Gennemgribende forandringer

„Det 20. århundrede har været vidne til de mest gennemgribende og vidtrækkende forandringer sammenlignet med noget andet århundrede i menneskehedens historie.“ — The Times Atlas of the 20th Century.

EFTER at have kastet et tilbageblik over det 20. århundrede vil mange sikkert være enige med Walter Isaacson, ansvarshavende redaktør ved tidsskriftet Time, når han siger: „Sammenlignet med andre århundreder har vort århundrede været et af de mest forbløffende: inspirerende, til tider gruopvækkende, men altid fascinerende.“

Norges tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland siger at dette århundrede er blevet kaldt „yderlighedernes århundrede, . . . i hvilket menneskenes laster har nået bundløse dybder“. Hun bemærker at det har været „et århundrede med store fremskridt [og nogle steder] en økonomisk vækst uden sidestykke“. Samtidig går fattige byområder imidlertid en dyster fremtid i møde på grund af „overbefolkning og udbredt sygdom forbundet med fattigdom og et usundt miljø“.

Politiske omvæltninger

Da det 20. århundrede begyndte, havde manchu-dynastiet i Kina, det osmanniske rige og adskillige europæiske kolonimagter herredømmet over en stor del af verden. Alene det britiske imperium dækkede en fjerdedel af jordens landareal og omfattede en fjerdedel af verdens befolkning. Længe før slutningen af dette århundrede var alle disse riger imidlertid en saga blot. The Times Atlas of the 20th Century siger: „I 1945 var imperialismens tidsalder forbi.“

Kolonialismens ophør fik den bølge af nationalisme som i perioden mellem det 17. og det 19. århundrede havde fejet hen over Europa, til at flytte sig til andre dele af verden. The New Encyclopædia Britannica siger: „Efter den anden verdenskrig svækkedes den nationalistiske iver i mange europæiske lande . . . Men i Asien og Afrika blussede nationalismen op, hovedsagelig som en reaktion mod kolonialismen.“ Endelig „havde den tredje verden gjort sin entré på den historiske scene, og en æra der var begyndt fem århundreder tidligere med den europæiske ekspansions frembrud, var nu slut,“ hedder det i The Collins Atlas of World History.

Efterhånden som imperierne gik i opløsning, opstod der flere uafhængige lande, hvoraf mange havde demokratilignende regeringer. Ofte blev tilløb til indførelse af demokratiske styreformer mødt med hård modstand, eksempelvis fra mægtige totalitære regeringer i Europa og Asien under den anden verdenskrig. Disse regimer begrænsede den personlige frihed og bevarede kontrollen over økonomien, medierne og militæret. Deres forsøg på at opnå verdensherredømmet blev til sidst standset, men først efter at det havde kostet enorme summer og tab af mange menneskeliv.

Et århundrede med krig

Det der især adskiller det 20. århundrede fra alle tidligere århundreder, er krigsførelsen. Om Første Verdenskrig skriver den tyske historiker Guido Knopp: „Den 1. august 1914: Ingen anede at det 19. århundrede, som for europæerne havde betydet en lang periode med fred, endte den dag. Ingen lagde mærke til at det først var på det tidspunkt at det 20. århundrede reelt begyndte — med krig der varede tre årtier, og som viste hvor onde mennesker kan være over for hinanden.“

Historieprofessor Hugh Brogan siger at „den virkning denne krig havde på De Forenede Stater, var enorm, ja, forfærdende, og stadig fornemmes den dag i dag [i 1998]“. Akira Iriye, der er professor i historie ved Harvard-universitetet, skriver: „Den første verdenskrig var på mange måder en skelsættende begivenhed i Østasiens og USA’s historie.“

Forståeligt nok betegner The New Encyclopædia Britannica Første og Anden verdenskrig som „de store vendepunkter i det 20. århundredes verdenspolitiske historie“. Den siger at „Første Verdenskrig førte til fire mægtige imperiers fald . . ., resulterede i den bolsjevistiske revolution, og . . . skabte grundlaget for Anden Verdenskrig“. Opslagsværket tilføjer at verdenskrigene praktisk talt var „uden fortilfælde hvad nedslagtning, blodbad og ødelæggelse angår“. Guido Knopp siger: „Grusomhederne og brutaliteten overgik alt hvad man kunne forestille sig. I skyttegravene . . . blev kimen lagt til en tidsalder hvor mennesker blev betragtet som materiale, ikke som individer.“

For at forhindre at verden igen blev styrtet ud i flere katastrofale krige, blev Folkeforbundet oprettet i 1919. Da det ikke lykkedes dette organ at opretholde verdensfreden, blev det afløst af De Forenede Nationer. FN har formået at afværge en tredje verdenskrig, men var ikke i stand til at forhindre den kolde krig, som i flere årtier truede med at udvikle sig til et kernevåbenragnarok. FN har heller ikke magtet at forhindre mindre konflikter i verden, som for eksempel på Balkan.

I takt med at antallet af lande i verden øges, stiger vanskeligheden ved at bevare freden iblandt dem. Sammenligner man et landkort fra før Første verdenskrig med et fra i dag, vil man opdage at mindst 51 afrikanske og 44 asiatiske lande der findes i dag, ikke eksisterede som uafhængige nationer ved århundredets begyndelse. Af FN’s nuværende 185 medlemmer eksisterede de 116 ikke som uafhængige stater ved organisationens oprettelse i 1945.

„En af de mest dramatiske begivenheder“

Da det 19. århundrede nærmede sig sin afslutning, var det russiske rige den største landmilitære magt i verden. Det var dog hastigt ved at miste folkets støtte. Ifølge forfatteren Geoffrey Ponton mente mange at „det var nødvendigt at iværksætte en revolution frem for reformer“. Han tilføjer: „Men der skulle en storkrig til, nemlig den første verdenskrig og det deraf følgende kaos, for at udløse en reel revolution.“

Bolsjevikkernes magtovertagelse i Rusland lagde på dette tidspunkt grundlaget for et nyt verdensrige — verdenskommunismen støttet af Sovjetunionen. Det sovjetiske imperium kom til verden midt under en verdenskrig, men det var ikke krig der fik det til at falde. Michael Dobbs siger i sin bog Down With Big Brother at Sovjetunionen i slutningen af 1970’erne var „en vældig multinational stormagt der allerede var gået i et uopretteligt forfald“.

Ikke desto mindre kom Sovjetunionens fald pludseligt. Norman Davies skriver i sin bog Europe — A History: „Sovjetunionens sammenbrud skete hurtigere end noget andet af de store skred i Europas historie“ og „skyldtes naturlige årsager“. Det er sandt som den føromtalte forfatter Geoffrey Ponton siger: „Sovjetunionens opståen, udvikling og fald har været en af de mest opsigtsvækkende begivenheder i det 20. århundrede.“

I virkeligheden var Sovjetunionens fald blot én af de mange store forandringer i det 20. århundrede som har haft vidtrækkende konsekvenser. Politiske forandringer er selvfølgelig ikke noget nyt. De har fundet sted i tusinder af år.

Men i det 20. århundrede er der dog en forandring i regeringsanliggender som er særlig bemærkelsesværdig. Hvilken forandring, og hvordan den berører os personligt, vil vi komme ind på senere.

Men lad os først se på nogle af de videnskabelige fremskridt der er sket i det 20. århundrede. Herom siger professor Michael Howard: „Folk i Vesteuropa og USA havde tilsyneladende al mulig grund til at betragte det 20. århundrede som begyndelsen til en ny og lykkeligere epoke i menneskehedens historie.“ Førte disse fremskridt til det man kalder det gode liv?

[Oversigt/illustrationer på side 2-7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1901

Dronning Victoria dør efter at have regeret i 64 år

Verdensbefolkningen runder 1,6 milliarder

1914

Ærkehertug Frans Ferdinand bliver snigmyrdet. Første Verdenskrig bryder ud

Den sidste zar, Nikolaj II, med sin familie

1917

Lenin fører Rusland ud i en revolution

1919

Folkeforbundet oprettes

1929

Børskrakket i USA udløser den store depression

Gandhi fortsætter sin kamp for Indiens uafhængighed

1939

Adolf Hitlers tropper invaderer Polen, og sætter dermed Anden Verdenskrig i gang

Winston Churchill bliver Englands premierminister i 1940

Holocaust

1941

Japan bomber Pearl Harbor

1945

USA kaster atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Anden Verdenskrig slutter

1946

FN’s Generalforsamling holder sit første møde

1949

Mao Zedong udråber Folkerepublikken Kina

1960

Sytten nye afrikanske lande dannes

1975

Vietnamkrigen slutter

1989

Kommunismen mister sit greb. Berlinmuren falder

1991

Sovjetunionen går i opløsning

Menneskets søgen efter „det gode liv“

„Efterhånden som det 20. århundrede skred frem, blev manges dagligliv . . . forandret af den videnskabelige og teknologiske udvikling.“ — The Oxford History of the Twentieth Century.

EN AF de største forandringer i dette århundrede har at gøre med verdens befolkningstal. Intet andet århundrede har haft en så kraftig stigning i verdensbefolkningen. I begyndelsen af 1800-tallet nåede den op på en milliard, og i år 1900 på cirka 1,6 milliarder. I 1999 er befolkningstallet oppe på seks milliarder. En stor del af denne voksende befolkning har ønsket at få del i de såkaldte livets goder.

Lægevidenskabelige fremskridt og større adgang til sundhedspleje har bidraget til denne befolkningstilvækst. Middellevetiden i lande som Australien, Japan, Tyskland og USA er steget fra under 50 år ved århundredets begyndelse til langt over 70 år i dag. Denne positive udvikling er dog ikke sket alle steder. Middellevetiden for befolkningen i mindst 25 lande ligger stadig på 50 år eller derunder.

’Hvad gjorde man før der fandtes . . . ?’

Unge har undertiden svært ved at forstå hvordan deres forfædre kunne klare sig uden flyvemaskiner, computere, fjernsyn — ting der i dag betragtes som ganske almindelige, og i velhavende lande endog som en nødvendighed. Tænk for eksempel på hvordan bilen har forandret vores tilværelse. Den blev opfundet i slutningen af det 19. århundrede, men som tidsskriftet Time for nylig skrev: „Automobilen er en af de opfindelser der har tegnet det 20. århundrede fra begyndelsen til slutningen.“

I 1975 blev det anslået at ti procent af den europæiske arbejdsstyrke ville blive arbejdsløs hvis der pludselig ikke længere fandtes biler. Ud over den indlysende virkning det ville have på bilindustrien, ville banker, indkøbscentre, drive-in-spisesteder og andre virksomheder der er afhængige af kørende kunder, blive nødt til at dreje nøglen om. Da landmænd ikke ville kunne transportere deres produkter ind til markedet, ville distributionen af fødevarer til sidst gå i stå. Byarbejdere der bor i forstæderne, ville miste deres job. Motorvejene der gennemkrydser landskabet, ville ligge øde hen.

For at øge bilproduktionen og spare penge indførte man i begyndelsen af dette århundrede samlebåndsteknikken, som stadig bruges inden for de fleste industrivirksomheder. (Samlebåndsarbejde gjorde det også muligt at masseproducere andre varer, som for eksempel køkkenredskaber.) Ved århundredskiftet var „den hesteløse vogn“ en luksusvare der var forbeholdt de velhavende i nogle få lande, men i dag er bilen et transportmiddel for menigmand i store dele af verden. Som en forfatter udtrykker det, „er et liv uden biler her i slutningen af det 20. århundrede næsten utænkeligt“.

Jaget efter fornøjelser

Før i tiden var dét at rejse ofte noget man gjorde fordi man var nødt til det. Men tingene har forandret sig i løbet af det 20. århundrede, især i de industrialiserede lande. Efterhånden som det blev lettere at få et vellønnet job og arbejdsugen blev reduceret til 40 timer eller mindre, havde folk både råd og tid til at rejse. At rejse var nu noget man gjorde af lyst. Biler, busser og fly gjorde det nemmere at søge adspredelse i fjerntliggende lande. Masseturisme blev en storindustri.

The Times Atlas of the 20th Century skriver at turismen „har haft en markant indvirkning både på de lande der tager imod turisterne, og turisternes hjemlande“. En del turisme har haft negative følger, idet turisterne alt for ofte har bidraget til ødelæggelsen af de seværdigheder de kom for at se.

Nu havde folk også mere tid til at gå op i sport. Mange begyndte selv at dyrke sport; andre nøjedes med at blive lidenskabelige og undertiden meget støjende tilhængere af deres yndlingshold og sportsstjerner. Fjernsynets udbredelse bevirkede at næsten alle kunne se sportsbegivenhederne. Både nationale og internationale sportsbegivenheder tiltrak millioner af begejstrede tv-seere.

„Sport og film er det bærende i underholdningsindustrien, som nu er et af de erhverv i verden der har flest ansatte og giver størst profit,“ oplyser The Times Atlas of the 20th Century. Folk bruger årligt milliarder af kroner på underholdning, deriblandt hasardspil, som er manges yndlingsadspredelse. Ifølge en undersøgelse fra 1991 var hasardspil den tolvtestørste industri i EU, med en årlig omsætning på mindst 400 milliarder kroner.

Efterhånden som sådanne adspredelser blev mere almindelige, begyndte mange at søge andre former for spænding. For eksempel var folks eksperimenteren med narkotiske stoffer så udbredt at omsætningen inden for narkohandelen i midten af 1990’erne blev anslået til at have en årlig værdi af 500 milliarder dollars, hvilket ifølge én kilde gør narkohandelen til „verdens mest indbringende forretning“.

Underholdningens tidsalder

Teknologien har været med til at gøre verden til en global landsby. I dag kan folk verden over næsten øjeblikkelig mærke virkningerne af politiske, økonomiske og kulturelle forandringer. Professor Alvin Toffler, forfatter til bogen Fremtids-chok, sagde i 1970: „Ganske vist har der været andre levealdre, der har oplevet epokegørende omvæltninger. . . . Men disse chok og omvæltninger har fundet sted inden for et enkelt eller en gruppe hinanden nærliggende samfund. Det tog generationer, ja århundreder, før følgevirkningerne kunne brede sig ud over grænserne. . . . I dag er de sociale bånd så tæt spundet, at konsekvenserne af samtidige begivenheder øjeblikkelig viser sig over hele jorden.“ Satellit-tv og Internet har også øvet indflydelse på folk i hele verden.

Nogle mener at fjernsynet har været det mest indflydelsesrige medium i det 20. århundrede. En forfatter siger: „Mens nogle kritiserer fjernsynsprogrammernes indhold, er der ingen der betvivler den magt de har.“ Men fjernsynet er ikke bedre end de mennesker der producerer programmerne. Selv om det på nogle områder kan øve en gavnlig indflydelse, kan det derfor også øve en dårlig indflydelse. Mens overfladiske programmer fyldt med vold og umoralitet har givet nogle hvad de ønsker at se, har de ikke formået at forbedre forholdet mennesker imellem. Tværtimod.

I sin bog Fagre nye TV-verden nævner Neil Postman endnu en fare: „Problemet er ikke, at fjernsynet giver os underholdning, men at alle emner præsenteres som underholdning . . . Ligegyldigt hvad der præsenteres, og uanset synsvinklen, forudsættes det, at det vises for at underholde og fornøje os.“

Efterhånden som man lagde større og større vægt på fornøjelser, aftog de åndelige værdier og moralnormer. „I løbet af det 20. århundrede har de etablerede religioner mistet deres indflydelse i store dele af verden,“ oplyser The Times Atlas of the 20th Century. Ligegyldigheden over for de åndelige værdier voksede, og fornøjelser blev prioriteret så højt at det kom helt ud af proportioner.

„Det er ikke alt guld der glimrer“

Der er sket mange positive forandringer i det 20. århundrede, men som et ordsprog siger: „Det er ikke alt guld der glimrer.“ Mange har fået mulighed for at leve længere, men befolkningstilvæksten har skabt enorme problemer. Tidsskriftet National Geographic skrev for nylig: „Det mest presserende problem vi vil stå over for når vi går ind i det nye årtusind, er muligvis befolkningstilvæksten.“

Bilen er en nyttig og bekvem, men også dødbringende opfindelse, hvilket fremgår af at trafikulykker hvert år på verdensplan forårsager skønsmæssigt en kvart million menneskers død. Bilen er også en stor forureningskilde. Forfatterne til bogen 5000 Days to Save the Planet siger at forureningen „nu er verdensomspændende, og den ødelægger eller underminerer økosystemerne fra pol til pol“. De tilføjer: „Vi er gået længere end til blot at skade økosystemerne. Vi er nu i gang med at skabe kaos i selve de processer der gør Jorden egnet som levested for de højere livsformer.“

Forureningen er i det 20. århundrede blevet et problem som tidligere århundreder næsten ikke kendte til. „Indtil for nylig var der ingen der troede at menneskenes handlinger kunne påvirke livet på jorden i global målestok,“ siger National Geographic. „Men for første gang i historien er sådanne forandringer ifølge nogle forskere nu ved at ske.“ Tidsskriftet advarer: „Menneskehedens kollektive overgreb på naturen betyder at der kan ske en masseødelæggelse af planter og dyr inden for en menneskealder.“

Vort århundrede har virkelig været noget for sig. Mange der endelig har fået mulighed for at glæde sig over et godt liv, opdager nu at selve grundlaget for livet er i fare.

[Oversigt/illustrationer på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

1901

Marconi sender det første radiosignal tværs over Atlanterhavet

1905

Einstein fremsætter sin relativitetsteori

1913

Ford begynder at producere Ford-T-modellen på samlebånd

1941

Kommercielt fjernsyn ser dagens lys

1969

Den første mand på Månen

Masseturisme bliver en storindustri

Internet vinder for alvor indpas

1999

Verdensbefolkningen når op på seks milliarder

En bemærkelsesværdig forandring til det bedre

„I år 1900 stod verden på tærskelen til en af de mest bemærkelsesværdige perioder med forandringer i menneskehedens historie. En gammel orden var ved at vige pladsen for en ny.“ — The Times Atlas of the 20th Century.

I BEGYNDELSEN af det 20. århundrede „trådte verden ind i en æra med usædvanlig megen uro og vold,“ siger førnævnte atlas. Dette århundrede blev vidne til flere krige end noget andet århundrede, med over 100 millioner dræbte.

Krige har kostet flere civile livet i vort århundrede end på noget andet tidspunkt i historien. I den første verdenskrig var 15 procent af de dræbte civile. Men i den anden verdenskrig døde der i nogle lande flere civile end soldater. De fleste af de mange millioner der siden er blevet dræbt i krige, var civile. Al denne vold er en opfyldelse af Bibelens profeti om en rytter på „en ildrød hest“ som det blev givet „at tage freden bort fra jorden“. — Åbenbaringen 6:3, 4; Mattæus 24:3-7.

Et skred i værdinormerne

Det 20. århundrede har opfyldt profetien i Andet Timoteusbrev 3:1-5, som lyder: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, pralende, hovmodige, gudsbespottere, ulydige mod forældre, utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste, venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“

Disse egenskaber har til en vis grad altid præget ufuldkomne mennesker. Men i det 20. århundrede er sådanne holdninger blevet forstærket og mere fremherskende. Førhen blev folk der opførte sig på ovennævnte måde, anset for at være asociale eller ligefrem onde. I dag betragter selv de der „har en ydre form for gudhengivenhed“, en sådan adfærd som helt normal.

Engang anså troende mennesker det for utænkeligt at par boede sammen uden at være gift. At være ugift mor eller homoseksuel var forbundet med skam. For de fleste mennesker var abort helt uacceptabelt, og det samme var skilsmisse. Uærlighed i forretningssager var forkastelig. Men i dag „er alting tilladt,“ som en kilde bemærker. Hvorfor? En af grundene er at „det tilfredsstiller egeninteresserne hos dem der ikke vil have andre til at fortælle dem hvad de ikke må“.

Tilsidesættelsen af høje etiske normer i vort århundrede har forårsaget et holdningsskred. The Times Atlas of the 20th Century siger: „I år 1900 målte nationer og enkeltpersoner stadig deres værd efter en ikke-økonomisk skala. . . . I slutningen af århundredet målte nationerne næsten udelukkende deres fremgang efter en økonomisk skala. . . . Lignende forandringer skete i den måde folk begyndte at opfatte rigdom på.“ I dag fremmer det omsiggribende hasardspil kærlighed til penge, mens radio, fjernsyn og film fremmer materielle ønsker. Selv præmiekonkurrencer i tv og reklamekonkurrencer udsender det budskab at penge betyder, om ikke alt, så dog næsten alt.

Sammen, men adskilt

I begyndelsen af det 20. århundrede boede de fleste mennesker på landet. Det siges at i begyndelsen af det 21. århundrede vil over halvdelen af verdensbefolkningen bo i byer. Bogen 5000 Days to Save the Planet siger: „Opgaven med at sørge for en rimelig levestandard for nutidens byboere, for slet ikke at tale om fremtidige generationer, synes at skabe uoverstigelige problemer.“ FN-publikationen World Health siger: „Antallet af mennesker der bor i byer, er stadig stigende. . . . Mange millioner . . . lever nu under forhold som er skadelige for helbredet eller endog livsfarlige.“

Det er paradoksalt at samtidig med at folk kommer tættere på hinanden ved at flytte ind til byerne, bliver kontakten imellem dem mindre og mindre. Fjernsynet, telefonen, Internettet samt online-indkøb er, hvor nyttige de end kan være, ved at erstatte den personlige kontakt med andre. Den tyske avis Berliner Zeitung konkluderer: „Det 20. århundrede er ikke blot overbefolkningens århundrede. Det er også ensomhedens århundrede.“

Det har ført til tragedier som den der indtraf i Hamburg, hvor en mand blev fundet død i sin lejlighed efter at have ligget der i fem år. „Ingen havde savnet ham, hverken myndighederne, hans slægtninge eller hans naboer,“ siger bladet Der Spiegel og tilføjer: „Det symboliserer for mange borgere det rystende omfang af anonymiteten i hverdagen og mangelen på socialt samvær i storbyerne.“

Skylden for sådanne beklagelige tilstande ligger ikke kun hos videnskaben og teknologien. Den ligger hovedsagelig hos menneskene selv. Dette århundrede har, i højere grad end nogen sinde før, frembragt mennesker der er „egenkærlige, pengekære, . . . utaknemmelige, . . . uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . uden kærlighed til det gode, . . . venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud“. — 2 Timoteus 3:1-5.

1914 — et mærkeår

Ifølge Winston Churchill „så begyndelsen af det 20. århundrede lys og lovende ud“. Mange troede at den ville indvarsle en periode med fred og fremgang uden fortilfælde. Men i 1905 advarede The Watch Tower for 1. september: „Inden længe vil der komme mere krig.“ Endvidere stod der at ’en stor verdensomvæltning’ ville begynde i 1914.

Så tidligt som i 1879 pegede denne publikation på 1914 som et betydningsfuldt årstal. Senere gjorde Vagttårnet opmærksom på at bibelprofetier i Daniels bog pegede på dette årstal som tiden hvor Guds rige ville blive oprettet i himmelen. (Mattæus 6:10) Riget begyndte at herske i 1914, men havde dog ikke det fulde herredømme over jordens anliggender.

Bibelens profetier har forudsagt: „I de [nuværende] kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige [i himmelen] som aldrig vil blive ødelagt.“ (Daniel 2:44) Dette rige med Kristus som konge begyndte at samle gudfrygtige mennesker på jorden som ønskede at blive dets undersåtter. — Esajas 2:2-4; Mattæus 24:14; Åbenbaringen 7:9-15.

Samtidig med det der skete i himmelen, markerede 1914 indledningen til „de sidste dage“, en periode der ville ende med ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning. Jesus havde forudsagt at begyndelsen på denne periode ville være kendetegnet af verdensomspændende krig, hungersnød, epidemier, ødelæggende jordskælv og stigende kriminalitet, samt af at kærligheden til Gud og næsten ville blive kold. Alt dette, sagde han, ville markere „en begyndelse til veer“. — Mattæus 24:3-12.

En fuldstændig ny verden indføres snart

Vi er nu 85 år inde i den periode der kaldes „de sidste dage“, og vi nærmer os hastigt afslutningen på denne utilfredsstillende tingenes ordning. Snart vil Guds rige ved Kristus „knuse og gøre ende på alle disse [nuværende] riger, men selv bestå evindelig“. — Daniel 2:44; 2 Peter 3:10-13.

Gud vil fjerne ondskaben fra jorden og føre mennesker der elsker retfærdighed, ind i en fuldstændig ny verden. „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

Det er et glædeligt budskab, som afgjort fortjener at blive forkyndt vidt og bredt. Guds rige vil inden længe løse de problemer som er blevet intensiveret i det 20. århundrede: krig, fattigdom, sygdom, uretfærdighed, had, intolerance, arbejdsløshed, kriminalitet, ulykke og død. — Se Salme 37:10, 11; 46:8, 9; 72:12-14, 16; Esajas 2:4; 11:3-5; 25:6, 8; 33:24; 65:21-23; Johannes 5:28, 29; Åbenbaringen 21:3, 4.

Er udsigten til at leve evigt i en retfærdig og lykkelig verden noget der tiltaler dig? Du er velkommen til at bede Jehovas Vidner om yderligere oplysninger. De vil ud fra din egen bibel vise dig at den kritiske tid med forandringer som har kendetegnet det 20. århundrede, snart vil høre op, og at du derefter har mulighed for at få del i evige velsignelser.

[Illustration på side 10]

En fuldstændig ny verden indføres snart