Det globale narkotikaproblem

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SPANIEN

EN NYFØDT skriger på et hospital i Madrid. En sygeplejerske prøver desperat at berolige den lille dreng, men til ingen nytte. Drengen lider af abstinenser fordi han ikke får heroin. Hvad der er endnu værre: han er hiv-positiv. Hans mor var afhængig af heroin.

En mor i Los Angeles kører intetanende ned ad en gade der kontrolleres af en narkobande. Her bliver hun mødt af en regn af kugler, der dræber hendes lille datter.

Tusinder af kilometer derfra, i Afghanistan, dyrker en bonde sin valmuemark. Det har været et godt år; produktionen er steget med 25 procent. Bondens familie kæmper for at overleve, og opiumvalmuer er meget indbringende. Men disse smukke opiumvalmuer vil blive omdannet til heroin, som ødelægger folks liv.

En genert pige i Sydney i Australien går på diskotek hver lørdag aften. Førhen var det svært for hende at blande sig med mængden, men for nylig har en pille der kaldes ecstasy, givet hende større selvtillid. De piller hun tager, indsmugles fra Holland, men man er også begyndt at fremstille dem på lokale laboratorier. Pigen synes at ecstasy får musikken til at lyde bedre, og hun mister sine hæmninger. Pillerne får hende også til at føle sig mere tiltrækkende.

For Manuel, en sej bonde der slider og slæber på sin lille gård i Andesbjergene for at tjene til livets ophold, blev livet lidt lettere da han begyndte at dyrke kokabuske. Manuel ville dog gerne holde op med at høste denne afgrøde, men han er bange for at det vil gøre de skånselsløse mænd der kontrollerer kokaproduktionen i hans område, rasende.

Det er blot nogle få eksempler på ansigterne bag det narkotikaproblem som er ved at ødelægge vores planet.a Hvad enten det drejer sig om forbrugere, producenter eller uskyldige tilskuere, har stofferne ubarmhjertigt overtaget kontrollen over deres liv.

Hvor stort er problemet?

FN’s generalsekretær Kofi Annan siger: „Stofmisbrug ødelægger vores samfund, er skyld i stigende kriminalitet og spredning af sygdomme som for eksempel aids; det dræber vores ungdom og er en trussel mod vores fremtid.“ Han tilføjer: „Man anslår at der i hele verden er cirka 190 millioner stofmisbrugere. Intet land går ram forbi, og intet land kan på egen hånd dæmme op for narkohandelen inden for dets grænser. Globaliseringen af narkohandelen kræver international indgriben.“

Situationen forværres af at der i de senere år er fremkommet noget der hedder designerdrugs.b Disse syntetiske stoffer fremstilles for at forbrugeren kan ’blive høj’, altså få en følelse af eufori. Da designerdrugs kan fremstilles billigt næsten alle steder, er politiet praktisk taget ude af stand til at føre kontrol med dem. I 1997 skrev FN’s Kommission for Narkotiske Midler advarende at disse syntetiske stoffer i mange lande er blevet en del af „forbrugerkulturen“ og må betragtes som „en uhyggelig trussel mod det internationale samfund i det næste århundrede“.

De nye euforiserende stoffer er ikke mindre stærke end de hidtil anvendte. Crack er mere vanedannende end kokain. Nye cannabissorterc har større bevidsthedsudvidende virkning, og en ny designerdrug kaldet ’ice’ er måske en af de mest sundhedsfarlige af dem alle.

Narkopenge og magt

Selv om stofmisbrugere udgør et mindretal, er der tilstrækkelig mange til at narkobaronerne, de der organiserer handel og produktion af narkotika, får stor magt. Disse skruppelløse mennesker driver en ulovlig virksomhed, der er blevet den mest indbringende forretning i verden. Narkotika tegner sig for 8 procent af al international handel, eller cirka 400.000.000.000 dollars årlig (2,8 billioner kroner). Alt imens narkopengene er i omløb jorden rundt, bruges de til at berige gangstere, korrumpere politistyrker, bestikke politikere og finansiere terrorisme.

Kan man gøre noget for at bremse narkotikaproblemet? Hvor stor indflydelse har narkohandelen på din økonomi, din sikkerhed og dine børns liv?

[Fodnoter]

[Kort på side 4, 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Verdensomspændende narkotikaproduktion og -handel

PRODUKTIONSOMRÅDER

Cannabis — urt (marihuana) og harpiks (hash)

Heroin

Kokain

Pilene peger på vigtige handelsruter for narkotika.

[Kildeangivelse]

Kilde: World Drug Report, udgivet af FN

[Kildeangivelse på side 3]

U.S. Navy photo

Hvordan stofmisbrug berører dit liv

LIGESOM svamp kan angribe trækonstruktionen i et hus, kan narkotika underminere hele samfundsstrukturen. Hvis samfundet skal fungere, er det af afgørende betydning at der er stabile familier, sunde og raske arbejdere, pålidelige regeringer, ærlige politifolk og lovlydige borgere. Stofmisbrug ødelægger hvert eneste af disse grundlæggende elementer.

En af grundene til at myndighederne har forbudt den ikkemedicinske brug af narkotiske stoffer, er at det skader borgernes helbred. Hvert år dør tusinder af narkomaner af en overdosis. Mange flere dør af aids. Cirka 22 procent af verdens hiv-positive er narkomaner som er blevet smittet af inficerede kanyler. Det er med god grund at Nasser bin Hamad Al-Khalifa fra Qatar for nylig ved en FN-konference advarede om at „den globale landsby er ved at blive en fællesgrav for millioner af mennesker som følge af den illegale narkohandel“.

Men stofmisbrug går ikke kun ud over narkomanens eget helbred. Cirka 10 procent af alle børn der fødes i USA, påvirkes af narkotiske stoffer, som regel kokain, mens de er i livmoderen. Mødrenes stofmisbrug giver ikke alene børnene abstinenssymptomer, men kan også have en skadelig virkning på børnenes mentale og fysiske udvikling.

Lettjente narkopenge — en uimodståelig fristelse

Er dit nabolag trygt at færdes i efter mørkets frembrud? Hvis ikke, skyldes det sandsynligvis narkohandlere. Overfald og gadevold går hånd i hånd med narkotika. Narkomaner tyr ofte til kriminalitet eller prostitution for at skaffe penge til deres forbrug af stoffer, mens rivaliserende bander bekriger og dræber hinanden for at bevare deres andel af narkohandelen. I mange lande betragter politiet forståeligt nok narkotika som en medvirkende faktor i størstedelen af de mordsager de efterforsker.

I nogle lande har oprørere også set fordelene ved med voldelige midler at profitere af den indbringende narkohandel. En stor guerillagruppe i Sydamerika får halvdelen af deres midler ved at yde narkohandlere beskyttelse. „Indtægterne fra den illegale narkohandel finansierer nogle af verdens mest indædte religiøse og etniske konflikter,“ oplyser FN’s Internationale Program for Narkotikabekæmpelse.

Årsag til tragedier

Også på andre måder gør stofmisbrugere gaderne utrygge at færdes i. Michael Kronenwetter skriver i sin bog Drugs in America: „At køre bil under påvirkning af marihuana eller lsd kan være fuldt ud lige så farligt som at køre under påvirkning af alkohol.“ Ikke overraskende er stofmisbrugere også tre til fire gange så udsatte for at komme ud for en ulykke på deres arbejdsplads.

Men det sted hvor brugen af narkotika sikkert gør størst skade, er i hjemmet. „Dårligt fungerende familier og stofmisbrug hænger ofte sammen,“ oplyses det i World Drug Report, der udgives af FN. Forældre som er optaget af at tilfredsstille deres trang til stoffer, sørger sjældent for at give deres børn et stabilt familieliv. Bindingen mellem forældre og barn — der har afgørende betydning i de første uger af barnets liv — kan blive hæmmet. Forældre der er afhængige af stoffer, kommer også ofte i gæld og stjæler måske fra venner eller familiemedlemmer eller mister deres arbejde. Mange børn der vokser op i et sådant miljø, løber hjemmefra og bor på gaden eller begynder selv at tage stoffer.

Stofmisbrug kan også føre til at ægtefællen eller børnene bliver fysisk mishandlet. Kokain, især i kombination med alkohol, kan fremkalde en voldelig adfærd hos nogle der ellers har en venlig natur. Ifølge en canadisk undersøgelse af kokainmisbrugere indrømmede 17 procent af de adspurgte at de bliver aggressive når de tager stoffer. En rapport om børnemishandling i New York anslår at 73 procent af de børn der var blevet mishandlet til døde, havde forældre der var på stoffer.

Korruption og forurening

Narkotika kan ikke kun undergrave familielivet, men også regeringsmagten. I de tilfælde hvor det sker, er det dog snarere narkopengene end selve narkotikaen der forgifter samfundssystemet. En ambassadør fra et sydamerikansk land har beklagende sagt: „Narkotika har korrumperet myndighedspersoner, politiet og hæren.“ Han tilføjer at de mange lettjente penge „simpelt hen er for stor en fristelse“ for dem der arbejder for en sulteløn.

I det ene land efter det andet er dommere, borgmestre, politifolk og sågar narkobetjente blevet taget for korruption. Politikere hvis valgkamp er blevet finansieret af narkobaroner, vender ofte det døve øre til når der lyder krav om at slå ned på narkohandelen. Ikke så få ærlige embedsmænd som har ført an i en kampagne mod narkotika, er blevet snigmyrdet.

Selv jorden, skovene og de dyrearter der findes i dem, berøres af den verdensomspændende plage som narkotika udgør. En stor del af opium- og kokainproduktionen foregår i to områder der er meget sårbare over for miljøskader: regnskovene i den vestlige del af Amazonas og i Sydøstasien. Her er der blevet anrettet omfattende ødelæggelser. Selv den rosværdige indsats der gøres for at fjerne de afgrøder hvoraf der fremstilles narkotika, forårsager stor skade på grund af de giftige ukrudtsmidler der anvendes.

Hvem kommer til at betale?

Hvem betaler for al den skade narkotikaen volder? Det gør vi alle. Vi betaler alle for tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til lægebehandling, stjålet eller ødelagt ejendom og omkostninger ved opretholdelse af ordensmagten. En rapport fra det amerikanske arbejdsministerium har beregnet at „stofmisbrug i erhvervslivet skønsmæssigt koster amerikansk handel og industri mellem 75 og 100 milliarder dollars årligt . . . i tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsulykker og større omkostninger til lægebehandling og ulykkesforsikringer“.

De der i sidste instans skal betale gildet, er skatteyderne og forbrugerne. I en undersøgelse foretaget i Tyskland i 1995 blev det anslået at de samlede årlige udgifter i forbindelse med stofmisbrug i dette land beløb sig til cirka 850 kroner pr. indbygger. I USA har man vurderet tallet til at være endnu højere — 2100 kroner pr. indbygger.

Men noget der er endnu værre, er den sociale skade narkotikaen volder samfundet. De mange opløste hjem, de talløse tilfælde af børnemishandling, den udbredte korruption blandt embedsmænd samt de mange alt for tidlige dødsfald kan ikke gøres op i penge. Hvilke menneskelige omkostninger medfører alt dette? Den næste artikel vil komme ind på hvilken nedbrydende virkning stofmisbruget har på narkomanerne.

[Ramme/illustration på side 7]

Narkotika og kriminalitet

Narkotika er blevet forbundet med kriminalitet på mindst fire forskellige måder:

1. Ulovlig besiddelse af narkotika og narkohandel er kriminelt i næsten alle lande. Alene i USA foretager politiet hvert år cirka en million anholdelser på grund af narkohandel. I nogle lande er retssystemet ved at drukne i sager om narkoforbrydelser som politiet og domstolene ikke har mulighed for at tage sig af.

2. Da euforiserende stoffer er meget dyre, griber mange narkomaner til kriminalitet for at skaffe penge til deres forbrug. En kokainmisbruger skal måske bruge helt op mod 7000 kroner på stoffer om ugen. Det er derfor ikke overraskende at indbrud, overfald og prostitution breder sig de steder hvor narkohandel får fodfæste.

3. Andre forbrydelser begås for at lette narkohandelen, et af de mest lukrative markeder i verden. „Narkohandel og organiseret kriminalitet er mere eller mindre indbyrdes afhængige,“ oplyser World Drug Report. For at de illegale stoffer kan strømme ubesværet fra ét område til et andet, prøver narkohandlerne at bestikke eller skræmme embedsmænd. Nogle narkofolk har endog deres egen private hær. De kæmpeprofitter narkobaronerne høster, skaber også problemer. Da deres enorme omsætning let ville kunne afsløre dem hvis ikke pengene blev ’vasket hvide’, bruger de banker og advokater for at slette sporene efter narkopengene.

4. Selve virkningen af narkotika kan føre til kriminalitet. Nogle narkomaner mishandler deres egen familie. I visse afrikanske lande der har været hærget af borgerkrig, er der blevet begået frygtelige forbrydelser af teenagesoldater der var påvirkede af narkotika.

[Illustration på side 6]

En mors stofmisbrug kan berøre barnet

[Kildeangivelse]

SuperStock

Omkostningerne ved stofmisbrug

„NARKOTIKA er som en kølle,“ siger dr. Eric Nestler. Blot et enkelt slag af disse kemiske ’køller’ kan være dødbringende. Bogen Drugs in America siger: „Der rapporteres om tilfælde hvor folk er døde efter at have taget crack for første gang.“

Den nye bølge af syntetiske stoffer kan udgøre en lige så stor fare. „Naive unge der køber stoffer ved technofester, har ingen idé om hvad det er for en kemisk cocktail deres hjerne vil blive bombarderet med,“ advarer World Drug Report. De fleste unge bliver dog afhængige lidt efter lidt, hvilket fremgår af følgende eksempler.

„En virkelighedsflugt“

Pedro,a der er ud af en børneflok på ni, er vokset op i et barskt miljø i den spanske by Córdoba. På grund af faderens alkoholisme har han haft en traumatisk barndom. Da Pedro var 14 år, præsenterede hans fætter ham for hash. Inden der var gået en måned, var han afhængig.

Pedro fortæller: „At tage stoffer var et tidsfordriv, en virkelighedsflugt, en måde at blive accepteret på af de andre. Da jeg var 15, begyndte jeg at supplere hashen med lsd og amfetaminer. Jeg kunne bedst lide lsd, og for at skaffe penge til det blev jeg narkohandler. Jeg solgte for det meste hash. Engang lå jeg søvnløs en hel nat efter at have taget en overdosis lsd, og det føltes som om jeg var blevet skør. Det var en skræmmende oplevelse. Jeg indså at hvis jeg blev ved med at være på stoffer, ville jeg enten dø eller havne i fængsel. Men trangen til narkotika skubbede min frygt i baggrunden. Jeg blev stærkt afhængig af lsd og måtte have mere og mere for at ’blive høj’. Trods de skræmmende eftervirkninger kunne jeg ikke holde op. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle komme ud af mit misbrug.

Lsd var ikke billigt, så jeg lærte at plyndre guldsmedeforretninger, snuppe tasker fra turister og stjæle ure og tegnebøger fra forbipasserende. Som 17-årig var jeg allerede en kendt narkohandler i min bydel, og en gang imellem var jeg med til at begå væbnet røveri. På grund af mit ry i nabolaget som voldsforbryder fik jeg tilnavnet el torcido, som betyder ’den luskede’.

Når man kombinerer narkotika med alkohol, ændres ens personlighed ofte på en sådan måde at man bliver mere voldelig. Og ønsket om at skaffe mere stof er så stærkt at det sætter samvittigheden helt ud af spillet. Livet bliver en rutsjebane — man lever fra det ene trip til det næste.“

„Levede kun for stoffer“

Ana, Pedros kone, voksede op i Spanien under gode familiemæssige forhold. Da hun var 14 år, mødte hun nogle drenge fra en nærliggende skole der røg hash. I begyndelsen virkede deres mærkelige opførsel frastødende på hende. Hendes veninde Rosa blev imidlertid interesseret i en af drengene, og han overbeviste Rosa om at det ikke var skadeligt at ryge hash, og at hun ville synes om det. Rosa tog et sug og gav derefter cigaretten til Ana.

„Det gav mig en meget behagelig følelse, og i løbet af nogle få uger røg jeg hash hver dag,“ siger Ana. „Efter cirka en måned var hashens virkning aftaget, så jeg begyndte at tage amfetaminer sammen med hash.

Snart levede mine venner og jeg kun for stoffer. Vi talte ofte om hvem der kunne tage de største doser uden at få slemme bivirkninger, og hvem der kunne få det bedste trip. Jeg isolerede mig mere og mere fra samfundet og gik sjældent i skole. Hash og amfetaminer var ikke længere nok for mig, så jeg begyndte at sprøjte mig selv med et morfinderivat, som jeg købte på forskellige apoteker. Om sommeren tog vi til frilufts-rockkoncerter, hvor det altid var let at få fat i stoffer, som for eksempel lsd.

En dag greb min mor mig i at ryge hash. Mine forældre gjorde hvad de kunne for at beskytte mig. De fortalte mig om farerne ved stoffer og forsikrede mig om at de elskede mig og ønskede det bedste for mig. Men jeg betragtede deres forsøg på at hjælpe som utidig indblanding i mit privatliv. Da jeg var 16, bestemte jeg mig for at flytte hjemmefra. Jeg sluttede mig til en gruppe unge stofmisbrugere der rejste Spanien rundt og solgte håndlavede halskæder. To måneder senere blev jeg anholdt af politiet i Malaga.

Da politiet afleverede mig til mine forældre, tog de imod mig med åbne arme, og jeg skammede mig over det jeg havde gjort. Min far græd, noget jeg aldrig havde set ham gøre før. Jeg var ked af at jeg havde voldt dem sorg, men angeren var ikke stærk nok til at få mig til at opgive stofferne. Jeg fortsatte med at tage stoffer hver dag. Når jeg ikke var påvirket, tænkte jeg af og til på farerne ved mit misbrug — men ikke særlig længe.“

Fra murer til narkohandler

José, en god familiefar, smuglede i fem år cannabis fra Marokko til Spanien. Hvordan blev han involveret i det? José fortæller: „Mens jeg arbejdede som murer, begyndte en af mine arbejdskammerater at handle med narkotika. Jeg kunne godt bruge nogle flere penge, så jeg tænkte ved mig selv: ’Hvorfor ikke prøve at gøre det samme?’

Det var let at købe cannabis i Marokko. Jeg kunne få lige så meget jeg ville have. Jeg havde en speedbåd der snildt kunne slippe fra politiet. Når jeg havde fået smuglet stofferne ind i Spanien, solgte jeg dem i store portioner, cirka 600 kilo ad gangen. Jeg havde kun tre eller fire kunder, og de købte al den narkotika jeg kunne skaffe dem. Selv om der var politiovervågning, lykkedes det mig altid at få stofferne ind i landet. Vi narkohandlere havde meget bedre udstyr til vores rådighed end politiet.

Jeg tjente rigtig mange penge, og det var let. Én tur fra Spanien til Nordafrika kunne indbringe mellem 175.000 og 200.000 kroner. Inden længe havde jeg 30 mænd under mig. Jeg blev aldrig fanget, for jeg havde en stikker der kunne fortælle mig hvornår mine forretningsforehavender blev overvåget.

Nogle gange tænkte jeg på den skadelige virkning narkotikaen kunne have på andre, men jeg overbeviste mig selv om at cannabis hørte til de bløde stoffer som ikke var dødbringende. Eftersom jeg tjente mange penge, tænkte jeg ikke synderlig meget over det. Jeg tog aldrig selv stoffer.“

Dine penge og dit liv

Som disse eksempler viser, overtager narkoen kontrollen over folks liv. Når først man er afhængig, er det både svært og traumatisk at slippe ud af misbruget igen. Bogen Drugs in America siger: „I det vilde vesten truede banditterne deres ofre med våben og sagde: ’Pengene eller livet!’ Illegale stoffer er værre end disse banditter. De tager begge dele.“

Er det muligt at standse det udbredte og altødelæggende stofmisbrug? Den næste artikel vil komme ind på nogle løsninger.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„I det vilde vesten truede banditterne deres ofre med våben og sagde: ’Pengene eller livet!’ Illegale stoffer er værre end disse banditter. DE TAGER BEGGE DELE“

[Ramme/illustration på side 10]

Vil dit barn sige nej til stoffer?

Hvilke unge kan være i farezonen?

a. De der gerne vil vise at de er selvstændige og tør løbe en risiko.

b. De der er efterladende med deres skolegang og ikke sætter sig åndelige mål.

c. De der føler sig på kant med samfundet.

d. De der mangler fornemmelse af hvad der er rigtigt og forkert.

e. De der savner støtte fra deres forældre, og hvis venner tilskynder dem til at tage stoffer. Forskere har bemærket at „et godt forhold mellem unge og deres forældre synes at være den bedste beskyttelse mod stofmisbrug“. — Kursiveret af os.

Hvordan kan du beskytte dine børn?

a. Ved at have et nært forhold til dem og ved at bevare en god kommunikation.

b. Ved at give dem en klar forståelse af hvad der er rigtigt og forkert.

c. Ved at hjælpe dem til at sætte sig nogle bestemte mål.

d. Ved at få dem til at føle at de er en del af en kærlig familie og et varmt fællesskab.

e. Ved at lære dem om farerne ved stofmisbrug. Børnene skal vide hvorfor de bør sige nej til stoffer.

[Kildeangivelse]

Kilde: World Drug Report, udgivet af FN

[Illustration på side 9]

Narkotika konfiskeret i Gibraltar

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Gibraltars politi

[Illustration på side 10]

Jeg havde en speedbåd som denne, der snildt kunne slippe fra politiet

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Gibraltars politi

[Kildeangivelse på side 9]

Godo-Foto

Vil man vinde kampen mod narkotika?

AT VINDE kampen mod narkotika er et prisværdigt mål, men det er ikke nogen let opgave. To stærke kræfter står bag den illegale narkohandel — udbud og efterspørgsel. I næsten hundrede år har myndigheder og politistyrker koncentreret sig om at mindske udbudet. Deres teori var enkel: Ingen stoffer, ingen narkomaner.

Til angreb mod udbudet af narkotika

For at reducere udbudet har narkopolitiet beslaglagt store partier euforiserende stoffer, og internationalt samarbejde har ført til at magtfulde narkohandlere er blevet arresteret. Men den barske virkelighed er at selv om effektiv politiovervågning tvinger nogle narkohandlere til at flytte et andet sted hen, søge andre markeder eller blive mere opfindsomme, er det ikke nok til at standse dem. En narkoekspert siger: „Vi vil aldrig kunne hamle op med narkohandlerne så længe de har ubegrænsede midler, mens vi skal kæmpe for at få flere bevillinger.“

Joe de la Rosa, der arbejder ved Gibraltars politi med forebyggelse af kriminalitet, har talt med Vågn op! om vanskeligheden ved at kontrollere narkohandelen mellem Afrika og Den Iberiske Halvø. „I 1997 beslaglagde vi næsten 400 kilo cannabisharpiks. Det meste af det blev egentlig ikke konfiskeret fra narkohandlere, men blev fundet flydende rundt på åbent hav eller på strandene, hvor det var skyllet op. Det giver en idé om hvor store mængder narkotika der hvert år krydser Gibraltarstrædet. Dét vi beslaglægger, er kun toppen af isbjerget. De der foretager turene fra Afrika til Spanien, har speedbåde der kan sejle meget hurtigere end toldvæsenets motorbåde. Hvis de fornemmer at de er i fare for at blive pågrebet, smider de bare narkotikaen over bord så vi ikke har de beviser vi behøver for at anklage dem.“

Politiet i andre dele af verden står over for lignende problemer. Almindeligt udseende rejsende, små fly, containerskibe og endog ubåde smugler narkotika over verdenshavene eller over grænser som er lette at passere. I en FN-rapport har man beregnet at „man skal beslaglægge mindst 75 procent af de internationale narkosendinger for i væsentlig grad at mindske rentabiliteten ved narkosmugling“. I dag bliver kun cirka 30 procent af al kokain beslaglagt, og betydeligt mindre af andre stoffer.

Hvorfor tager regeringerne ikke om problemets rod ved at ødelægge alle cannabisafgrøderne, opiumvalmuerne og kokabuskene? FN har for nylig anbefalet at man tager et sådant skridt, men det er ikke så ligetil. Cannabis kan dyrkes i næsten en hvilken som helst have. Et stort kokainproducerende område i Andesbjergene ligger i en region der beskrives som værende „uden for statens kontrol“. Lignende forhold findes i fjerntliggende områder af Afghanistan og Burma, to af hovedproducenterne af opium og heroin.

Sagen kompliceres af at narkohandlerne let kan skifte over til designerdrugs, som der er en voksende efterspørgsel efter. Disse syntetiske stoffer kan fremstilles på hemmelige laboratorier næsten et hvilket som helst sted i verden.

Ville bedre politiovervågning og strengere fængselsdomme kunne begrænse narkohandelen? Nej. Der er for mange narkohandlere og narkomaner og for lidt politi til at det skulle være en brugbar løsning. I USA sidder der for eksempel hen ved to millioner mennesker i fængsel — mange af dem på grund af narkoforbrydelser. Men truslen om fængsling har ikke hindret folk i at tage stoffer. I mange af de mindre udviklede lande hvor salget af narkotika er i hastig fremgang, føler underbemandede og dårligt betalte politistyrker sig ude af stand til at dæmme op for denne flodbølge.

Kan efterspørgselen efter narkotika reduceres?

Hvis bestræbelserne for at kontrollere udbudet af narkotika er slået fejl, hvad så med at reducere efterspørgselen? „Krigen mod narkotika er i virkeligheden en kamp om hjerter og sind og ikke kun noget som politiet, domstolene og fængslerne skal tage sig af,“ skriver tidsskriftet Time.

Joe de la Rosa, der blev citeret tidligere, mener også at oplysning er den eneste måde at bekæmpe stofmisbrug på. Han siger: „Stofmisbrug er et socialt problem som samfundet har skabt, og derfor er vi nødt til at ændre samfundet eller i det mindste folks måde at tænke på. Vi prøver at inddrage skoler, forældre og lærere for at gøre alle opmærksomme på at faren lurer alle steder, at der er nem adgang til narkotiske stoffer, og at deres børn kan blive afhængige af dem.“

Hvad Jehovas Vidner har gjort

Jehovas Vidner har i mange år undervist folk i vigtigheden af at undgå stofmisbrug. De har udarbejdet materiale der kan hjælpe forældre til at lære deres børn om farerne ved narkotika.a Gennem deres forkyndelsesarbejde er det desuden lykkedes dem at rehabilitere mange narkomaner og narkohandlere.

Ana, som er omtalt i den forrige artikel, stiftede bekendtskab med Jehovas Vidner fordi hendes søster havde hørt om deres gode resultater med at hjælpe narkomaner. Ana var ikke særlig interesseret i Bibelen, men hun gik modvilligt med til at overvære et af Jehovas Vidners stævner. Dér fik hun øje på en tidligere berygtet narkosælger som helt havde ændret udseende og livsførelse. „Jeg tænkte at hvis han kunne forandre sig, så kunne jeg også,“ siger Ana. „Hans forvandling overbeviste mig om at jeg burde tage imod tilbudet om et bibelstudium.

Allerede efter første lektion besluttede jeg mig for at blive hjemme, for jeg var sikker på at jeg ville møde andre narkomaner og igen begynde at tage stoffer hvis jeg gik ud. Jeg vidste at det var forkert at være afhængig af narkotika, og at det mishagede Gud. Jeg havde også set hvilken virkning narkotika har på folk, og den sorg jeg havde forvoldt min familie. Men jeg måtte have åndelig styrke til at komme ud af mit stofmisbrug. Det var meget hårdt at være på afvænning. I en periode sov jeg hele dagen mens abstinenssymptomerne fortog sig. Men det var det hele værd.“

Et håb der giver livet mening

Anas mand, Pedro, der ligeledes blev nævnt i den foregående artikel, har vristet sig ud af stofmisbrugets jerngreb. Han siger: „En dag da jeg røg hash hjemme hos min bror, fik jeg øje på en bog hvis titel vakte min nysgerrighed. Den hed Sandheden der fører til evigt liv. Jeg tog den med hjem, læste den og slog skriftstederne efter. Jeg var ikke i tvivl om at jeg havde fundet sandheden.

At læse i Bibelen og fortælle andre om det jeg havde lært, fik mig til at føle mig bedre tilpas og mindskede min trang til stoffer. Jeg besluttede mig til ikke at udføre det væbnede røveri på en benzinstation som jeg havde planlagt. En af mine venner studerede Bibelen sammen med Jehovas Vidner, og der gik ikke lang tid før jeg fulgte hans eksempel. På ni måneder ændrede jeg min livsførelse og blev døbt. I denne periode tilbød mange af mine tidligere venner mig stoffer, men jeg begyndte straks at tale med dem om Bibelen. Nogle reagerede positivt, og en af dem fik endog bugt med sit stofmisbrug.

For at bryde med vanen må man have et håb. Bibelen har givet mig det håb, den har givet mit liv mening og tydeligt vist mig hvordan Gud ser på stofmisbrug og vold. Jeg opdagede at jeg fik det bedre mens jeg lærte den almægtige Gud at kende, og der var ingen negative bivirkninger. Senere overværede jeg Jehovas Vidners møder, og samværet med disse mennesker der fører et rent liv, har hjulpet mig til at blive på rette kurs.“

Fra narkohandler til murer

José, den narkohandler der blev omtalt i den forrige artikel, er igen blevet murer. Men det har ikke været let for ham at opgive sin indbringende forretning. „Narkotikahandel giver godt,“ indrømmer han, „men det er ikke nogen god måde at tjene penge på. Jeg ser unge med våben og prangende biler. Familier går i opløsning, kriminaliteten tager til på gaderne, og mange narkomaner bryder ind i biler, stjæler i forretninger eller overfalder folk for at skaffe penge til stoffer. Mange begynder med hash og fortsætter med ecstasy eller andre piller for så at gå over til kokain eller heroin. Jeg har nu indset at jeg bærer en del af skylden for at mange er havnet i den situation.

Efterhånden som jeg studerede med Jehovas Vidner, blev jeg mere og mere overbevist om at mit engagement i narkotikahandel var forkert. Jeg ønskede at få en ren samvittighed, og det samme gjorde min kone, der også studerede Bibelen. Det er selvfølgelig ikke let at holde op med at handle med stoffer. Jeg forklarede mine kunder og narkohajer at jeg var gået i gang med at studere Bibelen og havde kvittet narkohandelen. I begyndelsen ville de slet ikke tro mig, og nogle gør det stadig væk ikke. Men faktisk er det nu næsten to år siden jeg holdt op, og jeg har ikke et sekund fortrudt det.

I det sidste års tid har jeg arbejdet som murer, det jeg oprindelig er uddannet til. I dag tjener jeg på en måned en fjerdedel af hvad jeg kunne tjene på en dag som narkohandler. Men det er en bedre livsform, og jeg er lykkeligere.“

En brugbar global løsning

Nogle få modige har forladt narkohandelen. Desuden har forskellige former for rehabilitering hjulpet tusinder af stofmisbrugere til at blive afvænnet. Men, som det hedder i World Drug Report, „er vedvarende afholdenhed hos en der har haft et mangeårigt forbrug af stærke stoffer, undtagelsen snarere end regelen“. For hver narkoman der bliver rehabiliteret, lokkes adskillige nye desværre ind i narkoverdenen. Udbud og efterspørgsel bliver ved med at stige.

Hvis kampen mod narkotika skal vindes, er der behov for en global løsning, for stofmisbrug er et globalt problem. FN’s Kommission for Narkotiske Midler siger i den forbindelse: „Selv om stofmisbruget, narkotikahandelen og den dermed forbundne kriminalitet i de fleste lande opfattes som en af de største trusler mod sikkerheden, har offentligheden ikke rigtig været opmærksom på at illegale stoffer er et globalt problem der ikke længere kan løses udelukkende gennem en national indsats.“

Men vil denne verdens regeringer slutte sig sammen for at udrydde dette globale problem? De resultater man har opnået indtil nu, har ikke været særlig lovende. Bibelen peger imidlertid på en himmelsk regering der overskrider nationale grænser, som den eneste løsning. Bibelen forsikrer os om at Guds rige med Jesus Kristus som regent vil vare „i evighedernes evigheder“. (Åbenbaringen 11:15) Under Guds rige vil oplæringen fra ham sikre at efterspørgselen efter euforiserende stoffer forsvinder. (Esajas 54:13) Desuden vil de sociale og følelsesmæssige problemer der i dag giver grobund for stofmisbrug, være borte for altid. — Salme 55:22; 72:12; Mika 4:4.

Har du brug for hjælp?

Allerede nu får håbet om Guds rige under Kristi herredømme folk til at sige nej til stoffer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte de lokale Jehovas vidner eller udgiverne af dette blad.

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Arrestation for ulovlig besiddelse af narkotika

[Kildeangivelse]

K. Sklute/SuperStock

[Illustration på side 12]

Pedro og hans kone, Ana, studerer Bibelen med deres børn

[Illustration på side 13]

Pedro monterer sikkerhedsudstyr