Fascinationen af engle

„Vi har ’alle’ engle der leder og beskytter os . . . Hvis vi lader dem være og ligesom børn overgiver os fuldstændigt til dem i tillid og kærlighed og ydmyg taknemmelighed, vil de udøse en overflod af velsignelser over os. De leger med os. De passer på os. De helbreder os, rører ved os, trøster os med usynlige varme hænder og bestræber sig altid på at give os det vi ønsker.“ — Fra bogen „Angel Letters“.

MAN må indrømme at denne populære fremstilling af engle sikkert tiltaler mange. Ifølge det nogle kalder „den nye åndelighed“, er vi alle blevet tildelt mindst én personlig engel som har til opgave at trøste os og beskytte os mod ondt. Disse engle siges at være både stærke og kærlige. De kræver ikke lydighed eller tilbedelse, og de ønsker ikke at dømme eller irettesætte os. De er altid hos os, optaget af vores velfærd og ivrige efter at opfylde vores mindste ønske. Mange i dag tror oprigtigt på disse ting.

Troen på at der findes engle, er selvfølgelig ikke ny. Siden de tidligste tider har engle spillet en vigtig rolle i mange religioner, hvilket afspejles i kunsten. Jødernes teltbolig og tempel var prydet med fremstillinger af engle der kaldes keruber. I hele kristenheden er kirker og katedraler smykket med engle. Museer er fulde af malerier og skulpturer af engle.

Interessen for engle

I de senere år har der i nogle lande været stor interesse for engle. I film fremstilles engle som afdøde mennesker der er vendt tilbage til jorden for at gøre gode gerninger. I én film hjælper engle et baseballhold der er ved at tabe. En anden skildrer hvordan en skytsengel hjælper en ung mand til at hævne mordet på sin veninde. Samme tema går igen i et populært amerikansk tv-program.

Der findes også mange sange om engle. Inden for de seneste årtier er engle blevet nævnt i hver tiende amerikanske popsang. I midten af 90’erne fandtes der 120 „englebutikker“ i USA. Disse butikker sælger alt fra englefigurer og -smykker til papirvarer og rangler der er dekoreret med engle. Kurser og pjecer kan efter sigende lære folk hvordan de kan kontakte disse himmelske væsener. I tidsskrifter, aviser og talkshows beretter folk om deres personlige oplevelser med engle.

Hundreder af bøger

Dertil kommer alle de bøger der er om emnet. En stor boghandel i New York har over 500 forskellige bøger om engle, især skytsengle. Sådanne bøger hævder at kunne vise læserne hvordan de kan komme i kontakt med skytsengle, lære deres navne at kende, tale med dem og sikre sig deres hjælp. Bøgerne indeholder mange beretninger om hvordan engle har hjulpet folk når de havde brug for det. Der fortælles for eksempel om hvordan engle har reddet folk fra at blive kørt over, helbredt nogle der havde en dødelig sygdom, trøstet nødstedte og beskyttet soldater på slagmarken. Sådanne engle udfører tjenester „uden at kræve nogen form for anger, omvendelse eller religiøs troskab til gengæld“. Det er dog sjældent at den slags overnaturlige hændelser motiverer folk til at gøre forandringer i deres liv. De der hævder at have haft sådanne oplevelser, får som regel ikke andet ud af det end en behagelig følelse.

I denne stressede og krisefyldte tidsalder kan sådanne beretninger måske lyde som en utrolig god nyhed. Men kan man tro på dem, og har det nogen betydning?

[Tekstcitat på side 4]

Mange føler at de har haft personlig kontakt med engle

Beretningerne efterprøves

BERETNINGERNE om at nogle i dag har mødt engle, fremkalder forskellige reaktioner hos folk. Først er der dem der tror på dem. De siger at beretningerne er så talrige og udbredte at de må være sande. Så er der skeptikerne. De anfører at der ikke findes sikre beviser der kan understøtte påstandene, og mener ikke at en opfattelse nødvendigvis er sand blot fordi den er udbredt. Tidligere troede folk for eksempel på at der fandtes havfruer. En tredje kategori er dem der har et neutralt syn på spørgsmålet. Om denne holdning siger bogen Angels — Opposing Viewpoints: „Mange påstår at de har set engle. Deres iagttagelser kan ikke bevises, men beror på tro. Skeptikerne kan heller ikke modbevise beretningerne, og kun få forsøger at gøre det.“

Mange er enige om at Bibelen er en pålidelig kilde til oplysninger om åndeverdenen.a Den kan hjælpe os til at bedømme nutidige beretninger om oplevelser med engle. Som du sikkert ved, forsikrer Bibelen os om at engle er mægtige og herlige åndeskabninger der virkelig eksisterer. Bibelen indeholder beretninger om engle der har overbragt budskaber og udfriet Guds tjenere. — Salme 104:1, 4; Lukas 1:26-33; Apostelgerninger 12:6-11.

Bibelen viser også at der findes onde engle. Disse åndeskabninger bedrager og vildleder mennesker i et forsøg på at vende dem bort fra Gud. (2 Korinther 11:14) Det er med god grund at Bibelen advarer: „Tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud.“ (1 Johannes 4:1) Før vi for eksempel kan tro på det som en selvbestaltet profet forudsiger, ville det være klogt at sammenholde det han siger, med Guds ord, som han måske hævder at give en fremstilling af. Nutidige beretninger om engles tilsynekomster bør naturligvis også kunne stå for en nærmere undersøgelse. Hvordan er disse beretninger sammenholdt med det der står i Bibelen?

Engle er ikke som mange tror

Lad os først rydde to udbredte misforståelser om engle af vejen. I modsætning til hvad mange tror, begyndte englene ikke deres tilværelse som mennesker. De levede i himmelen længe før Gud skabte livet på jorden. Bibelen siger at da Gud ’grundlagde jorden, . . . brød alle [de himmelske] gudssønner ud i hyldestråb’. — Job 38:4-7.

En anden misforståelse er at engle tolererer synd og er eftergivende. Sandheden er at trofaste engle håndhæver Guds retfærdige normer og følger hans ledelse. De gør tjeneste for Gud, ikke for mennesker. — Salme 103:20.

Engle er interesserede i vores åndelige velfærd

Mange engleerfaringer handler om hvordan nogle er blevet reddet fra døden. I en bestsellerbog berettes der om en ung pige som af en usynlig hånd nænsomt føres ud af et brændende hus. En anden bog fortæller om to collegeelever der sidder fast i en snestorm. Pludselig kommer der en lastbil som bugserer dem i sikkerhed uden at efterlade sig spor. Andetsteds læser vi om Ann, som har fået kræft. Tre dage før hun skal indlægges til operation, kommer der en høj fremmed mand til hendes dør. Han præsenterer sig som Thomas og siger at han er blevet sendt af Gud. Thomas hæver sin hånd, og Ann kan føle et varmt, hvidt lys gå gennem kroppen. Da hun ankommer til hospitalet for at blive opereret, er lægerne forbløffede. Kræften er forsvundet.

Disse beretninger rejser naturligvis spørgsmålet: Hvis alle har en skytsengel, hvorfor bliver nogle da reddet, mens mange andre ikke bliver det? Millioner er døde som følge af sygdomme, krige, hungersnød og naturkatastrofer. Mange af dem har helt sikkert bedt Gud om hjælp. Hvorfor blev de ikke reddet af en skytsengel?

Bibelen kan besvare dette spørgsmål. Den fortæller at Gud ikke er partisk. (Apostelgerninger 10:34) Desuden er det sådan at mens Guds loyale engle er interesserede i vores fysiske velfærd, ligger vores åndelige velfærd dem endnu mere på sinde. Paulus bekræfter dette i spørgende form: „Er [englene] ikke alle ånder i offentlig tjeneste, udsendt for at tjene dem som skal arve frelse?“ (Hebræerne 1:14) Fysisk hjælp giver nogle kortsigtede fordele, mens åndelig hjælp kan være til varig gavn.

Mange beretninger om folk der har mødt engle, virker temmelig useriøse. Efter sigende har engle for eksempel hjulpet en træt husmor med at skifte sengelinned, mindet en der var på indkøb, om at købe tændstikker, og hjulpet bilister med at finde en parkeringsplads. En ung kvinde fra Skotland siger let fnisende: „I de sidste tre uger har jeg parkeret min bil ulovligt på St. Mary’s Street og bedt min skytsengel om at omgive den med kærlighed. Hvis en parkeringsvagt nærmer sig bilen, vil han blive så overvældet af kærlighed at han lader min bil være. Indtil nu har jeg ikke fået nogen parkeringsbøde.“ Intet under at nogle sammenligner vore dages skytsengle med gode feer eller julemænd for voksne.

Trofaste engle afviger ikke fra Guds ord

Bøger om engle er fyldt med mundheld og råd der efter sigende stammer fra åndeverdenen. En bog siges for eksempel at indeholde undervisning som en kvinde i Colorado i USA har modtaget fra ærkeengelen Mikael. Et af „budskaberne“ fra Mikael lyder: „Alle veje fører til Gud. Alle trosretninger, alle sandheder om lyset fører til Gud.“ Jesus, derimod, sagde at der hvad religion angår, kun er to veje: en der fører til Guds gunst og evigt liv, og en der fører til Guds mishag og evig undergang. (Mattæus 7:13, 14) Det er klart at begge udsagn ikke kan være sande.

Hvordan stiller „englene“ ifølge fortalerne for „den nye åndelighed“ sig til ægteskab og moral? I én bog fortælles der om Roseann, som fik følgende at vide af sin „engel“: „Der er mange du skal hjælpe, og at leve sammen med [din mand] er ikke længere den livsvej du bør følge. Du elsker ham, og han elsker dig, men nu er tiden inde til at I går hver til sit.“ Roseann sørgede for at få skilsmisse. Men Bibelen viser at Gud hader skilsmisse på et forkert grundlag. (Malakias 2:16) En anden beretning fortæller om to der begik ægteskabsbrud i den overbevisning at englene glædede sig over det og omgav dem med en aura. Men Bibelen siger: „Du må ikke begå ægteskabsbrud.“ — 2 Mosebog 20:14.

Kunne det tænkes at disse budskaber er en ajourføring af Bibelen? Nej, for Guds ord forandrer sig ikke. Apostelen Paulus skrev til nogle i det første århundrede: „Jeg undrer mig over at I så hurtigt lader jer føre bort fra ham som kaldte jer ved Kristi ufortjente godhed, hen til en anden slags god nyhed. Men det er ikke en anden god nyhed; blot er der nogle som foruroliger jer og ønsker at forvanske den gode nyhed om Messias. Men selv om vi eller en engel fra himmelen forkyndte jer noget som en god nyhed afvigende fra det vi har forkyndt jer som en god nyhed, så lad ham være forbandet.“ — Galaterne 1:6-8.

Påkaldelse af engle

Bør vi bede engle om hjælp når vi har problemer eller er i fare? Dette emne tages op i mange bøger. Her er to eksempler. Bogen Ask Your Angels kan efter sigende vise læserne ’hvordan de kan trække på englenes styrke for at genfinde deres indre jeg og nå deres mål’. En lignende bog har titlen Calling All Angels!: 57 Ways to Invite an Angel Into Your Life (Kalder alle engle! 57 måder at bringe en engel ind i dit liv på).

Men intetsteds i Bibelen opfordres vi til at påkalde englene. Jesus pointerede dette i mønsterbønnen. Han sagde: „I skal derfor bede således: ’Vor Fader i himlene . . .’“ (Mattæus 6:9) Og apostelen Paulus skrev: „Lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse.“ — Filipperne 4:6.

Englenes navne

Fortalerne for „den nye åndelighed“ lægger stor vægt på at man lærer englenes navne at kende. Populære bøger om emnet indeholder lister over tusinder af engles formodede navne. Hvorfor? Ikke for at tilfredsstille læserens nysgerrighed, men for at påkalde englene. Dette er nært forbundet med magi. Bogen Encyclopedia of Angels siger at rituelle, magiske genstande og anråbelser samt „brugen af ’magternes navne’, eller navnene på bestemte ånder, udløser stærke vibrationer som åbner døren mellem den fysiske verden og åndeverdenen og sætter magikeren i stand til at . . . kommunikere med ånderne“. Men Bibelen siger uden omsvøb: „I må ikke øve magi.“ — 3 Mosebog 19:26.

Bibelen nævner kun to af Guds trofaste engle ved navn, nemlig Mikael og Gabriel. (Daniel 12:1; Lukas 1:26) At Bibelen oplyser os om disse to navne, viser at englene er individuelle åndeskabninger. Hvorfor oplyser Bibelen ikke navnene på flere af englene? Det har sikkert været for at forhindre folk i at gøre engle til genstand for utilbørlig ære, noget som englene ikke selv vover at tragte efter. For eksempel nægtede en engel at oplyse sit navn da Jakob spurgte om det. (1 Mosebog 32:29) Den engel der senere viste sig for Josua, identificerede sig ikke ved sit navn, men blot som „fyrsten over Jehovas hær“. (Josua 5:14) Og da Samsons far spurgte en engel om hvad han hed, sagde han: „Hvorfor spørger du om mit navn, når det nu er underfuldt?“ (Dommerne 13:17, 18) Guds trofaste engle ønsker at vi skal ære Gud og påkalde ham, ikke dem.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

„For dem der føler det hæmmende at adlyde Gud og hans regler, . . . er [New Age-]engle et velkomment kompromis, . . . de er venlige og fordomsfrie. Og så er de tilgængelige for alle — ligesom smertestillende midler der fås i håndkøb.“ — Bladet Time

[Ramme på side 5]

Nutidige „møder“ med engle og rumvæsener

Mange i dag hævder at de har set engle og talt med dem. Andre siger at de har haft kontakt med rumvæsener fra andre verdener. Bogen Engle — en truet art har en liste over lighedspunkterne mellem disse to fænomener og hævder at de kan have en fælles oprindelse.b Det følgende er et uddrag af nogle af de lighedspunkter bogen opregner.

1. Både engle og rumvæsener kommer fra andre verdener.

2. Begge er højerestående væsener der er menneskene åndeligt og teknologisk overlegne.

3. De menneskekærlige engle eller rumvæsener er ungdommelige og betagende at se på, og de udstråler venlighed og medlidenhed.

4. De er sprogbegavede, idet de kan formulere sig klart og tydeligt på tilhørerens sprog.

5. Begge er mestre i flyvning.

6. Fra både engle og rumvæsener udstrømmer der strålende lys.

7. De er fuldt påklædte og bærer ofte kapper eller stramtsiddende tunikaer hvor blåt og hvidt er de fremherskende farver.

8. De har oftest samme højde som mennesker.

9. Begge grupper er bekymrede over menneskets og Jordens tilstand.

10. Beviserne på det oplevede hviler udelukkende på vidnets udsagn.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Bibelen indeholder sande beretninger om engle der har vist sig for mennesker

Sandheden om engle

SOM vi har set, stemmer beretninger og almindelige opfattelser om engle ikke altid overens med hvad Bibelen lærer. Spiller det nogen rolle? Er der farer ved at acceptere de fremherskende opfattelser af engle? Ja, det er der.

Tag for eksempel de holdninger „den nye åndelighed“ fremmer. Bøger om engle opmuntrer til en barnlig passivitet, ikke til at man bruger sin tænkeevne. Læserne bliver meget sjældent opfordret til selv at prøve at finde en løsning på deres problemer eller til at få større kendskab til Bibelen og Gud. Sådanne bøger forsøger at overbevise læserne om at de går gennem livet med en mild og kærlig engel ved deres side, og at de ikke behøver at bekymre sig, eftersom de lever i et lykkeligt kosmos hvor alt er som det skal være. Når der opstår et problem, skal man blot vente på at englene kommer en til hjælp. Men hvis det er rigtigt, hvorfor siger Bibelen da at vi skal ’kæmpe en hård kamp for troen’? — Judas 3.

Mange bøger der handler om engle, lefler for den menneskelige stolthed og forfængelighed og sætter selvet i centrum. Ifølge disse bøger ønsker englene at vi skal vide hvor smukke og strålende vi er. Det er godt at have et positivt syn på sig selv, men et gennemgående tema inden for „den nye åndelighed“ er at man skal elske sig selv betingelsesløst. En forfatter siger at det første og største bud er at man skal „elske sig selv som Gud“. Dette strider i høj grad mod Jesu ord. Han sagde: „Du skal elske Jehova din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud.“ (Mattæus 22:36-39) Vi vil opnå størst lykke hvis vi sætter Guds interesser først i livet.

At sætte engle i centrum strider mod sand kristendom. Apostelen Paulus fordømte tilbedelse af engle. (Kolossenserne 2:18) At tilbede betyder ifølge en ordbog „det at ære eller nære ærbødighed for nogen som en guddom eller en overnaturlig magt“. At ære og nære ærbødighed for engle er imidlertid præcis hvad mange populære bøger om engle opfordrer læserne til at gøre. Men husk hvad der skete da Satan bad Jesus udføre en enkelt tilbedelseshandling over for ham. Jesus svarede: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Lukas 4:8) Senere, da apostelen Johannes faldt ned for at tilbede for fødderne af en engel, sagde denne til ham: „Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, de som har den gerning at vidne om Jesus. Tilbed Gud.“ — Åbenbaringen 19:10.

Hvordan engle kan hjælpe os

Det er hos Gud, ikke hos englene, vi bør søge hjælp og vejledning. Han er villig til og glad for at vise kærlighed mod alle der efterlever hans retfærdige krav. Apostelen Johannes skrev til sine kristne trosfæller: „Dette er den tillid vi har til ham, at uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med hans vilje, så hører han os. Og når vi ved at han hører os hvad vi end beder om, så ved vi at vi vil få det vi har bedt om, eftersom vi har bedt ham om dem.“ — 1 Johannes 5:14, 15.

Der er meget vi ikke er klar over i forbindelse med Guds trofaste engle. Vi ved dog at de gør tjeneste for Gud og arbejder i harmoni med hans hensigt og ledelse. De er ivrige efter at udbrede sandheden om Gud. (Åbenbaringen 14:6, 7) De ønsker ikke at blive tilbedt af mennesker. Da vi ikke kan se englene, kan vi ikke vide i hvor stor udstrækning Gud bruger dem til at hjælpe sit folk i dagliglivets anliggender. Det er dog en kendsgerning at Jehova Gud beskytter og leder sit folk som gruppe betragtet.

De trofaste engle sætter et godt eksempel for os. De herliggør og lovsynger Gud. (Salme 148:2) Skønt de besidder store intellektuelle og åndelige evner, viser de dyb respekt for Jehovas retmæssige suveræne stilling. (Judas 9) De er meget interesserede i gennemførelsen af Guds hensigter. (1 Peter 1:11, 12) Det er Guds ord, Bibelen, der lærer os om disse ting. Bibelen er den eneste bog der fortæller os sandheden om englene.

[Tekstcitat på side 10]

Engle er ivrige efter at udbrede sandheden om Gud

[Illustration på side 8, 9]

Engelen som apostelen Johannes forsøgte at tilbede, sagde: „Gør det ikke!“