For sundhedens skyld — drik vand!

DET findes lige ved køkkenvasken. Almindeligvis har vi let adgang til det. Det er billigt. Det kan forbedre ens sundhedstilstand. Det er et af legemets vigtigste næringsstoffer. „Det“ er ganske almindeligt vand. Men selv de der er interesseret i sundhed tænker ikke altid på at drikke vand nok.

Vidste du at vand udgør cirka 70 procent af et menneskes legemsvægt? Det er derfor ikke svært at se hvorfor der skal store mængder vand til at opretholde en sund legemsfunktion.

Vore nyrer udfører ganske vist et forunderligt arbejde. Med deres millioner af filterenheder befrier de blodet for urenheder og sender den rensede væske tilbage i blodkredsløbet. Man anslår at vi måtte drikke flere tusind kopper vand om dagen hvis det ikke var fordi nyrerne gjorde det muligt at genanvende vandet.

Men selv med sunde og velfungerende nyrer daler legemets væskebeholdning uafbrudt, hvilket nødvendiggør tilførsel af mere vand. Uden tilstrækkelig væske til at udskylle cellestofskiftets biprodukter kan legemets celler langsomt blive forgiftet af deres egne affaldsstoffer.

Heldigvis får vi en hel del vand ind sammen med maden, da mange fødemidler har et stort vandindhold. Vidste du for eksempel at et æg består af 74 procent vand? En bøf indeholder omtrent 73 procent vand, og en vandmelon hele 92 procent. Alligevel ville de fleste af os have godt af at drikke mere vand.

I tidsskriftet Weekend Australian anfører Michael Boddy nogle erfaringer som bjergbestigere har gjort, til støtte for påstanden om at en ophobning af giftige affaldsstoffer i kroppens celler kan medføre stærk udmattelse. Han siger: „Det mislykkedes for schweiziske bjergbestigere at besejre [Mount] Everest fordi de manglede vand; og det lykkedes for den britiske Sir Edmund Hillary-ekspedition af modsat årsag — deltagerne blev tvunget til at drikke tolv kopper vand daglig under bestigningen.“

Samme skribent nævner et eksperiment foretaget ved Harvard-universitetet som også bekræfter værdien af at drikke vand. En lille gruppe sportsfolk blev bedt om at trave med en hastighed af fem kilometer i timen uden at drikke vand. De holdt ud i cirka tre og en halv time. Så steg deres legemstemperatur pludselig til omtrent 39 grader, og snart brød de sammen af udmattelse.

Forsøget blev gentaget med en anden gruppe, men her fik deltagerne lov at drikke så meget vand de ville, når som helst de følte sig tørstige. Denne gruppe holdt ud i omkring seks timer, hvorefter de reagerede på nøjagtig samme måde som den foregående gruppe.

Så forsøgte man med en tredje gruppe. Deltagerne i denne gruppe blev nøje overvåget, og man fandt ud af at de mistede omtrent en kop vand fra kroppen hvert kvarter. Fordi gruppen hele tiden fik erstattet væsketabet med en tilsvarende mængde vand undgik alle den pludselige temperaturstigning, og ingen blev udmattede. Faktisk hævdede alle at de kunne have fortsat i det uendelige. Det ser derfor ud til at den naturlige tørst ikke er en sikker målestok for vort væskebehov. Vi behøver måske mere end tørsten kræver.

Måske kan vi alle forbedre vor sundhedstilstand ved at drikke mere af det kølige og forfriskende vand som Gud har stillet til rådighed for os.

[Illustration på side 18]

Ved at gå med en hastighed af fem kilometer i timen mister man en kop vand hvert kvarter