrespondent under private forhold nogle af resultaterne med en af de forskere der var tilknyttet projektet og som arbejdede i Boulder i Colorado. Forskeren mente åbenbart at i de tilfælde hvor man ikke havde kunnet finde frem til en naturlig forklaring på ufo-observationen, drejede det sig om en eller anden form for „mental sanseopfattelse“. Skønt mange ufo-observationer kan forklares videnskabeligt som noget fysisk eller som fejlidentifikationer, kan nogle også være mentale eller psykologiske oplevelser eller perceptioner.

Forbindelse med det okkulte?

Når man skal gøre rede for de mentale og psykologiske oplevelser som nogle der har rapporteret om ufoer har haft, opdager man visse ligheder med spiritistiske eller andre paranormale fænomener. Som eksempel herpå kan nævnes nogle af de udtalelser John H. Andrews fremsætter i sin bog The Extraterrestrials and Their Reality. I forbindelse med at han takker dem der har hjulpet ham med at fremstille bogen, siger han: „Jeg skylder også de fire rumvæsener stor tak [„ikkejordiske væsener i fysiske menneskelegemer der kredser ubemærket omkring os“] som fortalte mig deres historie og som ønskede at forblive anonyme. Også tak til de utallige medier og talerør som hjalp mig med mine mange eksperimenter, samt til de ikkejordiske væsener for deres mange oplysende budskaber.“ Han siger om disse ’rumvæsener’: „De var alle ret intelligente; alle var talerør for usynlige væsener.“ — Jævnfør Første Samuelsbog 28:7, 8; Efeserne 6:12.

John Andrews hævder også at have modtaget budskaber fra væsener uden for jorden. Nogle af dem lød: „Døden findes ikke. . . . Der er intet der er godt eller ondt. [Jævnfør Første Mosebog 3:3, 4.] . . . Skabelse, evolution og reinkarnation er alt sammen processer der virker i universet. . . . Vi (de ikkejordiske væsener) er ikke kommet for at regere eller herske over jer, men for at vejlede jer. . . . Jorden vil snart gennemgå kolossale og voldsomme forandringer. Når disse forandringer er overstået vil kun 1/1000 af den nuværende befolkning være i live!“

Bibelen taler også om ikkejordiske åndeskabninger, engle. Der findes lydige engle og ulydige, oprørske engle — dæmoner. I hele den bibelske historie er der mange eksempler på at Gud har brugt trofaste engle når han skulle kommunikere med mennesker. (1 Mosebog 22:9-18; Esajas 6:1-7) Satan gør stadig brug af sine dæmoner i et forsøg på at vildlede mennesker med alle former for filosofier, påfund, budskaber og kulter der leder folk bort fra budskabet om at Guds rige, hans himmelske regering, inden længe vil herske over en renset jord. — Jævnfør Lukas 4:33, 34; Jakob 2:19; Åbenbaringen 12:9; 21:1-4.

Den kristne apostel Paulus advarede om den dæmoniske indflydelse der ville finde sted i de sidste dage da han skrev: „Den inspirerede udtalelse siger udtrykkeligt at i senere tidsperioder vil nogle falde fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme.“ — 1 Timoteus 4:1.

Når vi tænker på hvor langt vi er inde i denne apokalyptiske tidsalder, vil det bestemt ikke være tilrådeligt for kristne at bruge værdifuld tid på dybtgående undersøgelser af sådanne emner. Vi bør i stedet koncentrere os om at adlyde følgende budskab fra den ikkejordiske hellige engel: „Frygt Gud og giv ham ære, for hans doms time er kommet, ja tilbed ham som har dannet himmelen og jorden og hav og vandkilder.“ — Åbenbaringen 14:6, 7.

[Fodnoter]

[Ramme på side 10]

UFO’er — Videnskabens holdning

„Astronomi og ufoer har forbindelse med hinanden: hvis folk kendte noget mere til astronomi, ville der være langt færre ufo-observationer.“ — Astronomy, december 1988.

„Venus er den klareste af alle planeterne på nattehimmelen, og den er sikkert årsag til langt flere ufo-rapporter end noget andet objekt. . . .

De moderne lufthavnes radaranlæg identificerer nu automatisk alle luftfartøjer i området . . . Efterhånden som radarerne er blevet mere avancerede, kan de identificere luftfartøjerne og sortere alt andet fra. Det har bevirket at antallet af ufo-observationer på radaranlæg næsten er faldet til nul. Hvis ufoerne virkelig fandtes skulle man naturligvis forvente at . . . moderne radaranlæg ville øge antallet af ufoer observeret på radarskærme. . . .

I de næsten fyrre år hvor man har undersøgt fænomenet, er der ikke blevet taget ét eneste autentisk foto af en ufo, og man har heller ikke fundet nogen som helst efterladenskaber eller andre former for fysiske vidnesbyrd om deres eksistens. År efter år rapporteres der om imponerende observationer, og når de år efter år undersøges, viser de sig altid at være en fejlidentifikation eller et nummer.“ — Pseudoscience and the Paranormal af Terence Hines.

„Mange af problemerne opstår fordi himmelen fremviser en næsten endeløs række af forskellige og ejendommelige syner og genstande, og det vil kun være de færreste mennesker der nogen sinde vil få dem at se. Hvis det så sker vil man fejlagtigt tro at man har set noget ekstraordinært — og ikke blot noget han aldrig har set før. . . .

Sjældent har noget andet fænomen været så omgivet af svindel, hysteri, godtroenhed, religiøst vanvid, uduelighed og de fleste andre lidet flatterende menneskelige træk.“ — The Promise of Space af Arthur C. Clarke.

„Jeg ville ønske at følgende dybsindige ord stod indgraveret på tærskelen til samtlige af videnskabens templer: ’Det er den største dårskab at tro på noget blot fordi man ønsker at det skal forholde sig således.’“ — Louis Pasteur (1822-95).

[Illustration på side 8]

Hvis man ser fly, helikoptere eller natlige reklameballoner fra særlige vinkler, kan de ofte forveksles med ufoer

[Kildeangivelse]

Nite Sign, Inc.